Som for voksne gælder det, at skader opstår, hvis der er et misforhold mellem den belastning vævet udsættes for, og den styrke vævet har. Smerter (ømhed, funktionsnedsættelse, hævelse) ved idrætsaktivitet er kroppens signal om overbelastning, som der bør reageres på hurtigst muligt.
Den store forskel på genoptræning af overbelastningsskader hos børn og vokse er, at voksen kan styrke det skadede væv (muskler, sener) ved styrketræning, mens børn i vækstperioden ofte får overbelastningsskader fra muskel- og senefæster på vækstzonerne (apofyserne), som ikke kan styrkes ved styrketræning. Behandling af børn med overbelastningsskader fra vækstzonerne er derfor primært aflastning til smertefrihed og derefter langsom øget idrætsaktivitet inden for smertegrænsen. Styrketræning er derfor i modsætning til voksenskader ikke en væsentlig del af genoptræningen hos børn og unge i vækstperioden.
Overbelastningsskaderne hos børn rammer ofte muskel- og senefæsterne på vækstzoner på knoglerne (apofysitis). Overbelastningsskader ses specielt i vækstspurten i starten af puberteten.
De akutte skader omfatter hovedsagelig knoglebrud, træthedsbrud, afrivninger, ledskred og ledbåndsskader.
Specielt hos børn og unge er det vigtigt at blive lægeundersøgt, hvis ikke skaden er helt banal. Man skal desuden være opmærksom på, at mange sygdomme hos børn præsenterer sig første gang i forbindelse med sportsudøvelse. Det kan dreje sig om begyndende gigtsygdom eller andre medicinske lidelser, der involverer bevægeapparatet. Infektioner eller svulster i muskler eller knogler debuterer ofte med diskrete symptomer under sport, og det er afgørende for behandlingsresultatet, at disse lidelser, skønt de er relativt sjældne, hurtigst diagnosticeres, så den rette behandling kan iværksættes.
For børn og voksne er det vigtigt, at al genoptræning gennemføres inden for smertegrænsen. Børn og unge er ofte dårligere til at registrere og reagere på kroppens advarselssignaler og tilpasse genoptræningen efter disse signaler (ømhed, hævelse, funktionsnedsættelse), hvilket medfører øget risiko for at genoptræningen i stedet for en langsom fremgang får et karakteristiske ”savtakket” forløb med vekslende fremgang og tilbagegang som tegn på, at kroppens advarselssignaler ikke respekteres og genoptræningen forceres hurtigere, end det skadede væv kan holde til.
For mange børn har deltagelse i idrætsaktiviteter meget stor social betydning. Det er derfor vigtigt, at genoptræningen foregår sammen med de ikke-skadede kammerater. Det vil altid være muligt at tilrettelægge en eller anden form for genoptræning, der sikrer, at det idrætsskadede barn kan deltage i mere eller mindre tidsmæssigt omfang sammen med eller ved siden af de øvrige idrætskammerater. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at ”genoptræningen” består i total pause i hjemmet, indtil smerten er svundet, for først derefter at kontakte klubben for at træne sammen med kammeraterne.
Al genoptræning bør derfor foregå samme sted, hvor de ikke-skadede kammerater træner, og i det omfang det er muligt, bør børn og unge deltage i dele af træningen (f.eks. opvarmning, lette tekniske øvelser). Når de ikke-skadede kammerater herefter laver øvelser, som den skadede ikke bør lave på aktuelle genoptræningsniveau, laver den skadede i stedet specialtræning for sig selv, men i samme område som de øvrige. En skadede fodboldspiller kan f.eks. lave boldjonglering eller headeøvelser, mens holdkammeraterne spiller på 2 mål.
De fleste idrætsskader hos børn og unge kan behandles med kortvarige aflastninger, mens andre skader vil kræve et simpelt genoptræningsprogram, som kan findes på børneudgaven af www.sportnetdoc.dk, hvor du i øjeblikket befinder dig. I mange tilfælde kan disse øvelser gøres mere ”idrætsgren-specifikke” og ændres så de kan gennemføres samme sted, hvor de ikke-skadede idrætskammerater træner. Enkelte alvorligere skader hos større teenagere vil kræve mere detaljerede genoptræningsprogrammer, som i de fleste tilfælde kan findes på voksenudgaven af www.sportnetdoc.dk.
Det er vigtigt at pointere, at ingen standardiserede genoptræningsprogrammer kan erstatte en konkret lægelig vurdering og individuel vejledning.
