Sene- og slimsæksbetændelse ved ydre lårbensfremspring – Trin 1

Genoptræningen starter med øvelserne på Trin 1. Når øvelserne kan gennemføres uden smerter, startes genoptræningen på næste trin.

Hvor ofte og hvor længe skal jeg træne? Træningsfrekvens og -varighed er individuelt. Start med ca. 3 gentagelser pr. øvelse og mindst 3 gange om ugen. Øg langsomt antal gentagelser og belastning uden at overskride smertegrænsen

Skal jeg lave hele programmet hver gang? Nej, du kan dele øvelserne op på forskellige dage. Det vigtigste er at træne regelmæssigt og gradvist øge intensiteten

Trin 2
Trin 3
Trin 4

Instruktion

Læs den fulde instruktion til genoptræning her

Tidsangivelserne i minutter angiver tidsfordelingen mellem udspænding, balance og styrke, hvis du træner én time.
Om du træner f.eks. én time eller 10 minutter tilpasses dit udgangspunkt – og kan optrappes over tid.

Kondition

Ubegrænset: Svømning

Udspænding

5 minutter af hver træningstime

Stå ret op med hænderne på hofterne. Svaj stille og roligt bagover og pres en smule med hænderne for at øge svajet, så der kommer tiltagende udspænding i mavemusklerne. Hold stillingen i 20 sekunder. Slap af i 20 sekunder

Lig på maven med armene ud til siden og albuen bøjet 90 gader, så håndfladerne ligger ud for hovedet. Stræk armene, så ryggen svajer bagover, mens bækkenet forbliver i gulvet. Hold udspændingen i 15 sekunder og gå langsomt tilbage til udgangspositionen.

Koordination

5 minutter af hver træningstime

Stå på et ben på gulvet. Kig frem og hold knæet let bøjet. Støt i starten evt. med hånden mod væggen. Gør senere øvelsen sværere ved at lukke øjnene

Styrke

50 minutter af hver træningstime

Lig på ryggen med strakte ben. Hav en træningselastik rundt om benene lige over knæene. Pres benene så langt fra hinanden som muligt, så træningselastikken strammes. Hold yderstilling i få sekunder og saml benene igen til udgangspositionen.

”Liggende bækkenløft”. Lig på ryggen med bøjede ben og fodsålerne i gulvet. Løft bækken og den nederste del af ryggen langsomt op fra gulvet og hold stillingen et få sekunder. Ryg og lår skal være på en lige linje. Sænk langsomt bækkenet igen.

Stå med ca. 40 cm mellem benene. Gå ét skrift til siden og saml benene igen (men forsat 40 cm mellem benene). Forsæt med flere skridt til siden. Skift derefter til modsatte retning.

Lig på maven med strakte ben og begge arme strakte over hovedet. Løft overkroppen og armene. Hold spændingen i få sekunder. Sænk langsomt overkroppen og armene igen.

Lig på ryggen med hænderne på brystet. Bøj i knæene. Løft overkroppen op fra gulvet. Hold stillingen i få sekunder og sænk langsomt overkroppen igen. Hold lænden presset mod gulvet under hele øvelsen.

Trin 2
Trin 3
Trin 4