Kondition
Ubegrænset: Cykling, svømning, løb med stigende distancer
Udspænding
15 minutter af hver træningstime
Stå med armene støttende på en væg og med træningsbenet strakt bagud, så det spænder i lægmusklen. Bøj langsomt i knæet på træningsbenet, så der kommer tiltagende udspænding af lægmusklen. Hold udspændingen i 20 sekunder. Gentag øvelsen på modsatte ben.
En træningselastik fæstes til et tungt stolben. Sid på gulvet med strakt ben med ydersiden af træningsfoden ud for stolbenet. Træningselastikken føres rundt om forfoden (indersiden). Drej langsomt foden ind til siden mod den anden fod, så elastikken strammes. Hold spændingen i få sekunder og før langsomt foden tilbage til udgangsposition. Knæet må ikke roteres.
Stå med en lille bold med pigge under foden og kør bolden rundt under fodsålen, mens du presser foden mod bolden.
Sid på en stol og læg anklen på det skadede ben over på modsatte knæ. Den ene hånd holder anklen, mens den anden hånd langsomt bøjer tæerne opad (hvorved der kan føles et stræk under foden). Hold spændingen i mindst 10 sekunder. Bøj derefter tæerne maksimalt nedad og hold udspændingen i 10 sekunder.
Lig på knæ og støt på tæerne. Sænk balden, så den presses ned mod underbenet, så tæerne bøjes maksimalt. Hold spændingen i mindst 10 sekunder. Løft balden og vend tilbage til udgangspositionen.
Stå oprejst. Stræk fodleddet og sæt tæerne i gulvet, så de bøjer maximalt bagud. Hold yderstillingen i 10 sekunder. Sæt derefter tæerne i gulvet, så de bøjer maksimalt fremad. Hold yderstillingen i 10 sekunder.
Koordination
5 minutter af hver træningstime
Hold balancen på to ben på vippebrættet. Støt i starten med hånden mod væggen. Senere holdes balancen på ét ben uden støtte. Prøv senere at holde balancen med lukkede øjne.
Stå på tæerne med bøjede knæ. Læg vægten frem på tåspidserne og hold balancen. Støt i starten evt. med en hånd mod væggen.
Styrke
40 minutter af hver træningstime
Sid på en stol med strakt ben. Hold en træningselastik i begge hænder. Placer elastikken omkring hæl, fodsål og alle tæerne. Bøj fodleddet opad så meget som muligt ved at trække i elastikken. Hold yderstillingen i 10 sekunder. Stræk derefter langsomt foden, så elastikken udspændes. Hold spændingen i et par sekunder og bøj derefter fodleddet opad, så udgangspositionen nås.
Sid på en stol. Hold en træningselastik i begge hænder. Placer elastikken omkring storetåen. Bøj storetåen opad så meget som muligt ved at trække i elastikken. Hold yderstillingen i 10 sekunder. Bøj derefter langsomt storetåen nedad så meget som muligt, så elastikken udspændes. Hold spændingen i et par sekunder og bøj derefter storetåen opad, så udgangspositionen nås.
En træningselastik fæstes til et tungt stolben. Sid på gulvet med strakt ben med ansigt mod træningselastikken. Træningselastikken føres rundt om forfoden (fodryg). Bøj langsomt foden opad så elastikken strammes. Hold spændingen i få sekunder og før langsomt foden tilbage til udgangsposition.
En træningselastik fæstes til et tungt stolben. Sid på gulvet med strakt ben med indersiden af træningsfoden ud for stolbenet. Træningselastikken føres rundt om forfoden (ydersiden). Drej langsomt foden ud til siden, så elastikken strammes. Hold spændingen i få sekunder og før langsomt foden tilbage til udgangsposition. Knæet må ikke roteres.
En træningselastik fæstes til et tungt stolben. Sid på gulvet med strakt ben med ydersiden af træningsfoden ud for stolbenet. Træningselastikken føres rundt om forfoden (indersiden). Drej langsomt foden ind til siden mod den anden fod, så elastikken strammes. Hold spændingen i få sekunder og før langsomt foden tilbage til udgangsposition. Knæet må ikke roteres.
Sid/stå med bare tæer på et viskestykke. Træk viskestykket sammen med tæerne.
Stå på begge forfødder på et trappetrin med hælen ud over kanten. Rejs dig langsomt op på tæer med vægten på det raske ben. Sænk dig langsomt ned på træningsbenet, så langt du kan komme, så det strammer i lægmusklen. Brug det raske ben til at komme op på tæer igen. Støt evt. med en hånd på væggen. Øvelsen udføres skiftevis med strakt og bøjet knæ. Belastningen kan øges ved at tage en rygsæk på og efterhånden øge ballastningen i rygsækken.
Fastgør en træningselastik i hoftehøjde. Sæt træningselastikken rundt om hoften, så træningselastikken er spændt. Stå på det raske ben med siden mod træningselastikken. Sæt af på det raske ben og land på træningsbenet længere væk, så træningselastikken spændes yderligere. Husk at elastikken skal være placeret så den giver modstand i afsættet. Gentag øvelsen på modsatte ben.
Stå på ét ben foran en væg. Støt evt. med hænderne på væggen. Gå langsomt op på tå. Hold spændingen i få sekunder og før langsomt foden tilbage til udgangsposition
Lig på ryggen med strakte ben. Underbenene krydses. Bind en træningselastik om foden på træningsbenet. Sæt fodsålen på den anden fod ned på træningselastikken helt tæt på foden på træningsbenet, der drejes så langt væk fra den anden fod som muligt, så de udvendige sideledbånd og træningselastikken strækkes maksimalt. Hold spændingen i få sekunder, hvorefter fødderne langsomt samles igen.
Fastgør en træningselastik i hoftehøjde. Stå med ryggen mod fæstet af træningselastikken. Læg træningselastik om maven/brystkassen. Stå på træningsbenet og spring et skrift frem og land på det andet ben, så elastikken strammes. Gå tilbage til udgangspositionen. Sæt skiftevis af med højre og venstre ben.