Indeklemningssyndrom

INDEKLEMNINGSSYNDROM I SKULDEREN
 

Diagnose: INDEKLEMNINGSSYNDROM I SKULDEREN
(IMPINGEMENT)


Anatomi:
Der indgår 4 muskler i den muskelkappe (rotatorcuffen), der omgiver skulderleddet, og som har til funktion at styre, koordinere og assistere ved bevægelse i skulderen: M supraspinatus (den øvre skulderbladsmuskel), M infraspinatus (den nedre skulderbladsmuskel), M subscapularis og M teres minor. Når armen føres ud fra kroppen og op over hovedet (abduceres) glider supraspinatus musklen ind under det øverste skulderbladfremspring (acromion).

 

 

 

  1. Clavicula
  2. M. biceps brachii
  3. Tuberculum majus
  4. M. deltoideus
  5. Acromion

(Foto)

SKULDERENS OG OVERARMENS MUSKLER, FORFRA

Årsag: Der findes 2 hovedårsager til indeklemning (impingement): En udvendigt (extern) og en indvendig (intern). Den udvendige indeklemning (extern impingement) skyldes sædvanligvis at gentagne belastninger med armen over hovedniveau (tennis, svømning) medfører en “betændelse” (inflammation) i såvel den øvre skulderbladsmuskelsene (M supraspinatus) og den ovenforliggende slimsæk (bursae subacromialis), der hæver op og kan blive klemt mellem overarmsknoglens hoved (caput humeri) og skulderbladets øvre knoglefremspring (acromion), når armen løftes op over hovedet (se slimsæksbetændelse). Den indvendige indeklemning (intern impingement) skyldes at supraspinatusmuskelsenen ved kast (90 graders abduktion og maksimal extention og udadrotation) skraber mod kanten af skulderens menisk (posterior-superior kant af labrum glenoidale), hvorved såvel muskelsene som menisk blive beskadiget, (article).

Symptomer: Langsomt indsættende lokal ømhed efter belastningen udvendigt og forpå skulderen. Af og til udstråling ned på overarmen. Smerterne forværres når man trykker på supraspinatusmuskelsenen udvendigt, forpå skulderen samt når musklen bringes i kontakt med skulderens menisk (kasteøvelser) eller når armen føres ca. 80-120 grader ud fra kroppen (abduktion).

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: Ved manglende fremgang på aflastning og ophør med de udløsende belastninger, bør der gennemføres lægeundersøgelse for at sikre diagnosen og påbegyndelse af korrekt behandling. Det er vigtigt at få stillet diagnosen hurtigst muligt, da skaden ellers risikerer langsomt at blive forværret, (article) Almindelig klinisk lægeundersøgelse er ofte tilstrækkelig til at stille diagnosen, (intern impingement-test: Chicken-wing-test) men hvis der er usikkerhed om diagnosen, bør der suppleres med ultralydscanning, som er den mest velegnede undersøgelse til skulderskader, (article). Ikke sjældent stilles diagnosen dog først ved artroskopi (kikkertundersøgelse af skulderleddet).

Behandling: Behandlingen omfatter primært aflastning fra den smerteudløsende aktivitet, udspænding og genoptræning af musklerne omkring skulderen, (article). Ved manglende fremgang på genoptræning kan medicinsk behandling overvejes i form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon (sædvanligvis i slimsækken (subacromiale bursae) og eventuelt også i selve skulderleddet (intern impingement med tegn på synovitis)). Da injektion af binyrebarkhormon er et led i en længere varende genoptræning af en langvarig skade, er det ofte nødvendigt, at genoptræningsforløbet strækker sig over adskillige uger til måneder for at nedsætte risikoen for tilbagefald. Ultralydvejledt injektioner medfører optimal effekt og minimal risici, (article). Ved manglende fremgang på genoptræningen og medicinsk behandling kan man forsøge operativ behandling.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer. Blandt andet bør overvejes: