Anatomi
Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Desuden er der et lille led mellem skinnebenet og lægbenet (fibula). Inde i knæet findes et forreste og bagerste korsbånd. Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og et indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale (LCL) og ligamentum collaterale mediale (MCL), der bl.a. sikrer sidestabiliteten i knæet. Det udvendige sideledbånd (LCL) fæster udvendigt på lårbenet (laterale femurkondyl) og sammen med en af baglårsmusklerne (biceps femoris) på lægbenshovedet (caput fibula).
Knæled forfra:
A. Ligamentum cruciatum posterius (Bagerste korsbånd)
B. Ligamentum collaterale mediale/tibiale (Indvendige sideledbånd)
C. Meniscus medialis (Indvendige menisk)
D. Insertio anterior menisci medialis
E. Ligamentum transversum genus
F. Tibiae
G. Fibulae
H. Ligamentum cruciatum anterius (Forreste korsbånd)
I. Ligamentum collaterale laterale/fibulare (Udvendige sideledbånd)
J. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)
K. Femur
Underben udvendigt:
A. M. gastrocnemius
B. Caput fibulae
C. B. subtendinea m. bicipitis femoris inferior
D. M. biceps femoris (overskåren)
E. Ligamentum collaterale laterale/fibulare (Undendige sideledbånd)
F. M. plantaris
Årsag
Når skinnebenet presses udad i forhold til lårbenet (hjulben, varus) udspændes det udvendige sideledbånd. Hvis belastningen bliver tilstrækkelig stor (som det ofte er tilfældet, hvis belastningen kommer uforberedt, så lårmusklerne ikke når at blive spændt og stabilisere knæleddet) kan ledbåndet briste.
Isoleret bristning af det udvendige sideledbånd er sjælden hos børn og unge og er næsten altid en del af en alvorligere skade omfattende andre strukturer i knæet (Davenport D, et al. 2018).
Symptomer
Pludselig indsættende smerter udvendigt på knæet. Af og til fornemmes et smæld, når ledbåndet brister. I svære tilfælde klager idrætsudøveren over løshedsfornemmelse af knæet.
Undersøgelse
Ved mistanke om total eller delvis bristning af ledbåndene i knæet bør der foretages en klinisk undersøgelse af en relevant fagperson for at sikre den korrekte diagnose og behandling. Blandt andet for at vurdere omfanget af evt. andre skader.
Lægen kan udføre forskellige stabilitetstest af knæet. Hvis knæet er stabilt, benævnes skaden en ”forstrækning” af det udvendige sideledbånd. Hvis knæet er løst, benævnes skaden en ”bristning” af ledbåndet. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralydskanning, hvor bristningen, evt. knogleafrivning ved fæstet og blødning kan ses. Se ultralydscanning.
MR-skanning er indiceret, hvis der er mistanke om andre skader fx inde i knæet.
Behandling
Behandlingen af total eller delvis bristning af det udvendige sideledbånd omfatter aflastning og genoptræning. Man kan i få uger behandle med en støtteskinne (Don-Joy). Der er ikke dokumenteret forskel på resultaterne af konservativ og operativ behandling af isoleret bristning af udvendige sideledbånd i knæet (Davenport D, et al. 2018).
De fleste bristninger behandles uden operation. Ved udtalt løshed af udvendige sideledbånd eller hvis bristningen, som det ofte er tilfældet, er kombineret med andre skader i knæet, vil operation ofte være indiceret.
Bandage
Hængselbandage kan evt. anvendes i de første uger (Don-Joy). Tape behandling af sideledbåndsbristninger i knæet anvendes ofte som supplement til den øvrige behandling i genoptræningen, omend dokumentationen for effekten er beskeden.
Komplikationer
Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt.
Specielt bør følgende overvejes:
- Menisklæsion
- Bristning af forreste korsbånd
- Bristning af bagerste korsbånd
- Bruskskader i knæet
- Knoglehindeafrivninger og brud.
