Betændelse af biceps musklen

BETÆNDELSE AF BICEPSSENEN

Diagnose: BETÆNDELSE AF BICEPSSENEN
(TENDINITIS M BICEPS BRACHII)


Anatomi:
Overarmsmusklen (M biceps brachii) har 2 sener, der fæster på skulderbladet. Den ene sene (caput longum) går gennem skulderleddet. De to sener forener sig til musklen på overarmen og fæster lige under albueleddet på underarmsknoglerne. Funktionen af bicepsmusklen er at bøje albuen og udadrotere (suppinere) underarmen. Det lange hoved fra bicepssenen har en seneskede, der kommunikerer med skulderleddet.

 

  1. Sulcus bicipitalis medialis
  2. M. biceps brachii
  3. Epicondylus medialis
  4. Aponeurosis
    m. bicipitis brachii
  5. Sulcus bicipitalis lateralis
  6. Caput longum
    (m. bicipitis brachii)
  7. Caput breve
    (m. bicipitis brachii)
  8. M. coracobrachialis
  9. Processus coracoideus

SKULDERENS OG OVERARMENS MUSKLER, FORFRA

Årsag: Ved gentagne (over)belastninger (svømning, kast) bliver det lange hoved af bicepsmusklen (caput longum biceps brachii) “betændt” (inflammeret). Betændelse af bicepssenen kaldes også “svømme-skulder”. I nogle tilfælde dannes væske i seneskeden ned forpå overarmen (tenosynovitis).
Senebetændelsen er meget ofte kombineret med andre skader i skulderen, f.eks. indeklemningssyndrom (impingement), betændelse af øvre skulderbladsmuskel, bristning af øvre skulderbladsmuskel, slimsæksbetændelse (bursitis subacromialis), menisklæsion i skulderen (laesio labrum glenoidale).
Med alderen og gentagne belastninger bliver bicepsmusklen præget af slitageforandringer, hvilket øger risikoen for bristninger. Bristninger sker oftest, hvis musklen trækker sig sammen samtidig med den bliver udspændt (eccentrisk kontraktion). Langvarig betændelse i seneskeden (tenosynovitis) øger risikoen for bristning af senen. Det er meget sjældent, at raske sener springer.

Symptomer: Langsomt indsættende lokal ømhed efter belastningen udvendigt og forpå skulderen. Af og til udstråling ned på overarmen. Smerterne forværres når man trykker på bicepssenen udvendigt, forpå skulderen, når musklen aktiveres (forsøg på at bøje armen mod modstand) og udspændes (strække og samtid indadrotere (pronere) i albuen).

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: I lette tilfælde med kun minimal ømhed kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Ved mere udtalte smerter og ved manglende fremgang bør der gennemføres lægeundersøgelse for at sikre diagnosen og påbegyndelse af korrekt behandling. Almindelig klinisk lægeundersøgelse er ofte tilstrækkelig til at stille diagnosen, men hvis der er usikkerhed om diagnosen, bør der suppleres med ultralydscanning, som er den mest velegnede undersøgelse til skulderskader, (article), (Ultralydbillede).

Behandling: Behandlingen består i aflastning og langsom genoptræning af bicepsmusklerne og de øvrige muskler rundt om skulderen. Kun i tilfælde med total bristning af bicepsmusklen kan man overveje operation, i det langt de fleste bristninger behandles med genoptræning. Ved manglende fremgang på aflastning af senebetændelsen, kan medicinsk behandling overvejes i form af gigtpiller (NSAID) eller udtømning af væsken i seneskeden og injektion af binyrebarkhormon i seneskeden, hvilket nødvendigvis må foregå ultralydvejledt. Da injektion af binyrebarkhormon er et led i en længere varende genoptræning af en langvarig skade, er det ofte nødvendigt, at genoptræningsforløbet strækker sig over adskillige uger for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger. Senen kan naturligvis ikke efter en langvarig skadesperiode holde til maksimal belastning efter kun en kortvarig genoptræningsperiode.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer. Blandt andet bør overvejes:

…samt lidelser inde i skulderen (væsken i bicepssenen kan stamme fra skulderleddet).