Anatomi
Lårmusklerne opdeles i 3 muskelgrupper (muskelloger) af kraftige, delvis ueftergivelige muskelhinder (fascier): en forreste, en indvendig og en bagerste muskelloge.
Årsag
Trykket i en muskelgruppe (muskelloge) kan efter et traume eller akut, intensiv belastning stige så hurtigt (pga. blødning eller væskeudtrækning), at trykket i muskellogerne stiger akut kraftigt (akut muskellogesyndrom). I andre tilfælde kan musklerne ved langvarig intensiv træning vokse så hurtigt, at muskelhinderne, der omgiver musklerne, ikke kan nå at give efter. Herved stiger trykket langsomt i muskellogen (kronisk muskellogesyndrom).
I nogle tilfælde af både akut og kronisk muskellogesyndrom bliver trykket så højt i muskellogen, at der kan komme afklemning af blodkar og nerver. Kronisk muskellogesyndrom kan ses som komplikation til tidligere muskelbristning.
Symptomer
Ved det akutte muskellogesyndrom er der tiltagende smerter, der ofte er kraftigere end forventet i forhold til den primære vurdering af skadens omfang. Samtidig kan der komme føleforstyrrelser. Ved det kroniske muskellogesyndrom er der langsom indsættende smerter i lårsmusklerne efter nogle minutters aktivitet.
Det fornemmes at musklerne ”spændes” og bliver hårde, hvilket ledsages af ubehag. Hvis aktiviteten afbrydes, svinder ubehaget relativt hurtigt, men kommer igen kort efter genoptagelse af idrætsaktiviteten.
Undersøgelse
Diagnosen stilles ved den kliniske undersøgelse og de karakteristiske symptomer, omfangsøgning af låret, spændt lårmuskel samt eventuelt ved trykmåling i muskellogerne (Lorange JP, et al. 2023). Andre undersøgelser inkl. MR-skanning har været forsøgt anvendt (Lorange JP, et al. 2023)
Behandling
Ved det akutte muskellogesyndrom er behandlingen i svære tilfælde akut spaltning af muskelhinden. Det er helt afgørende for den forsatte funktion af musklen, at denne operation finder sted akut, hvilket naturligvis kun er muligt, hvis idrætsudøveren søger akut lægehjælp (Rameder P, et al. 2019). I milde tilfælde kan man undlade operation under nøje observation (evt. på hospital).
Ved det kroniske muskellogesyndrom omfatter behandlingen primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet og langsomt stigende træningsintensitet inden for smertegrænsen. Gigtpiller (NSAID) kan forsøges. Ved manglende effekt af ovenstående kan der foretages operativ spaltning af muskelhinderne.
Komplikationer
Der kan opstå varige skader på muskler og nerver, hvis ikke behandlingen indsættes hurtigst muligt.
Specielt
Da der er risiko for, skaden giver varige mén, bør skaden anmeldes til dit forsikringsselskab.
