Kondition
Ubegrænset: Cykling. Svømning. Løb på blødt underlag.
Udspænding
10 min
Stå ved at krydse træningsbenet strakt ind bagved støttebenet samtidig med, du bøjer dig ud til siden ud over træningsbenet, så der kommer tiltagende udspænding af ydersiden af låret. Hold udspændingen i 20 sekunder. Gentag øvelse skiftevis på højre og venstre ben
Stå med træningsbenet strakt på et trappetrin/skammel, mens forkroppen bøjes let fremover. Hold udspændingen i 20 sekunder.
Stå på et ben. Støt med en hånd på en væg/stol. Bøj modsatte knæ og tag om foden med hånden på samme side. Træk foden op og knæet lidt bagud, så der kommer tiltagende udspænding af forlåret. Hold udspændingen i 20 sekunder. Gentag øvelsen skiftevis på højre og venstre ben.
Lig på ryggen med det ene ben strakt. Bøj det andet ben og placer foden på den anden side af det strakte ben. Træk med begge hænder knæet op mod modsatte skulder, så der kommer tiltagende udspænding af balden. Hold udspændingen i 20 sekunder. Gentag øvelsen på modsatte ben.
Sid på venstre knæ og højre fod. Højre ben bøjes 90 grader i hofte og knæ. Venstre knæ stækkes så langt bagud som muligt, og foden er løftet op og hviler på en lille kasse. Skyd hoften fremad og nedad uden at svaje i lænden, så der kommer tiltagende udspænding foran på hoften. Hold udspændingen i 20 sekunder. Gentag øvelsen på modsatte ben.
Sid med knæene bøjede og fodsålerne mod hinanden. Læg hænderne på begge knæ og pres knæene langsomt fra hinanden, så der kommer tiltagende udspænding i lysken. Hold udspændingen i 20 sekunder. Slap af i 20 sekunder.
Stå med spredte ben. Det ene ben strakt og det andet let bøjet. Skyd vægten til siden over på det bøjede ben, så der kommer tiltagende udspænding på indersiden af modsatte lår. Hold udspændingen i 20 sekunder. Gentag øvelsen på modsatte ben.
Koodination
10 min
Hold balancen på to ben på vippebrættet. Støt i starten med hånden mod væggen. Senere holdes balancen på ét ben uden støtte. Prøv senere at holde balancen med lukkede øjne.
Lig på ryggen med bold under træningsbenet. Løft hoften op fra gulvet og stræk det raske ben. Hold stillingen i 10 sekunder. Gentag øvelsen skiftevis med højre og venstre ben.
”Løberen”. Stå på træningsbenet med strakt knæ. Bøj kroppen 90 grader forover og løft det raske ben lige bagud og den modsatte arm lige fremad. Hold balancen på træningsbenet så længe som muligt. Støt evt. i starten med en hånd på væggen. Når du føler dig sikker, kan du gøre øvelsen sværere ved at lukke øjnene.
Styrke
40 min
Lig på siden. Bøj det nederste ben og stræk det øverste. Stæk hoften helt. Løft det øverste ben mod loftet med hælen pegende mod loftet. Belastningen kan øges, ved at komme en sandsæk eller lignende om anklen.
Lig på siden. Stræk det nederste ben. Lad det øverste ben være let bøjet med foden foran det nederste ben. Løft det nederste ben strakt mod loftet. Belastningen kan øges, ved at komme en sandsæk eller lignende om anklen.
Bind en træningselastik fast til et tungt stolben. Lig på alle fire med hovedet væk fra elastikken. Bind træningselastikken om den ene fod (vristen). Løft benet med elastikken og træk knæet fremad så elastikken strammes. Før langsomt benet tilbage.
Fastgør en træningselastik 10 cm over gulvhøjde. Stå med siden mod træningselastikken med træningsbenet tættest på elastikken. Før elastikken om træningsbenet. Placer elastikken mellem knæ og ankel (jo længere nede jo kraftigere er belastningen). Før langsomt benet til siden (ind foran støttebenet), så elastikken strammes. Hold spændingen i få sekunder og før langsomt benet frem til udgangspositionen.
Lig på ryggen med bøjede knæ og bolden mellem knæene. Klem om bolden med knæene. Løft hoved og skuldre 15 cm op fra gulvet og hold stillingen i et par sekunder, inden du langsomt sænker hoved og skuldre igen.
Lig på siden og støt på albuen og hoften. Øverste ben ligger på en stol. Hæv dig så du kun støtter på albuen og benet, der ligger på stolen. Kroppen skal være vandret. Hold stillingen i få sekunder og sænk kroppen langsomt til udgangspositionen. Gentag øvelsen på begge sider.
Lig på ryggen og bøj 90 grader i hofter og knæ, så underbenene er løftet og parallel med gulvet. Nakken er i gulvet. Armene strakt ud til siderne. Før langsomt knæene skiftevis til venstre og højre siden ved at dreje i lænden og hofterne. Knæene er bøjede 90 grader og fødderne samlet under hele øvelsen.
Lig på side med nederste arm over hovedet. Armen støtter på albuen og hånden støtter hovedet. Løft begge ben samlet så højt op mod loftet som muligt. Hold stillingen i få sekunder og sænk langsomt benene igen til udgangspositionen.
Fastgør en træningselastik i hoftehøjde. Sæt træningselastikken rundt om hoften, så træningselastikken er spændt. Stå på det raske ben med siden mod træningselastikken. Sæt af på det raske ben og land på træningsbenet længere væk, så træningselastikken spændes yderligere. Husk at elastikken skal være placeret så den giver modstand i afsættet. Gentag øvelsen på modsatte ben.