Sinding-Larsens sygdom – Trin 2

Genoptræningen starter med øvelserne på Trin 1. Når øvelserne kan gennemføres uden smerter, startes genoptræningen på næste trin.

Hvor ofte og hvor længe skal jeg træne? Træningsfrekvens og -varighed er individuelt. Start med ca. 3 gentagelser pr. øvelse og mindst 3 gange om ugen. Øg langsomt antal gentagelser og belastning uden at overskride smertegrænsen

Skal jeg lave hele programmet hver gang? Nej, du kan dele øvelserne op på forskellige dage. Det vigtigste er at træne regelmæssigt og gradvist øge intensiteten

Trin 1
Trin 3
Trin 4

Instruktion

Læs den fulde instruktion til genoptræning her

Tidsangivelserne i minutter angiver tidsfordelingen mellem udspænding, balance og styrke, hvis du træner én time.
Om du træner f.eks. én time eller 10 minutter tilpasses dit udgangspunkt – og kan optrappes over tid.

Behandlingen af overbelastningsudløst betændelse af vækstzoner er primært aflastning, da vækstzonerne ikke kan trænes stærkere. Det er vigtigt at holde ”alle” andre muskler i gang, mens senefæsterne på vækstzonerne forpå knæet heler op.

Træningsøvelserne må ikke provokere de kendte smerter forpå knæet under eller efter træningen.

Kondition

Ubegrænset: Cykling med sadlen højt og svag belastning. Svømning (crawl). Jogging.

Udspænding

10 minutter af hver træningstime

Stå med træningsbenet strakt på et trappetrin/skammel, mens forkroppen bøjes let fremover. Hold udspændingen i 20 sekunder.

Stå ved at krydse træningsbenet strakt ind bagved støttebenet samtidig med, du bøjer dig ud til siden ud over træningsbenet, så der kommer tiltagende udspænding af ydersiden af låret. Hold udspændingen i 20 sekunder. Gentag øvelse skiftevis på højre og venstre ben.

Øvelsen kan også gøres, mens man ligger på siden på et bord/en briks. Bøj det nederste ben op under dig og lad det øverste ben hænge ud over kanten af bordet, så der kommer tiltagende udspænding af ydersiden af låret. Hold udspæn-dingen i 20 sekunder. Vend dig og lav samme øvelse på modsatte ben.

Stå med spredte ben. Det ene ben strakt og det andet let bøjet. Skyd vægten til siden over på det bøjede ben, så der kommer tiltagende udspænding på indersiden af modsatte lår. Hold udspændingen i 20 sekunder. Gentag øvelsen på modsatte ben.

Stå med armene støttende på en væg og med træningsbenet strakt bagud, så det spænder i lægmusklen. Bøj langsomt i knæet på træningsbenet, så der kommer tiltagende udspænding af lægmusklen. Hold udspændingen i 20 sekunder. Gentag øvelsen på modsatte ben.

Koordination

10 minutter af hver træningstime

Hold balancen på to ben på vippebrættet. Støt i starten med hånden mod væggen. Senere holdes balancen på ét ben uden støtte.
Prøv senere at holde balancen med lukkede øjne.

Stå på ét ben. Spil bold op ad væggen.

Styrke

10 minutter af hver træningstime

Sid på en stol. Stræk knæet til vandret. Hold stillingen i få sekunder. Bøj knæet til ca. 45 grader og hold stillingen i få sekunder. Bøj knæet, så foden har kontakt med gulvet.

Sid på stol med begge ben hvilende på en skammel. Løft det ene ben lidt over skamlen med maksimal bøjet fod og hold stilling i 10 sek. Slap af og gentag øvelsen med modsatte ben. Gentag øvelsen med skiftevis højre og venstre ben.

Trin 1
Trin 3
Trin 4