Muskelbristning i læg

MUSKELBRISTNING I LÆG
 

Diagnose: MUSKELBRISTNING I LÆG
(RUPTURA MUSCULI)


Anatomi:
Lægmusklen (M Gastrocnemicus) består af to muskelhoveder, der samles i et bredt senebånd, der fortsætter i Achillessenen. På forkanten af Achillessenen hæfter en anden af de store lægmuskler (M Soleus), der således kommer til at udgøre en del af Achillessenen. Det er disse muskler, der hyppigste udsættes for bristninger. På underbenet findes mange andre muskler, hvor der relativt sjældent ses bristninger.

 
  1. M. soleus
  2. Tuber calcanei
  3. Tendo calcaneus (Achillis)
  4. M. gastrocnemius

UNDERBEN BAGFRA

Årsag: Når en muskel udsættes for en belastning, der overstiger muskelstyrken, sker der en bristning. Langt de fleste bristninger er delvise muskelbristninger. Det svageste sted findes ofte ved overgangen mellem senebladet og den kødede del af musklen.

Symptomer: I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen (”muskelforstrækning”, ”truende fiber”). I sværere tilfælde mærkes en pludselig, jagende smerte i musklen (”delvis muskelbristning”, ”fibersprængning”) og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at bruge musklen (”total muskelbristning”). Ved muskelskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk, udspænding og aktivering af lægmusklen mod modstand. Ved totale bristninger kan der ofte ses og føles en defekt i musklen, og oven- eller nedenfor bristningen føles en hævelse (den sammentrukne muskelbug og blødningen). Hyppigste sted for bristninger på underbenet er i den indvendige (mediale) del af lægmusklen på overgang mellem den kødede og den senede del af musklen (”Tennisben”).

Akut behandling: Se her.

Undersøgelse: I meget lette tilfælde (lette muskelforstrækninger) med kun minimal ømhed og ingen gener ved almindelig gang, kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Sværhedsgraden af ømheden er dog ikke altid et mål for skadens omfang. Ved mere udtalt ømhed eller smerter kræves lægeundersøgelse med henblik på at sikre diagnose og behandling. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der fortsat er tvivl, er ultralydscanning den mest velegnede undersøgelse til at sikre diagnosen (article) (Ultralydbillede).

Behandling: Behandlingen af langt de fleste muskelskader omfatter i dag aflastning og genoptræning (article). I enkelte tilfælde med totale bristninger kan operation overvejes.

Komplikationer: Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man lade sig lægeundersøge (på ny) og overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer til muskelbristningen.