ØJENSKADER
Årsag: Synsproblemer efter slag mod hovedet kan skyldes skader på øjenæblet, synsnerven eller hjernen. Symptomer: Synsproblemer i form af dobbeltsyn, tågesyn, bortfald af dele af synsfeltet, nyopståede prikker for øjnene, smerter, blødning i ydre del af øjeæblet (både i det hvide (conjunctiva) og i forreste øjenkammer ved pupillen (hyphaema)), ændring af pupillens form samt svie og sandkornsfornemmelse i øjet. (article). (article). Undersøgelse: I alle tilfælde hvor synsgenerne ikke langsomt svinder, ved blødning i forreste øjenkammer (hyphaema) og ved bortfald af dele af synsfeltet bør der søges (øjen)læge. Behandling: Behandlingen består sædvanligvis af aflastning. Enkelte alvorligere øjenskader kan kræve medicinsk (sjældent kirurgisk) behandling. Genoptræning: Så snart øjengenerne er svundet, kan man sædvanligvis genoptage normal idrætsaktivitet. Forebyggelse: Mere udbredt anvendelse af hjelme i forskellige sportsgrene vil formentlig kunne nedsætte antallet af øjenskader.
|