Muskelblødning i læg

MUSKELBLØDNING I LÆGMUSKLEN
 

Diagnose: MUSKELBLØDNING I LÆGMUSKLEN
(HÆMATOMA MUSCULI)


Anatomi:
Lægmusklen (M Gastrocnemicus) består af to muskelhoveder, der samles i et bredt senebånd, der fortsætter i Achillessenen. På forkanten af Achillessenen hæfter en anden af de store lægmuskler (M Soleus), der således kommer til at udgøre en del af Achillessenen. Det er disse muskler, der hyppigst udsættes for bristninger og blødninger. På underbenet findes mange andre muskler, hvor der relativt sjældent ses blødninger.

 

  1. M. soleus
  2. Tuber calcanei
  3. Tendo calcaneus (Achillis)
  4. M. gastrocnemius

UNDERBEN BAGFRA

Årsag: Hvis en muskel udsættes for spark eller lignende, trykkes den kødede og blodkarrige del af musklen mod knoglerne. Herved opstår der en kvæstelse og bristning af muskelfibre og blodkar. Bristningen opstår sædvanligvis dybt i musklen. I andre tilfælde kan blødningen opstå efter en større eller mindre muskelbristning i læggen. Blødningen kan enten bryde gennem muskelhinderne og fordele sig over et stort område eller samle sig inde i musklen.

Symptomer: Smerter og hævelse i musklen. I nogle tilfælde kan der føles en hård, øm ansamling (samlet blødning i musklen). I andre tilfælde opstår der efter nogle dage blålig misfarvning af underhuden (blødningen er brudt gennem muskelhinden og spredt sig ud i underhuden). Smerterne forværres ved aktivering og udspænding af musklen.

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: I lette tilfælde med kun minimal ømhed og ingen gener ved almindelig gang kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Sværhedsgraden af ømheden er dog ikke altid et mål for skadens omfang. Ved mere udtalt ømhed eller smerter kræves lægeundersøgelse med henblik på at sikre diagnose og behandling. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der fortsat er tvivl, er ultralydscanning den mest velegnede undersøgelse til at sikre diagnosen (Ultralydbillede), (article). Jo større blødningen er vurderet ved ultralydscanning, jo længere tid varer ophelingen.

Behandling: Behandlingen omfatter sædvanligvis aflastning og genoptræning som ved muskelbristning i læggen. Ved store samlede blødninger kan man ultralydvejledt udtømme blodansamlingen. Nogle anbefaler behandling med gigtpiller (NSAID) og tilråder forsigtighed med massage for at nedsætte risikoen for myositis ossificans.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man lade sig lægeundersøge (på ny) og overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer til muskelbristningen.