Muskelskade i låret – blødning, bristning

HÆMATOM, RUPTUR

Anatomi

Der findes mange muskler rundt om låret. Lårmusklerne har den primære funktion at bøje og strække i hofte- og knæled.

Lår forfra:

A. Spina iliaca anterior superior
B. M. iliopsoas (dybe hoftebøjer)
C. Lig. inguinale
D. Tuberculum pubicum
E. M. pectineus
F. M. adductor longus
G. M. gracilis
H. M. adductor magnus
I. M. rectus femoris
J. M. sartorius
K. M. vastus medialis
L. Tractus iliotibialis
M. M. vastus lateralis
N. M. tensor fasciae latae et tractus iliotibialis
O. M. gluteus medius

 

 


Knæ bagfra:

M. biceps femoris (caput longum)
M. semitendinosus
Caput breve m. bicipitis femoris
M. plantaris
Tendo m. bicipitis femoris
M. gastrocnemius
M. sartorius
M. gracilis
M. semimembranosus

 

 

 

 

Årsag

Der kan komme bristninger og blødninger i lårmusklerne, hvis musklerne udsætter for slag eller en overbelastning. Hvis en muskel udsættes for et slag, spark eller lignende, trykkes den kødede og blodkarrige del af musklen mod knoglerne, hvorved der opstår en kvæstelse og bristning af muskelfibre og blodkar.

Bristningen og blødningen opstår sædvanligvis dybt i musklen. I andre tilfælde kan der opstå en en større eller mindre muskelbristning, hvis musklen udsættes for en akut overbelastning. Overbelastningsbetingede muskelbristninger er i modsætning til voksne meget sjældne hos børn.

Blødningen kan enten bryde gennem muskelhinderne og fordele sig over et stort område eller samle sig inde i musklen. Muskelblødninger i låret kaldes ofte ”trælår”.

Symptomer

Smerter og hævelse i musklen. I nogle tilfælde kan der efter nogle dage ses blålig misfarvning af underhuden, hvis blødningen er brudt gennem muskelhinden og spredt sig ud i underhuden.

Smerterne forværres ved aktivering og udspænding af musklen samt ved tryk på musklen.

Undersøgelse

Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse. Hvis der opstår en akut smerte i låret uden et udløsende slag, eller hvis generne efter et slag ikke aftager hurtigt, bør der foretages en lægeundersøgelse mhp. korrekt diagnose og behandling.

Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralydskanning (UL-Muskelblødning) eller MR-skanning.

Ved voldsomme smerter eller ved føleforstyrrelser er det nødvendigt med akut lægetilsyn, da blødningen i nogle tilfælde kan bevirke, at trykket i muskellogen stiger så meget, at blodforsyning og nerver skades (akut compartmentsyndrom). Alle udfyldninger i muskler hos børn og unge bør undersøges af en læge (Hu J, et al. 2023).

Behandling

Behandlingen er primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og langsomt stigende genoptræning inden for smertegrænsen. Ved store samlede blødninger kan det i nogle tilfælde være fordelagtigt ultralydvejledt at udtømme blodansamlingen. Hvis blødningen sidder i musklerne indvendigt (m vastus mediale) eller udvendigt på låret (m vastus lateralis), forløber genoptræningen sædvanligvis hurtigere.

Hvis blødningen sidder midt på forreste lårmuskel (m vastus intermedius, m rectus femoris), må man forvente et længerevarende genoptræningsforløb, da pludselige sprint, spring eller spark vil medføre risiko for fornyet bristning i den skadede lårmuskel.

Komplikationer

Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man lade sig lægeundersøge (på ny) og overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer til muskelbristningen.

Genoptræning

Genoptræningsprogram