Hvis der er foretaget operation for lyskebrok, skal du rette dig efter den læge/afdeling, der har undersøgt/opereret dig.
Kondition
Ubegrænset: Cykling, svømning, let løb på blødt underlag
Udspænding
5 minutter af hver træningstime
Stå med træningsbenet strakt på et trappetrin/skammel, mens forkroppen bøjes let fremover. Hold udspændingen i 20 sekunder.
Stå på et ben. Støt med en hånd på en væg/stol. Bøj modsatte knæ og tag om foden med hånden på samme side. Træk foden op og knæet lidt bagud, så der kommer tiltagende udspænding af forlåret. Hold udspændingen i 20 sekunder. Gentag øvelsen skiftevis på højre og venstre ben.
Øvelsen kan også udføres liggende på siden eller på maven. Lig på maven og læg et håndklæde om anklen. Træk med hænderne i håndklædet, så foden trækkes op og bagud. Hold udspændingen i 20 sekunder. Gentag øvelsen på skiftevis på højre og venstre ben.
Koordination
5 minutter af hver træningstime
Hold balancen på to ben på vippebrættet. Støt i starten med hånden mod væggen. Senere holdes balancen på ét ben uden støtte.
Prøv senere at holde balancen med lukkede øjne.
Styrke
5 minutter af hver træningstime
Lig på ryggen med hænderne bag nakken. Bøj i ryg og hofter, så hoved og knæ nærmer sig hinanden. Husk ikke at trække i nakken under øvelsen.
”Planken”. Lig på gulvet på maven og støt kun på albuer og tæer så hofterne ikke rører gulvet. Hold stillingen så længe som muligt.