Generated by Rank Math SEO, this is an llms.txt file designed to help LLMs better understand and index this website. # Sportnetdoc.dk ## Sitemaps [XML Sitemap](https://sportnetdoc.dk/sitemap_index.xml): Includes all crawlable and indexable pages. ## Indlæg - [Instruktion til genoptræning, børn](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-born/instruktion-til-genoptraening-born/): Genoptræningsplanerne består af udspænding og styrketræning (og for skader på ryg/ben desuden balancetræning). - [Instruktion til genoptræning, voksne](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-voksne/instruktion-til-genoptraening-voksne/): Begynd med Trin 1: Start genoptræningen med Trin 1-øvelserne. Når disse kan udføres uden smerter, fortsættes til næste trin (Trin 2, 3 og 4). Ved smerte reduceres træningsniveauet midlertidigt, før det gradvist øges igen. - [Mellemfodstape](https://sportnetdoc.dk/undersider/mellemfodstape/): FORMÅL: Understøtte og dermed aflaste mellemfodsknoglerne (Metatarsi). - [Storetåtape](https://sportnetdoc.dk/undersider/storetatape/): FORMÅL: Understøtte og dermed aflaste storetåens grundled. - [Hulfodssenetape](https://sportnetdoc.dk/undersider/hulfodssenetape/): FORMÅL: Understøtte og dermed aflaste senespejlet under foden (aponeurosis plantaris). - [Hælpudetape](https://sportnetdoc.dk/undersider/haelpudetape/): FORMÅL: Samle hælpuden under hælen og dermed forbedre stødabsorptionen. - [Ankeltape, stigbøjle](https://sportnetdoc.dk/undersider/ankeltape-stigbojle/): FORMÅL: Stabilisere ankelleddet (talocrural led og subtalære led) mod for store sidevrid (supination og pronation) uden at forringe den normale ankelledsbevægelse (plantar- og dorsal fleksion). Ved en svær forstuvning anlægges både “stigbøjler”, “ankellås” og evt. “8-tal”, men ved lette forstuvninger kan man nøjes med “stigbøjler”. Tapen anvendes hele dagen i starten og aftrappes gradvist over de følgende 3 måneder. Til sidst benyttes tapen kun ved særlig risikofyldte belastninger. - [Ankeltape, ankellås](https://sportnetdoc.dk/undersider/ankeltape-ankellas/): FORMÅL: Stabilisere ankelleddet (talocrural led og subtalære led) mod for store sidevrid (supination og pronation) uden at forringe den normale ankelledsbevægelse (plantar- og dorsal fleksion). Ved en svær forstuvning anlægges både “stigbøjler”, “ankellås” og evt. “8-tal”, men ved lette forstuvninger kan man nøjes med “stigbøjler”. Tapen anvendes hele dagen i starten og aftrappes gradvist over de følgende 3 måneder. Til sidst benyttes tapen kun ved særlig risikofyldte belastninger. - [Ankeltape, 8-tals bandage](https://sportnetdoc.dk/undersider/ankeltape-8-tals-bandage/): FORMÅL: Stabilisere ankelleddet (talocrural led og subtalære led) mod for store sidevrid (supination og pronation) uden at forringe den normale ankelledsbevægelse (plantar- og dorsal fleksion). Ved en svær forstuvning anlægges både “stigbøjler”, “ankellås” og evt. “8-tal”, men ved lette forstuvninger kan man nøjes med “stigbøjler”. Tapen anvendes hele dagen i starten og aftrappes gradvist over de følgende 3 måneder. Til sidst benyttes tapen kun ved særlig risikofyldte belastninger. - [Ankeltape, dobbelt 8-tals bandage](https://sportnetdoc.dk/undersider/ankeltape-dobbelt-8-tals-bandage/): FORMÅL: - [Knæ, sidestabiliserende](https://sportnetdoc.dk/undersider/knae-sidestabiliserende/): FORMÅL: Stabilisere knæleddet mod for store sidevrid (især valgus vrid) uden at forringe den normale knæbevægelse. Tapen anvendes hele dagen i starten og aftrappes gradvist over de følgende 3 måneder. Til sidst benyttes tapen kun ved særligt risikofyldte belastninger. - [Knæskalstabiliserende bandage](https://sportnetdoc.dk/undersider/knaeskalstabiliserende-bandage/): FORMÅL: At styre knæskallens bevægelse, så den glider lige op og ned. Tapen skal medføre mindsket smerte straks, og er en god indikator for, om patienten vil have glæde af en knæskalstabiliserende bandage. - [Albuestøttende bandage](https://sportnetdoc.dk/undersider/albuestottende-bandage/): FORMÅL: At undgå overstrækninger i albueleddet. - [Tommelfinger bandage](https://sportnetdoc.dk/undersider/tommelfinger-bandage/): FORMÅL: Stabilisere tommelfingerens grundled (MCP 1 leddet) - [Fingertape](https://sportnetdoc.dk/undersider/fingertape/): FORMÅL: Stabilisere fingerleddene. - [Achillessenetape](https://sportnetdoc.dk/undersider/achillessenetape/):  FORMÅL: Nedsætte belastningen af achillessenen. - [Tåneglstape](https://sportnetdoc.dk/undersider/taneglstape/): FORMÅL: At fastgøre en delvis løs storetånegl efter blødning under neglen. - [Tennis/golfalbuetape](https://sportnetdoc.dk/undersider/tennis-golfalbuetape/): FORMÅL: Ved tapening kan belastningen af senefæstet ændres, så den maksimale belastning flyttes til anden del af senefæstet, hvorved den skadede del af senefæstet aflastes. - [Springerknætape](https://sportnetdoc.dk/undersider/springerknaetape/): FORMÅL: Ved tapening kan belastningen af senefæstet ændres, så den maksimale belastning flyttes til anden del af senefæstet, hvorved den skadede del af senefæstet aflastes. - [Eksempel på underside](https://sportnetdoc.dk/undersider/eksempel-pa-underside/): Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo. - [Tapening](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-voksne/tapening/): Tapening betyder at man ved hjælp af special-tape (ofte kaldt: “sportstape”) påklistret uden på huden forsøger at aflaste skadede strukturer. - [Akut behandling](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-voksne/akut-behandling/): Den akutte behandling starter så hurtigt som muligt efter skaden. Målet med den akutte behandling er primært at forhindre yderligere skade og nedsætte blødningen så meget som muligt. En effektiv akut-behandling vil kunne reducere blødningen, arvævsdannelsen, antallet af komplikationer og genoptræningsperioden. Behandlingen følger det såkaldte "POLICE"-princip: - [Komplikationer til muskelbristninger](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-voksne/komplikationer-til-muskelbristninger-2/): Forkalkning i musklen (Myositis ossifikans): Af og til sker der af ukendte årsager forkalkninger i en muskel (eller andre bløddele), hvor der har været en større eller mindre bristning. Diagnosen stilles ofte pga at genoptræningen ikke forløber som forventet i forhold til den primære vurdering af skadens omfang. Efter få dage kan man se forkalkningerne på ultralydscanning og efter få uger kan den ses på røntgen. (Se røntgen og Se ultralydscanning.) Hvis en muskelblødning kompliceres af forkalkning i musklen, må man forvente en betydelig forlænget genoptræningsperiode. (Devilbiss Z, et al. 2018)Arvævsdannelse i musklen: Efter muskelbristninger ses ofte arvævsdannelse, der i nogle tilfælde kan give vedvarende gener. Arvævsdannelse i musklen er ofte årsagen til, at genoptræningen forløber langsommere end forventet med tilbagefald lang tid efter skadestidspunktet. Der er sædvanligvis lokal ømhed i musklen med forværring ved aktivering og udpænding af musklen. Arvævsdannelsen kan ofte ses ved ultralydscanning.Blodansamling i musklen (Haematoma musculi): Muskelskader medfører altid i større eller mindre omfang blødning i musklen. I nogle tilfælde sker blødningen diffus mellem muskelcellerne, mens blødningen i andre tilfælde kan samles til en stor, velafgrænset blodansamling i musklen. Jo større ansamlingen er, jo længere tid vil der gå, før blødningen svinder og musklen heler op. Blodansamlinger i muskler medfører ofte mere udtalt smerte end forventet i forhold til den primære vurdering af skadens omfang. Diagnosen stilles ved ultralydscanning. Hvis blødningen er stor, kan den udtømmes, hvilket med fordel kan foregå ultralydvejledt. Der tilrådes forsigtighed med kraftig massage, der kan medføre myositis ossificans (om end dokumentationen er beskeden).Væskedannelse i musklen (Hygrom): Efter skader i muskler kommer der i nogle tilfælde væskeansamling i musklen. Væskeansamlingen kan blive af en betydelig størrelse. Diagnosen stilles ved ultralydscanning. Hvis væskeansamlingen ikke aftager på aflastning, kan man ultralydvejledt udtømme ansamlingen. Væskeansamlinger kan være årsagen til, at genoptræningen ikke forløber planmæssigt.Akut muskellogesyndrom (Akut kompartmentsyndrom): Muskelgrupperne på arme og ben er omgivet af stramme muskelhinder (fascier), der er delvis ueftergivelige. Hvis blødningen og væskeansamlingen i musklerne når en størrelse, hvor trykket i muskelgruppen stiger, kan dette medføre skader på blodkar og nerver. I akutte tilfælde kan blodkarrene lukke, hvorved der kommer alvorlige skader på musklerne. Symptomerne er tiltagende smerter i den skadede muskel på arm eller ben. Smerterne er ofte kraftigere end forventet i forhold til den primære vurdering af skadens omfang, og samtidig kan der komme føleforstyrrelser. Diagnosen stilles primært ved den kliniske undersøgelse, men kan i nogle tilfælde bekræftes ved trykmåling i muskellogen, som er forbundet med nogen usikkerhed. Behandlingen kan ved alvorlige symptomer være akut spaltning af muskelhinden. I milde tilfælde behandles med aflasting og smertestillende. Ved alvorlige symptomer kan akut spaltning af muskelhinden være nødvendigt for at undgå permanent skade på musklen (Lam D, et al. 2023).Kronisk muskellogesyndrom (Kronisk kompartmentsyndrom): Muskelgrupperne på arme og ben er omgivet af stramme muskelhinder (fascier), der er delvis ueftergivelige. Efter tidligere muskelskader eller ved meget hurtig stigende styrketræning af enkelte muskelgrupper ses af og til smerter i en muskelgruppe på benet efter nogle minutters aktivitet. Det fornemmes, at musklen ”spændes” og bliver hård og øm. Hvis aktiviteten afbrydes, svinder ubehaget sædvanligvis hurtigt, men kommer igen kort efter genoptagelse af idrætsaktiviteten. Dette kan skyldes, at musklen hæver op (efter skader) eller er vokset hurtigere end muskelhinderne kan udvides (for hurtig øget træningsintensitet), hvorved trykket på blodkar og nerver i muskelgruppen stiger. Diagnosen stilles ved den kliniske undersøgelse og kan sandsynliggøres ved trykmåling i muskellogen. Testen er forbundet med nogen usikkerhed (van der Kraats AM, et al. 2023). Behandlingen omfatter aflastning og efter svind af symptomerne langsomt stigende træningsintensitet inden for smertegrænsen. Ved manglende fremgang kan forsøges operativ spaltning af muskelhinderne, hvilket sædvanligvis er et mindre indgreb med gode resultater, hvis diagnosen er korrekt (Williams S, et al. 2023). - [Medicinsk behandling – Cortikosteroider (binyrebarkhormon)](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-voksne/medicinsk-behandling-cortikosteroider-binyrebarkhormon/): Det er vigtigt at vide, at injektion med binyrebarkhormon ved sportsskader kun er et supplement til den vigtigste del af behandling, som er reduktion af belastningen og langsomt stigende genoptræning inden for smertegrænsen mhp. at styrke det skadede væv. Hvis den udløsende årsag (overbelastningen) ikke fjernes, vil der være en betydelig risiko for, at symptomerne kommer igen. - [Medicinsk behandling – NSAID (gigtmedicin)](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-voksne/medicinsk-behandling-nsaid-gigtmedicin/): IndikationNSAID omfatter en stor gruppe af stoffer, der alle har smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk virkning. Virkningen indtræder hurtigt, men er først maksimal efter nogle dages behandling. Undersøgelser har ikke kunne dokumentere, at behandling med NSAID har nogen effekt på opheling af skader i muskler, sener eller ligamenter. - [Medicinsk behandling – Opioider](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-voksne/medicinsk-behandling-opioider/): Indikation. Behandling med opioider bør forbeholdes akutte smerter, cancersmerter og smerter i livets sidste fase. Der skelnes ikke længere mellem svage og stærke opioider. Alle opioider er stærke smertestillende og afhængighedsskabende. - [Medicinsk behandling – Simple analgetika](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-voksne/medicinsk-behandling-simple-analgetika/): Smerterne er vigtige for at sikre, at optrapningen af (gen)optræningen ikke foregår så hurtigt, at vævet skades. Ved at tage smertestillende, fjernes denne vigtige styringsmekanisme, hvorved risikoen for skader og tilbagefald øges. Smertestillende medicin bør derfor som udgangspunkt kun anvendes i træningspauser. - [Medicinsk behandling](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-voksne/medicinsk-behandling-2/): Medicinsk behandling er altid kun et supplement til den overordnede behandling af idrætsskader. Den overordnede behandling er som anført under genoptræning, generelt "aktiv hvile" med stigende belastning inden for smertegrænsen. Hvis behandleren ikke er fortrolig med de generelle genoptræningsprincipper, bør medicinsk behandling af idrætsskader ikke påbegyndes. - [Genoptræning](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-voksne/genoptraening/): I al sin enkelthed opstår idrætsskader, når vævet bliver udsat for belastninger, der overstiger vævets styrke. - [Diagnosen](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-voksne/diagnosen-2/): I langt de fleste tilfælde kan der stilles en præcis diagnose ved hjælp af sygehistorien og en klinisk undersøgelse. I mange tilfælde vil man dog med fordel kunne supplere med: - [Betændelse/Inflammation](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-voksne/betaendelse-inflammation/): Når et væv udsættes for en irritation (overbelastning, tryk, slag) opstår der en skade. Alle skader udløser en akut "betændelse" (inflammation), der er afgørende for kroppen reparation og forstærkning af det skadede væv.  - [Kronisk senebetændelse](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-voksne/kronisk-senebetaendelse/): Når en sene udsættes for en ofte langvarig belastning, der overstiger senen styrke, kan der opstå akut "betændelse" (inflammation) i senen. I nogle tilfælde kræves kun en ganske kortvarig overbelastning (fx ét slag). Inflammationen medvirker til ophelingen og svinder, når senen er normaliseret.  - [Træning af børn og unge](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-born/traening-af-born-og-unge/): Træningsmetoderne er afhængige af idrætsudøvernes alder, således at koordination og teknisk træning prioriteres højt, mens styrketræning og konditionstræning prioriteres lavt hos børn. - [Overbelast af vækstzonerne (apofysitis)](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-born/overbelast-af-vaekstzonerne-apofysitis/): Apofysitis er et meget hyppigt problem hos børn og unge i vækst, hvor muskel- og senefæsterne på vækstzonerne udløser smerter, hvis de overbelastes. - [Medicinsk behandling](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-born/medicinsk-behandling/): Den overordnede behandling af børn med idrætsskader er som anført under Generelt om genoptræning af børn og unge ”aktiv hvile” med stigende belastning inden for smertegrænsen. - [Genoptræning af børn og unge](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-born/genoptraening-af-born-og-unge/): Som for voksne gælder det, at skader opstår, hvis der er et misforhold mellem den belastning vævet udsættes for, og den styrke vævet har. Smerter (ømhed, funktionsnedsættelse, hævelse) ved idrætsaktivitet er kroppens signal om overbelastning, som der bør reageres på hurtigst muligt. - [Børns fysiske udvikling](https://sportnetdoc.dk/generelt/generelt-born/borns-fysiske-udvikling/): Børn er ikke små voksne i idrætsmæssig henseende! ## Skader - [Plantar-Plade-Læsion under storetåen](https://sportnetdoc.dk/skader/plantar-plade-laesion-under-storetaaen/): Ledkapslen under tæernes grundled (metatarsophalangealled, MPT) er forstærket af en fibrocartilaginøs (bindevæv/brusk) bindevævsplade (kaldes plantar-plade eller volar-plade), der er med til at stabilisere leddet. - [Væskeansamling i led på foden](https://sportnetdoc.dk/skader/vaeskeansamling-i-led-paa-foden/): Leddene på foden omfatter det store ankelled (leddet mellem skinneben og fod, articulatio talocruralis), leddet under ankelleddet (subtalarleddet, articulatio talocalcanea) mellem hælknoglen (calcaneus), ankelrullebenet (talus) og flere af fodrodsknoglerne (ossa tarsi) samt mange mindre led mellem fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne (ossa metatarsi) og tåleddene. - [Fodboldankel](https://sportnetdoc.dk/skader/fodboldankel/): Knoglerne omkring ankelleddet (articulatio talocruralis) og leddet under ankelleddet (subtalarleddet, articulatio talocalcanea) omfatter skinnebenet (tibia), lægbenet (fibula), hælknoglen (calcaneus), ankelrullebenet (talus) og flere af fodrodsknoglerne (ossa tarsi). - [Tennisalbue](https://sportnetdoc.dk/skader/tennisalbue/): Albueleddet er ledforbindelsen imellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna). Flere ledbånd forstærker albueleddet: det indre sideledbånd (Ligamentum kollaterale mediale), det ydre sideledbånd (Ligamentum kollaterale laterale) og Ligamentum anulare radii (der går rundt om radiushovedet). En stor del af underarmens muskler, der har til opgave at bøje håndleddet bagover og strække fingrene, hæfter på overarmsknoglens udvendige knoglefremspring på albuen (epicondylus lateralis).  - [Svag ryg](https://sportnetdoc.dk/skader/svag-ryg/): Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler. - [Scheuermanns sygdom, Morbus Scheuermann](https://sportnetdoc.dk/skader/scheuermanns-sygdom-morbus-scheuermann/): Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler. - [Diskusprolaps i lænd](https://sportnetdoc.dk/skader/diskusprolaps-i-laend/): Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler. Imellem ryghvirvlerne er indskudt bruskskiver (disci), der virker stødabsorberende. Disci ligger tæt op ad rygmarvskanalen, hvorfra der afgår nerver til benene. - [Korsbåndsbristning, bagerste](https://sportnetdoc.dk/skader/korsbandsbristning-bagerste/): Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Endvidere er der et lille led mellem skinnebenet og lægbenet (fibula). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale, LCL og mediale, MCL). Inde i knæet findes to menisker: en udvendig (lateral) og en indvendig (medial) menisk, der stabiliserer knæleddet. Der findes endvidere to ledbånd, forreste og bagerste korsbånd (ligamentum cruciatum anterius, ACL og posterius, PCL). - [Bristning af det indvendige ledbånd i tommelfingerens grundled](https://sportnetdoc.dk/skader/bristning-af-det-indvendige-ledband-i-tommelfingerens-grundled/): De fem fingre på en hånd består til sammen af 14 små, rørformede fingerknogler (phalanges). Fingerknoglerne danner knoleddene (i tommelfingeren rodleddet) med mellemhåndknoglerne (os metacarpale) og leddene holdt sammen af forskellige ledbånd. Ledkapslen rundt om fingerleddenes grundled (knoled) er forstærket af tre ledbånd (to sideledbånd og et ledbånd under leddet (volart). Tommelfingerens indvendige sideledbånd (lig collaterale ulnare) i grundleddet er specielt kraftigt. - [Stivhed af storetåen](https://sportnetdoc.dk/skader/stivhed-af-storetaen/): Storetåens grundled (1. metarsophalangealled, MTP-1) dannes af 1. mellemfodsknogle (metatars) og storetåknoglen (proximale phalanx). - [Senebetændelse, seneskedehindebetændelse](https://sportnetdoc.dk/skader/senebetaendelse-seneskedehindebetaendelse/): Musklerne og sener omkring ankelledet er opdelt i 3 grupper. En gruppe forpå anklen (exten sorsenerne), der bøjer foden op, en gruppe bag indvendige ankelkno (de lange flexorsener) og en gruppe bag udvendige ankelkno (peroneussenerne), der bl.a. medvirker til at stabiliserer og strække anklen. Senerne er i dele af forløbet lejret i seneskeder. - [Bruskskader i led, slidgigt](https://sportnetdoc.dk/skader/bruskskader-i-led-slidgigt/): Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. - [Væskeansamling i led på foden](https://sportnetdoc.dk/skader/vaeskeansamling-i-led-pa-foden/): Leddene på foden omfatter det store ankelled (leddet mellem skinneben og fod, articulatio talocruralis), leddet under ankelleddet (subtalarleddet, articulatio talocalcanea) mellem hælknoglen (calcaneus), ankelrullebenet (talus) og flere af fodrodsknoglerne (ossa tarsi) samt mange mindre led mellem fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne (ossa metatarsi) og tåleddene. - [Træthedsbrud i foden](https://sportnetdoc.dk/skader/traethedsbrud-i-foden/): Skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula) danner sammen med ankelrullebenet (talus) knoglerne i ankelleddet. Hælbenet (calcaneus) og nogle af de 7 fodrodsknogler (ossa tarsi) er i tæt relation til fodleddet. Desuden omfatter knoglerne i foden 5 mellemfodsknogler (ossa metatarsi) og tæernes knogler (phalanx). - [Knoglebrud i foden](https://sportnetdoc.dk/skader/knoglebrud-i-foden/): Skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula) danner sammen med ankelrullebenet (talus) knoglerne i ankelleddet. Hælbenet (calcaneus) og nogle af de 7 fodrodsknogler (ossa tarsi) er i tæt relation til fodleddet. Desuden omfatter knoglerne i foden 5 mellemfodsknogler (ossa metatarsi) og tæernes knogler (phalanx). - [Sesamknoglen – smerter under storetåen](https://sportnetdoc.dk/skader/sesamknoglen-smerter-under-storetaen/): Flere steder på foden er små bruskknogler (ossa sesamoidea) indlejret i sener og ledbånd. Sesamknoglerne beskytter sener og ledbånd mod belastning. Der er næsten altid indlejret 2 sesamknogler i storetåens bøjesene (musculus flexor hallucis brevis) under storetåens grundled. - [Forfodsnedfald og forfodsplatfod](https://sportnetdoc.dk/skader/forfodsnedfald-og-forfodsplatfod/): Foden har to fodbuer. En længdegående elastisk fodbue (der ved nedfald resulterer i platfod) og en tværgående elastisk fodbue fortil i foden omkring trædepuderne under tæerne. Forfodsnedfald kaldes også forfodsplatfod. Den forreste fodbue fordeler trykket ved afsæt ud over alle tæerne. Høj vrist disponerer til forfodsnedfald. - [Hælpudebetændelse](https://sportnetdoc.dk/skader/haelpudebetaendelse/): A. Corpus adiposumB. M. flexor digitorum brevisC. M. flexor hallucis longusD. Aponeurosis plantaris - [Hulfodssenebetændelse (“hælspore”)](https://sportnetdoc.dk/skader/hulfodssenebetaendelse-haelspore/): A. Aponeurosis plantarisB. Tuber calcanei - [Sinus tarsi syndrom](https://sportnetdoc.dk/skader/sinus-tarsi-syndrom/): Sinus tarsi er et tragtformet hulrum på ydersiden af foden foran ankelknoen (laterale malleol) mellem hælbenet (calcaneus) og ankelrullebenet (talus). Sinus tarsi indeholder fedt, blodkar, nerver og ledbånd. Ledbåndene hjælper med at stabilisere leddene og opretholde fodens længdegående fodbue. - [Nerveafklemning bag indvendige ankelkno](https://sportnetdoc.dk/skader/nerveafklemning-bag-indvendige-ankelkno/): Bag den indvendige ankelkno (mediale malleol) løber en af underbenets store nerver (Nervus tibialis) ned til foden. Tibialis-nerven holdes på plads en et kraftigt senestrøg (retinaculum musculorum flexorum pedis) i Tarsaltunnelen og deler sig i to nerver: n. plantaris medialis og n. plantaris lateralis. Sidstnævnte afgiver en nervegren til hælen (Baxter’s nerve). Tibialis-nerven forløber i Tarsaltunnelen sammen med tre bøjesener (tibialis posterior, fleksor digitorum longus og fleksor hallucis longus) og blodkar til foden (arterier) og fra foden (vener). - [Seneskred ved udvendige ankelkno](https://sportnetdoc.dk/skader/seneskred-ved-udvendige-ankelkno/): Senerne omkring fodleddet er flere steder bundet til knoglerne med små bindevævsstrøg (retinakler). Bag udvendige ankelkno ligger de to peroneusmuskler (peroneus longus og peroneus brevis), der er med til at stabilisere og bøje fodleddet. - [Ledbåndsskader i ankelleddet, indvendige](https://sportnetdoc.dk/skader/indvendige-ledbandsskader-i-ankelledet/): Ankelleddet stabiliseres af en ledkapsel, der er forstærket indvendigt (medialt) af et bredt, vifteformet ledbånd (lig. deltoideum), og udvendigt (lateralt) af 3 ledbånd: et forreste (lig. talofibulare anterius, ATFL), et midterste (lig. calcaneofibulare) og et bagerste (lig. talofibulare posterius). Ledbåndene stabiliserer ankelleddet specielt ved vrid, løb med retningsskift mm. Skinneben og lægben holdes sammen i ankelleddet bl.a. ved 2 ledbånd (lig. tibiofibulare anterius og posterius). - [Ledbåndsskader i ankelleddet, udvendige](https://sportnetdoc.dk/skader/udvendige-ledbandsskader-i-ankelledet/): Ankelleddet stabiliseres af en ledkapsel, der er forstærket indvendigt (medialt) af et bredt, vifteformet ledbånd (ligamentum deltoideum), og udvendigt (lateralt) af 3 ledbånd: et forreste (ligamentum talofibulare anterius), et midterste (ligamentum calcaneofibulare) og et bagerste (ligamentum talofibulare posterius). Ledbåndene stabiliserer ankelleddet specielt ved vrid, løb med retningsskift mm. Skinneben og lægben holdes sammen i ankelleddet bl.a. ved 2 ledbånd (ligamentum tibiofibulare anterius og posterius). - [Achillessenebetændelse ved fæstet på hælknoglen](https://sportnetdoc.dk/skader/achillessenebetaendelse-ved-faestet-pa-haelknoglen/): Lægmusklen (M Gastrocnemicus) består af to muskelhoveder, der samles i et bredt senebånd, der fortsætter i Achillessenen. På forkanten af Achillessenen hæfter en anden af de store lægmuskler (M Soleus), der således udgøre en del af Achillessenen. Achillessenen fæster på hælknoglen (calcaneus). Achillessenen består således af de 3 lægmuskler (Triceps Surae). Ved hælknoglen findes en dyb slimsæk foran (profund, bursae tendinis Achilles) og en overfladisk slimsæk bagpå (superficielt, bursae subcutanea calcanei) achillessenefæstet. Slimsækkene nedsætter trykket mod Achillessenen. - [Achillessenebristning](https://sportnetdoc.dk/skader/achillessenebristning/): A. M. soleusB. Tuber calcanei - [Achillessenebetændelse](https://sportnetdoc.dk/skader/achillessenebetaendelse/): Lægmusklen (M. Gastrocnemicus) består af to muskelhoveder, der samles i et bredt senebånd, der fortsætter i Achillessenen. På forkanten af Achillessenen hæfter en anden af de store lægmuskler (M. Soleus), der således udgøre en del af Achillessenen. Achillessenen består således af de 3 lægmuskler (Triceps Surae). Achillessenen fæster på hælknoglen (calcaneus). Lige foran Achillessenefæstet på hælknoglen er lokaliseret en slimsæk. - [Rygskævhed](https://sportnetdoc.dk/skader/rygskaevhed/): Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler. - [Slidgigt, bruskskader i knæet](https://sportnetdoc.dk/skader/slidgigt-bruskskader-i-knaeet/): Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne på lårben, skinneben og knæskal er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. - [Meniskskade i håndleddet](https://sportnetdoc.dk/skader/meniskskade-i-handleddet/): Håndleddets knogler består af 8 håndrodsknogler (ossa carpi), der sammen med de to underarmsknogler albuebenet (ulna) og spolebenet (radius) danner håndleddet. I lillefingersiden (ulnart) i håndleddet er der en få mm stor trekantet bruskskive/menisk (discus triangularis) mellem albuebenet (ulna) og håndrodsknoglen (lunatum), der sammen med forskellige ledbånd stabiliserer håndleddet ved belastning. Menisken og ledbåndene har mange navne, og kaldes bl.a. Triangular Brusk Kompleks (TBK) og internationalt Triangular Fibrocartilage Complex (TFCC) (van der Post AS, et al 2022). - [Overbelastning af albuens strækkemuskel ved albuen](https://sportnetdoc.dk/skader/overbelastning-af-albuens-straekkemuskel-ved-albuen/): Albueleddet er ledforbindelsen imellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna). Albuens store strækkemuskel (Triceps) er lokaliseret på bagsiden af overarmen. Tricepsmusklen har tre muskelhoveder: et indvendigt (caput mediale), et udvendigt (caput laterale) og et langt (caput longus). De to første muskelhoveder udspringer fra bagsiden af overarmsknoglen (humerus), men det lange muskelhoved udspringer fra skulderbladet (tuberculum infraglenoidale). De tre muskelhovedet fæster sammen på spidsen af albuebenet (olecranon ulna). - [Kastealbue](https://sportnetdoc.dk/skader/kastealbue/): Albueleddet er ledforbindelsen imellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna). De tre store nerver: radialis, ulnaris og medianus kan alle udsættes for skader omkring albuen. Ledbåndene ud- og indvendigt på albuen (ligamentum kollaterale laterale og mediale) og mange muskler rundt om albuen er med til at stabilisere leddet. - [Snapping elbow](https://sportnetdoc.dk/skader/snapping-elbow/): Albueleddet er ledforbindelsen imellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna). De tre store nerver: radialis, ulnaris og medianus kan alle udsættes for tryk omkring albuen. Ulnaris-nerven er beliggende i en kanal (sulcus ulnaris) bag det indvendige albuefremspring (mediale epikondyl), hvor den på et område er dækket af et fibrøs strøg (fascie) (cubital tunnel). - [Betændelse/bristning af bicepssenen](https://sportnetdoc.dk/skader/betaendelse-bristning-af-bicepssenen-2/): Overarmsmusklen (M biceps brachii) har 2 sener, der fæster på skulderbladet. De to sener forener sig til musklen på overarmen og fæster lige under albueleddet på spolebenet (radius). Funktionen af bicepsmusklen er at bøje albuen og dreje underarmen, så håndfladen vender op (supinere). - [Brud på overarmsknoglen ved albuen](https://sportnetdoc.dk/skader/brud-pa-overarmsknoglen-ved-albuen-2/): Overarmsknoglen (humerus) består af ledhovedet (caput), halsen (collum), den lange rørknogle (corpus) og den leddannende del i albuen (epicondylus).  - [Slimsæksbetændelse på albuen](https://sportnetdoc.dk/skader/slimsaeksbetaendelse-pa-albuen-2/): På spidsen af albuen (olecranon) findes en stor slimsæk, der skal beskytte albueknoglen mod slag og tryk. - [Golfalbue](https://sportnetdoc.dk/skader/golfalbue/): Albueleddet er ledforbindelsen imellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna). Flere ledbånd forstærker albueleddet: det indre sideledbånd (Ligamentum kollaterale mediale), det ydre sideledbånd (Ligamentum kollaterale laterale) og Ligamentum anulare radii (der går rundt om radiushovedet). 5 af underarmens muskler, der har til opgave at bøje i håndleddet og fingrene, hæfter på overarmsknoglens indvendige knoglefremspring på albuen (epicondylus medialis): pronator teres, flexor carpi radialis, palmaris longus, flexor digitorum superficialis og flexor carpi ulnaris. - [Ledbåndsskader i håndled](https://sportnetdoc.dk/skader/ledbandsskader-i-handled/): Håndleddets knogler består af 8 håndrodsknogler (ossa carpi), der sammen med de to underarmsknogler albuebenet (ulna) og spolebenet (radius) danner håndleddet. Der er mange ledbånd, der holder håndrodsknoglerne og underarmsknoglerne sammen og som er vigtig for stabiliteten i og funktion af håndleddet. - [Klatrefinger](https://sportnetdoc.dk/skader/klatrefinger/): Bøjesenerne på fingrene holdes fast til fingerknoglerne (phalanx) ved 5 stærke ledbånd (flexor pulleys) A1-A5. Det er ofte pulley A2, A3 og A4, der brister.                                                                                                           (Idrætsskader, 2. udgave, FADL’s forlag) - [Karpartunnel syndrom](https://sportnetdoc.dk/skader/karpartunnel-syndrom/): På håndfladesiden af håndleddet fastholdes bøjesenerne i karpaltunnelen, som er en kanal, der indadtil afgrænses af håndleddet og hvis loft består af en stærk, tværgående ledbånd (retinaculum flexorum). Karpaltunnelen er ca. 5 cm lang. Medianus-nerven løber sammen med bøjesenerne i karpaltunnelen, mens Ulnaris-nerven løber i en mindre tunnel (Guyons kanal) i lillefingersiden af håndleddet (ulnart). - [Dropfinger](https://sportnetdoc.dk/skader/dropfinger/): De fem fingre består af 14 små, rørformede fingerknogler (phalanges). Oven på fingrene (håndryggen, dorsalt) løber strækkesenerne, der fæster på den yderste fingerknogle (distale phalanx). - [Slidgigt i hånden](https://sportnetdoc.dk/skader/slidgigt-i-handen/): Håndleddets knogler består af 8 håndrodsknogler (ossa carpi), der sammen med de 2 underarmsknogler albuebenet (ulna) og spolebenet (radius) danner håndleddet. Endvidere findes 5 mellemhåndsknogler (ossa metarcarpi) og i alt 14 fingerknogler (phalanges). - [Seneskedehindebetændelse springfinger/triggerfinger](https://sportnetdoc.dk/skader/seneskedehindebetaendelse-springfinger-triggerfinger/): Fingrenes strækkesenerne er i forløbet fra håndled og ud i håndfladen og fingrene flere steder omgivet af seneskeder. - [Seneskedehindebetændelse omkring håndleddet](https://sportnetdoc.dk/skader/seneskedehindebetaendelse-omkring-handleddet/): Senerne omkring håndleddet er omgivet af seneskeder. Senerne på håndryg af håndleddet ligger i 6 kulisser (se billedet) og fastholdes i seneskeder der er bundet til knoglerne. Sener på håndfladesiden af håndleddet ligger i én kulisse (Karpaltunlen) og fastholdes af en stærk, tværgående bindevævsstruktur (retinaculum flexorum). Senerne i 1. kulisse medvirker til bevægelse af tommelfingeren (M. abduktor pollicis longus og M. extensor pollicis brevis). - [Forstuvning af fingerled](https://sportnetdoc.dk/skader/forstuvning-af-fingerled/): De fem fingre på hånden består til sammen af 14 små, rørformede fingerknogler (phalanges). Fingerknoglerne er holdt sammen af forskellige ledbånd. Ledkapslen rundt om fingerleddene er forstærket af tre ledbånd (to sideledbånd og et ledbånd under leddet (volart). Ledbåndet under fingerleddene er forstærket af en lille bruskplade (fibrocartilago), der stabiliserer fingrenes mellemled (PIP-leddene). - [Brud på knogler i hånd og håndled](https://sportnetdoc.dk/skader/brud-pa-knogler-i-hand-og-handled/): Håndleddets knogler består af 8 håndrodsknogler (ossa carpi), der sammen med de to underarmsknogler albuebenet (ulna) og spolebenet (radius) danner håndleddet. Endvidere findes 5 mellemhåndsknogler (ossa metarcarpi), og i alt 14 fingerknogler (phalanges). - [Muskelskade overarmen, bagpå](https://sportnetdoc.dk/skader/muskelskade-bagpa-overarmen/):   - [Muskelskade overarmen, forpå](https://sportnetdoc.dk/skader/muskelskade-forpa-overarmen/): Musklerne forpå overarmen (brachium) omfatter 3 muskler. De to af musklerne bøjer albueleddet (M biceps brachii, M brachialis), mens den 3. muskel (M coracobrachialis) fører armen ind mod kroppen (adduktion). Biceps musklen roterer også hånden (suppination). - [Brud på overarmsknoglen](https://sportnetdoc.dk/skader/brud-pa-overarmsknoglen-3/): Overarmsknoglen (humerus) består af ledhovedet (caput), halsen (collum), den lange rørknogle (corpus) og den leddannende del i albuen (epicondylus). - [Nerveafklemning bagpå skulderbladet](https://sportnetdoc.dk/skader/nerveafklemning-bagpa-skulderbladet/): Bag på overkanten af skulderbladet i en lille kanal (incisura scapulae), der er lukket med et ledbånd (ligamentum transversum) løber en nerve (N suprascapularis), der sender nervetråde til dele af skulderledskapslen og øvre og nedre skulderbladsmuskel (M supraspinatus og M infraspinatus). ## Genoptræning børn - [Svangsenebetændelse ved fæstet på hælknoglen – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/svangsenebetaendelse-ved-faestet-paa-haelknoglen-trin-4/): Behandlingen omfatter primært aflastning. Ved mindre børn er denne ”behandling” helt tilstrækkelig, og idrætsaktiviteten kan genoptages lidt forsigtigt, når smerterne er svundet. Hvis der aflastes kort efter symptomdebut, er aflastningsperioden sædvanligvis kort. Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med overbelastningssymptomer fra knæskalssenen (Osgood-Schlatter). Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for voksne. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Svangsenebetændelse ved fæstet på hælknoglen – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/svangsenebetaendelse-ved-faestet-paa-haelknoglen-trin-3/): Behandlingen omfatter primært aflastning. Ved mindre børn er denne ”behandling” helt tilstrækkelig, og idrætsaktiviteten kan genoptages lidt forsigtigt, når smerterne er svundet. Hvis der aflastes kort efter symptomdebut, er aflastningsperioden sædvanligvis kort. Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med overbelastningssymptomer fra knæskalssenen (Osgood-Schlatter). Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for voksne. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Svangsenebetændelse ved fæstet på hælknoglen – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/svangsenebetaendelse-ved-faestet-paa-haelknoglen-trin-2/): Behandlingen omfatter primært aflastning. Ved mindre børn er denne ”behandling” helt tilstrækkelig, og idrætsaktiviteten kan genoptages lidt forsigtigt, når smerterne er svundet. Hvis der aflastes kort efter symptomdebut, er aflastningsperioden sædvanligvis kort. Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med overbelastningssymptomer fra knæskalssenen (Osgood-Schlatter). Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for voksne. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Svangsenebetændelse ved fæstet på hælknoglen – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/svangsenebetaendelse-ved-faestet-paa-haelknoglen-trin-1/): Behandlingen omfatter primært aflastning. Ved mindre børn er denne ”behandling” helt tilstrækkelig, og idrætsaktiviteten kan genoptages lidt forsigtigt, når smerterne er svundet. Hvis der aflastes kort efter symptomdebut, er aflastningsperioden sædvanligvis kort. Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med overbelastningssymptomer fra knæskalssenen (Osgood-Schlatter). Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for voksne. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Sinding-Larsens sygdom – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/sinding-larsens-sygdom-trin-2/): Behandlingen omfatter primært aflastning. Ved mindre børn er denne ”behandling” helt tilstrækkelig, og idrætsaktiviteten kan genoptages lidt forsigtigt, når smerterne er svundet. Hvis der aflastes kort efter symptomdebut, er aflastningsperioden sædvanligvis kort. Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med overbelastningssymptomer fra knæskalssenen (Osgood-Schlatter). Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for voksne. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Sinding-Larsens sygdom – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/sinding-larsens-sygdom-trin-4/): Behandlingen omfatter primært aflastning. Ved mindre børn er denne ”behandling” helt tilstrækkelig, og idrætsaktiviteten kan genoptages lidt forsigtigt, når smerterne er svundet. Hvis der aflastes kort efter symptomdebut, er aflastningsperioden sædvanligvis kort. Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med overbelastningssymptomer fra knæskalssenen (Osgood-Schlatter). Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for voksne. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Sinding-Larsens sygdom – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/sinding-larsens-sygdom-trin-3/): Behandlingen omfatter primært aflastning. Ved mindre børn er denne ”behandling” helt tilstrækkelig, og idrætsaktiviteten kan genoptages lidt forsigtigt, når smerterne er svundet. Hvis der aflastes kort efter symptomdebut, er aflastningsperioden sædvanligvis kort. Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med overbelastningssymptomer fra knæskalssenen (Osgood-Schlatter). Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for voksne. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Sinding-Larsens sygdom – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/sinding-larsens-sygdom-trin-1/): Behandlingen omfatter primært aflastning. Ved mindre børn er denne ”behandling” helt tilstrækkelig, og idrætsaktiviteten kan genoptages lidt forsigtigt, når smerterne er svundet. Hvis der aflastes kort efter symptomdebut, er aflastningsperioden sædvanligvis kort. Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med overbelastningssymptomer fra knæskalssenen (Osgood-Schlatter). Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for voksne. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Rygskævhed – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/rygskaevhed-trin-4/): Instruktion i korrekt rygholdning (ergonomisk vejledning) hos fysioterapeut er vigtig. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Rygskævhed – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/rygskaevhed-trin-3/): Instruktion i korrekt rygholdning (ergonomisk vejledning) hos fysioterapeut er vigtig. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Rygskævhed – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/rygskaevhed-trin-2/): Instruktion i korrekt rygholdning (ergonomisk vejledning) hos fysioterapeut er vigtig. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Rygskævhed – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/rygskaevhed-trin-1/): Instruktion i korrekt rygholdning (ergonomisk vejledning) hos fysioterapeut er vigtig. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Væskeansamling i hofteleddet – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/vaeskeansamling-i-hofteleddet-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Væskeansamling i hofteleddet – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/vaeskeansamling-i-hofteleddet-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Væskeansamling i hofteleddet – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/vaeskeansamling-i-hofteleddet-trin-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Væskeansamling i hofteleddet – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/vaeskeansamling-i-hofteleddet-trin-1/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Dysplasi i hofteleddet – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/dysplasi-i-hofteleddet-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Dysplasi i hofteleddet – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/dysplasi-i-hofteleddet-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Dysplasi i hofteleddet – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/dysplasi-i-hofteleddet-trin-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Dysplasi i hofteleddet – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/dysplasi-i-hofteleddet-trin-1/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Senebetændelse ved vækstzonerne forpå hoften – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/senebetaendelse-ved-vaekstzonerne-forpa-hoften-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Senebetændelse ved vækstzonerne forpå hoften – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/senebetaendelse-ved-vaekstzonerne-forpa-hoften-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Senebetændelse ved vækstzonerne forpå hoften – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/senebetaendelse-ved-vaekstzonerne-forpa-hoften-trin-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Senebetændelse ved vækstzonerne forpå hoften – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/senebetaendelse-ved-vaekstzonen-forpa-hoften-trin-1/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Lyskebrok – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/lyskebrok-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Lyskebrok – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/lyskebrok-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Lyskebrok – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/lyskebrok-trin-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Lyskebrok – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/lyskebrok-trin-1/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Betændelse ved achillessenefæstet ved vækstzonen på hælknoglen – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/betaendelse-ved-vaekstzonen-pa-haelknoglen-trin-4/): De fleste børn kan klare sig med aflastning indtil smerterne aftager, hvorefter sportsaktiviteten langsomt kan genoptages. Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med hulfodssenebetændelse. Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for voksne Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Betændelse ved achillessenefæstet ved vækstzonen på hælknoglen – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/betaendelse-ved-vaekstzonen-pa-haelknoglen-trin-3/): De fleste børn kan klare sig med aflastning indtil smerterne aftager, hvorefter sportsaktiviteten langsomt kan genoptages. Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med hulfodssenebetændelse. Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for voksne Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Betændelse ved achillessenefæstet ved vækstzonen på hælknoglen – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/betaendelse-ved-vaekstzonen-pa-haelknoglen-trin-2/): De fleste børn kan klare sig med aflastning indtil smerterne aftager, hvorefter sportsaktiviteten langsomt kan genoptages. Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med hulfodssenebetændelse. Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for voksne Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Betændelse ved achillessenefæstet ved vækstzonen på hælknoglen – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/betaendelse-ved-vaekstzonen-pa-haelknoglen-trin-1/): De fleste børn kan klare sig med aflastning indtil smerterne aftager, hvorefter sportsaktiviteten langsomt kan genoptages. Følgende genoptræningsprogram vil dække behovet for langt de fleste børn med hulfodssenebetændelse. Ældre teenagere, der dyrker elitesport kan med fordel anvende genoptræningsprogrammet for voksne Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Brud på hvirvelbuen – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/brud-pa-hvirvelbuen-trin-4/): Instruktion i korrekt rygholdning (ergonomisk vejledning) hos fysioterapeut er vigtig. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Brud på hvirvelbuen – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/brud-pa-hvirvelbuen-trin-3/): Instruktion i korrekt rygholdning (ergonomisk vejledning) hos fysioterapeut er vigtig. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Brud på hvirvelbuen – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/brud-pa-hvirvelbuen-trin-2/): Instruktion i korrekt rygholdning (ergonomisk vejledning) hos fysioterapeut er vigtig. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Brud på hvirvelbuen – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/brud-pa-hvirvelbuen-trin-1/): Instruktion i korrekt rygholdning (ergonomisk vejledning) hos fysioterapeut er vigtig. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Meniskskade – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/meniskskade-trin-4/): Træningen må ikke medføre hævelse i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Meniskskade – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/meniskskade-trin-3/): Træningen må ikke medføre hævelse i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Meniskskade – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/meniskskade-trin-2/): Træningen må ikke medføre hævelse i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Meniskskade – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/meniskskade-trin-1/): Træningen må ikke medføre hævelse i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Ledskred af knæskallen – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/ledskred-af-knaeskallen-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Ledskred af knæskallen – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/ledskred-af-knaeskallen-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Ledskred af knæskallen – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/ledskred-af-knaeskallen-trin-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Ledskred af knæskallen – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/ledskred-af-knaeskallen-trin-1/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Sideledbåndsbristning, indvendig – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/sideledbandsbristning-indvendig-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Sideledbåndsbristning, indvendig – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/sideledbandsbristning-indvendig-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Sideledbåndsbristning, indvendig – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/sideledbandsbristning-indvendig-trin-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Sideledbåndsbristning, indvendig – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/sideledbandsbristning-indvendig-trin-1/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Sideledbåndsbristning, udvendig – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/sideledbandsbristning-udvendig-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Sideledbåndsbristning, udvendig – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/programmer_boern/sideledbandsbristning-udvendig-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. ## Skader børn - [Betændelse af vækstzonen på albuen – “Little league elbow”](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/betaendelse-af-vaekstzonen-pa-albuen-little-league-elbow/): Albueleddet dannes af overarmsknoglen (humerus) og albuebenet (ulna). Den anden underarmsknogle (spolebenet, radius) danner et led med ulna (art. radioulnaris proximalis). Rundt om albueleddet findes en ledkapsel og flere forstærkende ledbånd. - [Betændelse i vækstzonen omkring hoften](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/betaendelse-i-vaekstzonen-omkring-hoften/): Der er 3 vækstzoner forpå hofteskålen (spina iliaca anterior superior, spina iliaca anterior inferior og crista iliaca superrior) hvor henholdsvis musklerne Sartorius, Rectus Femoris og mavemusklerne fæster. Der er desuden en vækstzone indvendigt på lårbenet (trochanter minor) hvor iliopsoas musklen hæfter. - [Hoftedysplasi](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/hoftedysplasi/): Hofteleddet består af hofteskålen (acetabulum) og lårbenshovedet (caput femoris). Der sidder fast på lårbenshalsen (collum femoris). På kanten af hofteskålen er en lille bruskbræmme (labrum, ”menisk”). - [Væskeansamling i hofteleddet](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/vaeskeansamling-i-hofteleddet/): Hofteleddet består af hofteskålen (acetabulum) og lårbenshovedet (caput femoris). Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der nedsætter belastningen på ledfladerne. Ledkapslen dækkes indvendt af en ledhinde (synovium), der producerer væske til ”smøring” af leddet og ernæring af ledbrusken - [Lyskebrok](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/lyskebrok/): Bugvæggens forskellige muskler gennembrydes af lyskekanalen, der indeholder nerver (N ilioinguinalis og genital grenen af N genitofemoralis) samt hos mænd sædstrengen (funiculus spermaticus). Hos kvinder indeholder lyskekanalen i stedet et lille fibrøs ledbånd. Hvor lyskekanalen gennembryder bugvæggen, opstår der svage steder (anulus inguinalis superficialis og anulus inguinalis profundus). - [Afglidning af lårbenshovedet i vækstzonen](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/afglidning-af-larbenshovedet-i-vaekstzonen/): Hofteleddet består af hofteskålen (acetabulum) og lårbenshovedet (caput femoris). Der sidder fast på lårbenshalsen (collum femoris). Mellem lårbenshovedet og lårbenshalsen er vækstzonen (epifysen). - [Calvé-Legg-Perthes sygdom](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/calve-legg-perthes-sygdom/): Hofteleddet består af hofteskålen (acetabulum) og lårbenshovedet (caput femoris). Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der nedsætter belastningen på ledfladerne. - [Forreste knæsmerter](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/forreste-knaesmerter/): Den store forreste lårmuskel (musculus quadriceps femoris) består af fire muskler (m vastus lateralis, m vastus medialis, m vastus intermedius og m rectus femoris). Musklerne fæster alle på øverste kant af knæskallen. Knæskalssenen (ligamentum patellae) forbinder den nedre kant af knæskallen med øverste, forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae). Knæleddet er stabiliseret af et udvendigt (lateralt) og indvendigt (medialt) ledbånd og knæskallen stabiliseres ved forskellige ledbånd mellem knæskallen og lårbenet. - [Sinding-Larsens sygdom](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/sinding-larsens-sygdom/): Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. Knæskallen glider mod lårbenet, når knæet bøjes og strækkes. - [Bristning af korsbånd, bagerst](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/bristning-af-bagerst-korsband/): Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale og mediale). Inde i knæet findes to ledbånd, forreste og bagerste korsbånd (ligamentum cruciatum anterius og ligamentum cruciatum posterius). Korsbåndene fæster på lårbenet og skinnebenet, og holder disse knogler sammen, og støtter og stabiliserer derved knæet. Det bagerste korsbånd modvirker, at underbenet glider bagud i forhold til lårbenet.Knæled forfra - [Osgood-Schlatters sygdom](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/osgood-schlatters-sygdom/): Den store forreste lårmuskel (musculus quadriceps femoris) består af fire muskler (m vastus lateralis, m vastus medialis, m vastus intermedius og m rectus femoris). Musklerne fæster alle på øverste kant af knæskallen. Knæskalssenen (ligamentum patellae) forbinder den nedre kant af knæskallen med øverste, forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae). Funktionen af knæskalssenen er at overføre den kraft, den store forreste lårmuskel præsterer, når knæet strækkes. Hvor knæskalssenen fæster på knæskal og skinneben, er der hos unge en vækstzone (apofyse). - [Meniskskade](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/menisklaesion/): Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne på lårben, skinneben og knæskal er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. Både indvendigt og udvendigt i leddet er der en ringformet bruskskive (menisk). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale/fibulare og mediale/tibiale). Den indvendige menisk sidder fast på det indvendige sideledbånd, men den udvendige menisk sidder ikke fast på det udvendige sideledbånd. - [Ledskred af knæskallen](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/ledskred-af-knaeskallen/): Den store forreste lårmuskel (musculus quadriceps femoris) består af fire muskler (MM vastus lateralis, vastus medialis, vastus intermedius og rectus femoris). Musklerne fæster alle på øverste kant af knæskallen. Knæskalssenen (ligamentum patellae) forbinder den nedre kant af knæskallen med øverste, forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae). Knæskallen holdes på plads af de strukturer, der fæster på knæskallen, specielt forreste lårmuskel og knæskalssenen samt ledkapslen og flere ledbånd (retiaculum patellae mediale og retiaculum patellae laterale). - [Sideledbåndsbristning, indvendig](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/indvendig-sideledbandsbristning/): Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Desuden er der et lille led mellem skinnebenet og lægbenet (fibula). Inde i knæet findes et forreste og bagerste korsbånd. Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og et indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale (LCL) og ligamentum collaterale mediale (MCL), der bl.a. sikrer sidestabiliteten i knæet. Det indvendige sideledbånd (MCL) fæster indvendigt på lårbenet (mediale femurkondyl) og skinnebenet (tibia). - [Sideledbåndsbristning, udvendig](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/udvendig-sideledbandsbristning/): Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Desuden er der et lille led mellem skinnebenet og lægbenet (fibula). Inde i knæet findes et forreste og bagerste korsbånd. Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og et indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale (LCL) og ligamentum collaterale mediale (MCL), der bl.a. sikrer sidestabiliteten i knæet. Det udvendige sideledbånd (LCL) fæster udvendigt på lårbenet (laterale femurkondyl) og sammen med en af baglårsmusklerne (biceps femoris) på lægbenshovedet (caput fibula). - [Bristning af korsbånd, forreste](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/bristning-af-forreste-korsband/): Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale og mediale). Inde i knæet findes to ledbånd, forreste og bagerste korsbånd (ligamentum cruciatum anterius og ligamentum cruciatum posterius). Korsbåndene fæster på lårbenet og skinnebenet, og holder disse knogler sammen, og støtter og stabiliserer derved knæet. Det forreste korsbånd modvirker, at underbenet glider fremad i forhold til lårbenet. - [Bruskskade i knæet](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/bruskskade-i-knaeet/): Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. Knæskallen glider mod lårbenet, når knæet bøjes og strækkes. - [Skinnebensbetændelse](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/skinnebensbetaendelse/): Lægmusklerne opdeles i 3 muskelgrupper (muskelloger, kompartments) af kraftige muskelhinder (fascier). En forreste muskelloge (der omfatter fodens bøjemuskler, extensorerne), en udvendig (lateral) muskelloge (der omfatter peroneusmusklerne) og en bagerste muskelloge (der omfatter fodens strækkemuskler, flexorerne).  - [Knoglebrud/træthedsbrud i underben](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/knoglebrud-traethedsbrud-i-underben/): Underbenets knogler omfatter skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula). De to knogler danner led både under knæet og over ankelleddet. Mellem epifysen og diafysen findes epifyseskiven (vækstskiven), som er rørknoglens længdevækstzone. Epifyseskiven forbener i 16-20-års alderen, hvorved længdevæksten ophører. - [Muskelskade i låret – blødning, bristning](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/muskelskade-i-laret-blodning-bristning/): Der findes mange muskler rundt om låret. Lårmusklerne har den primære funktion at bøje og strække i hofte- og knæled. - [Brud på lårben](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/brud-pa-larben/): A. Caput femorisB. Collum femorisC. Trochanter minorD. Trochanter major - [Aseptisk knoglenekrose i foden](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/aseptisk-knoglenekrose-i-foden/): Fodens knogler omfatter 7 fodrodsknogler (ossa tarsi), 5 mellemfodsknogler (ossa metatarsi) og tæernes knogler (phalanx). - [Betændelse af hælpuden](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/betaendelse-af-haelpuden/): Under hælknoglen (calcaneus) findes en stødabsorberende fedtpude (corpus adiposum), der skal beskytte hælknoglen og hulfodssenen (aponeurosis plantaris), der fæster på hælknoglen under hælen. - [Ledbruskskade](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/ledbruskskade/): Ledfladerne er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. - [Knoglebrud i foden](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/knoglebrud-i-foden/): Fodens knogler omfatter 7 fodrodsknogler (ossa tarsi), 5 mellemfodsknogler (ossa metatarsi) og tæernes knogler (phalanx). Desuden indgår nederste del af skinneben (tibia) og lægben (fibula) i fodleddet. - [Ledbåndsskader i ankelleddet, udvendige](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/udvendige-ledbandsskader-i-ankelleddet/): A. Ligamentum mediale/deltoideumB. Calcaneus (Hælknogle)C. TalusD. Tibia (Skinneben) - [Ledbåndsskader i ankelleddet, indvendige](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/indvendige-ledbandsskader-i-ankelleddet/): A. Ligamentum mediale/deltoideumB. Calcaneus (Hælknogle)C. TalusD. Tibia (Skinneben) - [Svangsenebetændelse ved fæstet på hælknoglen](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/svangsenebetaendelse-ved-faestet-pa-haelknoglen/): Lægmusklerne fæster via Achillessenen bagpå hælknoglen (calcaneus). Fra hælknoglen i fodsålen udspringer hulfodssenen (svangsenen, aponeurosis/fascia plantaris), der fæster på alle 5 tæer. Svangsenen er med til at opretholde den længdegående fodbue. - [Betændelse ved achillessenefæstet ved vækstzonen på hælknoglen](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/betaendelse-ved-achillessenefaestet-ved-vaekstzonen-paa-haelknoglen-mb-server/): A. M. soleusB. Tuber calcaneiC. Tendo calcaneus (Achillis)D. M. gastrocnemius - [Øjenskader](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/ojenskader/): Øjnene er beskyttet af øjenlågene. Fra bagsiden af hvert øje går der en øjennerve til hjernen. Bagerste del af hjernen indeholder synscentret. - [Tandskader](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/tandskader/): Mælketænderne skiftes i barnealderen, hvorefter de permanente tænder kommer frem. Fortænderne skiftes sædvanligvis omkring 6-12-års alderen. Traumatiske tandskader ses i alle aldre, men hyppigst i alderen 8-12 år og rammer oftest mælketænder. - [Næseblod](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/naeseblod/): Kun den øverste del af næseryggen helt tæt på kraniet består af knogle (næsebenet). Den øvrige del af næseryggen består af brusk (næseskillevæggen). - [Hjernerystelse](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/hjernerystelse/): Hjernen er omgivet af hjernehinderne (meninges) og beskyttes af kranieknoglen - [Brud på næsen](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/brud-pa-naesen/): Kun den øverste del af næseryggen helt tæt på kraniet består af knogle (næsebenet). Den øvrige del af næseryggen består af brusk (næseskillevæggen). - [Brud på kravebenet](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/brud-pa-kravebenet/): Kravebenet/nøglebenet (clavicula) danner led med brystbenet samt skulderbladets øvre knoglefremspring (acromion). Kravebenet fungerer blandt andet som fæste for mange skulder- og brystmuskler.Skelet - [Rygsmerter](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/rygsmerter/): Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler. - [Scheuermanns sygdom](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/scheuermanns-sygdom/): Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler. - [Rygskævhed](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/rygskaevhed/): Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler. - [Brud på hvirvelbuen, fremadglidning af en ryghvirvel](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/brud-pa-hvirvelbuen/): Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler. - [Betændelse i vækstzonen ved siddeknoglen/sædeknuden](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/betaendelse-i-vaekstzonen-ved-siddeknoglen-saedeknuden/): De 3 store baglårsmuskler (hasemuskler, hamstring) har muskelsenefæste på siddeknoglen/sædeknuden (tuber ischiadicum), hvor der hos børn og unge er en vækstzone (apofyse). Baglårsmusklerne bøjer knæet og strækker hoften. - [Brud på knoglerne i armen](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/brud-pa-knoglerne-i-armen/): Albueleddet dannes af overarmsknoglen (humerus) og en af de to underarmsknogler (ulna). Den anden underarmsknogle (radius) danner et led med ulna (art. radioulnaris proximalis). Rundt om albueleddet findes en ledkapsel og flere forstærkende ledbånd. - [Ledskred i albuen](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/ledskred-i-albuen/): Albueleddet dannes af overarmsknoglen (humerus) og en af de to underarmsknogler (ulna). Den anden underarmsknogle (radius) danner et led med ulna (art. radioulnaris proximalis). Rundt om albueleddet findes en ledkapsel og flere forstærkende ledbånd. - [Stuepigearm](https://sportnetdoc.dk/skader_boern/stuepigearm/): Albueleddet dannes af overarmsknoglen (humerus) og af underarmsknoglen (ulna, albuebenet). En anden underarmsknogle (radius, spolebenet) danner et led med ulna (art. radioulnaris proximalis). Rundt om ledhovedet af radius er der en kraftigt ledbånd (lig. annulare radii). Albueleddet er omgivet af en ledkapsel og flere forstærkende ledbånd. ## Genoptræning - [Menisklæsion efter operation – Uge 7-9](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/menisklaesion-efter-operation-uge-7-9/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Menisklæsion efter operation – Uge 4-6](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/menisklaesion-efter-operation-uge-4-6/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Menisklæsion efter operation – Uge 2-3](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/menisklaesion-efter-operation-uge-2-3/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Menisklæsion efter operation – Uge 16 og frem](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/menisklaesion-efter-operation-uge-16-og-frem/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Menisklæsion efter operation – Uge 13-15](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/menisklaesion-efter-operation-uge-13-15/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Menisklæsion efter operation – Uge 10-12](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/menisklaesion-efter-operation-uge-10-12/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Menisklæsion efter operation – Uge 1](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/menisklaesion-efter-operation-uge-1/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Bristning af forreste korsbånd uden operation – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/bristning-af-forreste-korsband-uden-operation-trin-4/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Bristning af forreste korsbånd uden operation – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/bristning-af-forreste-korsband-uden-operation-trin-3/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Bristning af forreste korsbånd uden operation – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/bristning-af-forreste-korsband-uden-operation-trin-2/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Bristning af forreste korsbånd uden operation – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/bristning-af-forreste-korsband-uden-operation-trin-1/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Bristning af bagerst korsbånd uden operation – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/bristning-af-bagerst-korsband-uden-operation-trin-4/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Bristning af bagerst korsbånd uden operation – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/bristning-af-bagerst-korsband-uden-operation-trin-3/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Bristning af bagerst korsbånd uden operation – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/bristning-af-bagerst-korsband-uden-operation-trin-2/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Bristning af bagerst korsbånd uden operation – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/bristning-af-bagerst-korsband-uden-operation-trin-1/): De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Slidgigt, bruskskade i knæet – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/slidgigt-bruskskade-i-knaeet-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Slidgigt, bruskskade i knæet – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/slidgigt-bruskskade-i-knaeet-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Slidgigt, bruskskade i knæet – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/slidgigt-bruskskade-i-knaeet-trin-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Slidgigt, bruskskade i knæet – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/slidgigt-bruskskade-i-knaeet-trin-1/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Væskeansamling i leddet og i knæhasen – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/vaeskeansamling-i-leddet-og-i-knaehasen-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Væskeansamling i leddet og i knæhasen – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/vaeskeansamling-i-leddet-og-i-knaehasen-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Væskeansamling i leddet og i knæhasen – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/vaeskeansamling-i-leddet-og-i-knaehasen-trin-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Væskeansamling i leddet og i knæhasen – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/vaeskeansamling-i-leddet-og-i-knaehasen-trin-1/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Forreste knæsmerter – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/forreste-knaesmerter-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Forreste knæsmerter – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/forreste-knaesmerter-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Forreste knæsmerter – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/forreste-knaesmerter-trin-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Forreste knæsmerter – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/forreste-knaesmerter-trin-1/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Slimhindefold, betændelse – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/slimhindefold-betaendelse-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Slimhindefold, betændelse – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/slimhindefold-betaendelse-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Slimhindefold, betændelse – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/slimhindefold-betaendelse-trin-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Slimhindefold, betændelse – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/slimhindefold-betaendelse-trin-1/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Menisklæsion uden operation – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/menisklaesion-uden-operation-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Menisklæsion uden operation – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/menisklaesion-uden-operation-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Menisklæsion uden operation – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/menisklaesion-uden-operation-trin-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Menisklæsion uden operation – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/menisklaesion-uden-operation-trin-1/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Bruskskader i led, slidgigt – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/bruskskader-i-led-slidgigt-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Bruskskader i led, slidgigt – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/bruskskader-i-led-slidgigt-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Bruskskader i led, slidgigt – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/bruskskader-i-led-slidgigt-trin-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Bruskskader i led, slidgigt – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/bruskskader-i-led-slidgigt-trin-1/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Væskeansamling i fodleddet – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/vaeskeansamling-i-fodleddet-trin-4-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Væskeansamling i fodleddet – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/vaeskeansamling-i-fodleddet-trin-3-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Senebetændelse af fæstet af den overfladiske hoftebøjer – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/senebetaendelse-af-faestet-af-den-overfladiske-hoftebojer-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Senebetændelse af fæstet af den overfladiske hoftebøjer – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/senebetaendelse-af-faestet-af-den-overfladiske-hoftebojerslidgigt-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Senebetændelse af fæstet af den overfladiske hoftebøjer – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/senebetaendelse-af-faestet-af-den-overfladiske-hoftebojerslidgigt-trin-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Senebetændelse af fæstet af den overfladiske hoftebøjer – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/senebetaendelse-af-faestet-af-den-overfladiske-hoftebojer-trin-1/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Indre springhofte – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/indre-springhofte-trin-4/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Indre springhofte – Trin 3](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/indre-springhofte-trin-3/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Indre springhofte – Trin 2](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/indre-springhofte-trin-2/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Indre springhofte – Trin 1](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/indre-springhofte-trin-1/): Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. - [Diskusprolaps i nakken – Trin 4](https://sportnetdoc.dk/genoptræningsprogram/diskusprolaps-i-nakken-trin-4/): Instruktion i korrekt rygholdning (ergonomisk vejledning) hos fysioterapeut er vigtig. Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov. Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages. ## Kategorier - [Børn](https://sportnetdoc.dk/category/generelt/generelt-born/) - [Generelt](https://sportnetdoc.dk/category/generelt/) - [Undersider](https://sportnetdoc.dk/category/undersider/) - [Voksne](https://sportnetdoc.dk/category/generelt/generelt-voksne/) ## Kategorier Børn - [Arm](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier-boern/arm/) - [Balde](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier-boern/balde/) - [Fod](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier-boern/fod/) - [Hofte](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier-boern/hofte/) - [Hoved](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier-boern/hoved/) - [Knæ](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier-boern/knae/) - [Lår](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier-boern/lar/) - [Ryg](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier-boern/ryg/) - [Underben](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier-boern/underben/) ## Genoptræning - [Achillesenebetændelse](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/achillesenebetaendelse/) - [Albue](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/albue/) - [Baglår](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/baglar/) - [Balde](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/balde/) - [Betændelse af hulfodssenen](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/betaendelse-af-hulfodssenen/) - [Betændelse af lårets indadfører](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/betaendelse-af-larets-indadforer/) - [Betændelse af mavemuskelfæstet på skambenet](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/betaendelse-af-mavemuskelfaestet-pa-skambenet/) - [Betændelse af øvre skulderbladsmuskel](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/betaendelse-af-ovre-skulderbladsmuskel/) - [Betændelse af skambensleddet](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/betaendelse-af-skambensleddet/) - [Betændt slimhindefold](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/betaendt-slimhindefold/) - [Bicepsseneskade](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/bicepsseneskade/) - [Bicepsseneskade](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/bicepsseneskade-skulder/) - [Bristning af Achillessenen](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/bristning-af-achillessenen/) - [Bristning af bagerst korsbånd uden operation](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/bristning-af-bagerst-korsband-uden-operation/) - [Bristning af den store brystmuskel](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/bristning-af-den-store-brystmuskel/) - [Bristning af forreste korsbånd efter operation](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/bristning-af-forreste-korsband-efter-operation/) - [Bristning af forreste korsbånd uden operation](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/bristning-af-forreste-korsband-uden-operation/) - [Bristning af musklen, bagpå overarmen](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/bristning-af-musklen-bagpa-overarmen/) - [Bristning af muskler, forpå overarmen](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/bristning-af-muskler-forpa-overarmen/) - [Bristning af øvre skulderbladsmuskel](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/bristning-af-ovre-skulderbladsmuskel/) - [Brud på knogler i hånd](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/brud-pa-knogler-i-hand/) - [Bruskskader i led](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/bruskskader-i-led/) - [Diskusprolaps](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/diskusprolaps/) - [Diskusprolaps i nakken](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/diskusprolaps-i-nakken/) - [Fod, Achillessene](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/fod-achillessene/) - [Fod, ankelled](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/fod-ankel-og-mellemfod/) - [Fod, forfod](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/fod-forfod/) - [Fod, generelt](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/fod-generelt/) - [Fod, hæl](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/fod-hael/) - [Forfodsnedfald](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/forfodsnedfald/) - [Forlår](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/lar-for/) - [Forreste knæsmerter](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/forreste-knaesmerter/) - [Frossen skulder](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/frossen-skulder/) - [Golfalbue](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/golfalbue/) - [Hånd](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/hand/) - [Hofte](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/hofte/) - [Hoved](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/hoved/) - [Indre springhofte](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/indre-springhofte/) - [Kastealbue](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/kastealbue/) - [Knæ](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/knae/) - [Kronisk muskellogesyndrom](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/kronisk-muskellogesyndrom-underben/) - [Kronisk muskellogesyndrom, baglåret](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/kronisk-muskellogesyndrom-i-baglaret/) - [Kronisk muskellogesyndrom, forlåret](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/kronisk-muskellogesyndrom-forlaret/) - [Ledbåndsskader i fodleddet, indvendige](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/indvendige-ledbandsskader-i-fodleddet/) - [Ledbåndsskader i fodleddet, udvendige](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/udvendige-ledbandsskader-i-fodleddet/) - [Ledskred af knæskallen](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/ledskred-af-knaeskallen/) - [Ledskred i leddet mellem skulderblad og kraveben](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/ledskred-i-leddet-mellem-skulderblad-og-kraveben/) - [Ledskred i skulderleddet](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/ledskred-i-skulderleddet/) - [Løberknæ](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/loberknae/) - [Lyske](https://sportnetdoc.dk/program_kategori/lyske/) ## Programkategorier børn - [Albue](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/albue/) - [Baglår](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/baglar/) - [Balde](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/balde/) - [Betændelse af hulfodssenen](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/betaendelse-af-hulfodssenen/) - [Betændelse af vækstzonen på albuen ("Little league elbow")](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/betaendelse-af-voksezonen-pa-albuen-little-league-elbow/) - [Betændelse ved achillessenefæstet ved vækstzonen på hælknoglen](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/betaendelse-ved-achillessenefaestet-ved-vaekstzonen-paa-haelknoglen/) - [Bristning af forreste/bagerst korsbånd uden operation](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/bristning-af-forreste-bagerst-korsband-uden-operation/) - [Brud på hvirvelbuen](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/brud-pa-hvirvelbuen/) - [Bruskbeskadigelse på knæskallen](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/bruskbeskadigelse-pa-knaeskallen/) - [Dysplasi i hofteleddet](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/dysplasi-i-hofteleddet/) - [Fod, ankelled](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/fod-ankel-og-mellemfod/) - [Fod, hæl](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/fod-hael/) - [Forlår](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/lar-for/) - [Hofte](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/hofte/) - [Knæ](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/knae/) - [Ledbåndsskader i fodleddet, indvendige](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/indvendige-ledbandsskader-i-fodleddet/) - [Ledbåndsskader i fodleddet, udvendige](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/udvendige-ledbandsskader-i-fodleddet/) - [Ledskred af knæskallen](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/ledskred-af-knaeskallen/) - [Ledskred i albue](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/ledskred-i-albue/) - [Lyskebrok](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/lyskebrok-hofte/) - [Meniskskade](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/menisklaesion/) - [Muskelskade, baglår](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/muskelskade-baglar/) - [Muskelskade, forlår](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/muskelskade-forlar/) - [Osgood-Schlatter](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/osgood-schlatter/) - [Ryg](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/ryg/) - [Rygskævhed](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/rygskaevhed/) - [Scheuermanns sygdom](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/scheuermanns-sygdom/) - [Senebetændelse ved vækstzonerne forpå hoften](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/senebetaendelse-ved-vaekstzonerne-forpa-hoften/) - [Senebetændelse ved voksezonen på siddeknoglen](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/senebetaendelse-ved-voksezonen-pa-siddeknoglen/) - [Sideledbåndsbristning, indvendig](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/indvendig-sideledbandsbristning/) - [Sideledbåndsbristning, udvendig](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/udvendig-sideledbandsbristning/) - [Sinding-Larsens sygdom](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/sinding-larsens-sygdom/) - [Skinnebensbetændelse](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/skinnebensbetaendelse/) - [Svangsenebetændelse ved fæstet på hælknoglen](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/svangsenebetaendelse-ved-faestet-paa-haelknoglen/) - [Underben](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/underben/) - [Væskeansamling i hofteleddet](https://sportnetdoc.dk/programkategorier_boern/vaeskeansamling-i-hofteleddet/) ## Skader - [Achillessene](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/achillessene/) - [Albue](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/albue/) - [Ankelled](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/ankelled/) - [Baglåret](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/baglaret/) - [Balde](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/balde/) - [Bryst](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/bryst/) - [Fod](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/fod/) - [Forfod](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/forfod/) - [Forlåret](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/forlaret/) - [Generelt](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/generelt/) - [Hæl](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/hael/) - [Hånd](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/hand/) - [Hofte](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/hofte/) - [Hoved](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/hovedskade/) - [Knæ](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/knae/) - [Lyske](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/lyske/) - [Overarm](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/overarm/) - [Ryg](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/ryg/) - [Skulder](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/skulder/) - [Underarm](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/underarm/) - [Underben](https://sportnetdoc.dk/skadekategorier/underben/)