Meniskskade

Anatomi

Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne på lårben, skinneben og knæskal er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. Både indvendigt og udvendigt i leddet er der en ringformet bruskskive (menisk). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale/fibulare og mediale/tibiale). Den indvendige menisk sidder fast på det indvendige sideledbånd, men den udvendige menisk sidder ikke fast på det udvendige sideledbånd.

Knæled forfra:

A. Ligamentum cruciatum posterius (Bagerste korsbånd)
B. Ligamentum collaterale mediale/tibiale (Indvendige sideledbånd)
C. Meniscus medialis (Indvendige menisk)
D. Insertio anterior menisci medialis
E. Ligamentum transversum genus
F. Tibiae
G. Fibulae
H. Ligamentum cruciatum anterius (Forreste korsbånd)
I. Ligamentum collaterale laterale/fibulare (Udvendige sideledbånd)
J. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)
K. Femur

 

Knæled oppefra:

A. Ligamentum transversum genus
B. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)
C. Meniscus medialis (Indvendige menisk)
D. Insertio anterior menisci

Årsag

Meniskbristninger opstår sædvanligvis akut, når knæet strækkes samtidig med, det roteres. Herved klemmes menisken mellem lårben og skinneben. Indvendige menisk skades langt hyppigere end udvendige. Meniskskader hos børn er sjældne. Hos børn med medfødte forandringer i menisken (discoid menisk) kan skaderne opstå ved mindre belastninger (Geffroy L. et al. 2021).

Symptomer

Smerter på ledlinjen ved tryk og ved rotation af knæet. Forværres i hugsiddende stilling og ved trappegang. Smerterne opstår ofte pludselig ved vrid i knæet samtidig ved det strækkes eller bøjes og kan ledsages af hævelse i knæet. I nogle tilfælde kan knæet låse (fordi en flig af menisken kommer i klemme).

Ofte er der få graders strækkedefekt, hvor årsagen bør afklares hurtigst muligt (inden 2 uger) mhp. behandling. I andre tilfælde kan man fornemme en lille, øm væskeudposning ved ledlinien (meniskcyste). Ved langvarige gener vil lårmusklen ofte svinde ind.

Undersøgelse

Ved mistanke om skader inde i knæleddet er lægeundersøgelse altid nødvendigt, og der findes ofte ømhed på ledlinjen og bøje- eller strækkedefekt i knæet. Ofte er almindelig klinisk undersøgelse ikke tilstrækkelig.

Der bør tages røntgen af knæet i to planer efter akut knæskade (sædvanligvis inden for 1 uge), hvis der er blot en af følgende er opfyldt: patienten er under 12 år, kan ikke gå 4 skridt på grund af smerter, trykømhed af knæskal eller lægbenshoved (caput fibulae), knæet kan ikke bøjes mere end 60°, eller der er ledbåndsskader (Pittsburgh knee rules).

Ofte er almindelig klinisk undersøgelse ikke tilstrækkelig for at stille diagnosen menisklæsion, hvorfor det er nødvendigt med MR- eller ultralydskanning. Se ultralydscanning.

Behandling

Behandlingen omfatter aflastning fra smerteudløsende aktivitet og genoptræning af knæet inkl. styrke- og balancetræning. Hvis generne ikke langsomt svinder, hvis der er aflåsningstilfælde, eller hvis menisklæsionen er stor (f.eks. vurderet ved MR- eller ultralydskanning), må man overveje operation. Ved operation vil man forsøge at sy den afrevne del af menisken fast. Man er blevet meget tilbageholdende med at fjerne dele af menisken, da det på lang sigt øger risikoen for slidgigtforandringer i knæet (Sihvonen R, et al. 2020).

Genoptræning

Styrketræning af musklerne rundt om knæet, udspænding og balancetræning. Træningen må ikke medføre tiltagende hævelse (eller smerter) i knæet. Hvis der er foretaget operation, bør genoptræningen drøftes med den opererende kirurg.

Komplikationer

Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt.

Specielt bør følgende overvejes:

Hvis der er foretaget operation, bør man overveje infektion.

Specielt

Da der er risiko for, skaden giver varige mén, bør skaden anmeldes til dit forsikringsselskab.

Genoptræning

Genoptræningsprogram