Slidgigt

SLIDGIGT
 

Diagnose: SLIDGIGT
(ARTROSE)


Anatomi:
Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne på lårben, skinneben og knæskal er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne.

 

  1. Patella (Knæskal)
  2. Tibiae (Skinneben)
  3. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)
  4. Femur (Lårben)

KNÆLED

Årsag: Ved gentagne belastninger kan primært brusken og siden knoglen under brusken beskadiges (slidgigt). Slidgigtforandringerne kan i nogle tilfælde medføre en “betændelse” (inflammation) af ledhinden (synovitis) hvilket medfører væskedannelse, hævelse, bevægelsesindskrænkning og smerte i knæleddet. Slidgigtforandringer i knæet opstår hyppigt efter tidligere bristning af forreste korsbånd, bristning af bagerste korsbånd eller meniskskader,  hvor det har været nødvendigt at fjerne (dele af) menisken.

Symptomer: Smerter i leddet ved bevægelse med belastning. Ofte er der igangsætningsbesvær, lindring efter opvarmning, men på ny smerter efter længere belastninger. Af og til ses hævelse i leddet (synovitis). Ved udtalte hævelser kan der udvikles en væskefyldt slimsæk i knæhasen (Bakercyste).

Undersøgelse: Sædvanligvis er almindelig lægeundersøgelse tilstrækkelig til at stille diagnosen slidgigt. Det kan dog ofte være nødvendigt med røntgenundersøgelse.

Behandling: Behandlingen omfatter aflastning fra smerteudløsende aktiviteter indtil hævelsen er svundet. Herefter kan en genoptræning påbegyndes, der primært har til mål at styrke musklerne omkring leddet og bevare ledbevægeligheden,(article). Der findes ingen behandling, der kan genskabe den ødelagte brusk (og knogle). Brusktransplantationer er endnu ikke egnede til generelle slidgigtforandringer. Ved hævelser i leddet (og knæhasen) kan man forsøge at dæmpe ledhindebetændelsen (synovitis) med gigtpiller (NSAID) eller ved at udtømme ledvæsken og injicere binyrebarkhormon, hvilket med fordel kan foregå ultralydvejledt, (Ultralydbillede). Smerter uden ledhævelse behandles bedst med paracetamol. Ved svære slidgigtforandringer med smerter i hvile (om natten) kan det blive nødvendigt at udskifte leddet.

Genoptræning: Genoptræningen er primært rettet mod at styrke lårmusklerne, hvorved man til en vis grad kan stabilisere og dermed aflaste leddet.

Bandage: Ved slidgigtforandringer i knæ har tape ingen effekt.

Komplikationer: Slidgigtforandringer, der sidder på de vægtbærende dele af ledfladerne, er en af de mest alvorlige idrætsskader, og medfører ofte ophør med idræt. Sædvanligvis vil man lettere kunne dyrke idrætsgrene med mindre knæbelastende aktivitet (cykling, svømning), mens tilbageholdenhed med idrætsgrene med stor knæbelastning (løb, boldspil) tilrådes. Specielt: Stødabsorberende sko eller indlæg vil nedsætte belastningen i knæet.