Anatomi
Nakken er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads dels ved hjælp af knoglernes udformning og dels ved ledbånd og muskler. Imellem ryghvirvlerne er indskudt bruskskiver (disci), der virker stødabsorberende. Disci ligger tæt op ad rygmarvskanalen, hvorfra der afgår nerver til armene.
Ryggen set fra siden:
A. Vertebra prominens
B. Vertebra coccygea I (haleben)
C. Promontorium
D. L I (1. lændehvirvel)
E. Th I (1. brysthvirvel)
F. Axis
Årsag
Diskusprolaps i nakken kan opstå både efter ét enkelt traume, men er oftest et resultat af længerevarende, gradvist udviklede slitageforandringer i diskus. Ved skader på diskus, kan det flydende indhold i midten af diskus (nucleus pulposus) klemmes ud og trykke på en nerverod. Diskusprolapser i nakken udgør kun 5% af alle diskusprolapser.
Symptomer
Smerter og stivhedsfornemmelse i nakke med udstråling til en af armene. Nedsat bevægelighed i nakken. Der kan være føleforstyrrelser, kraftnedsættelse og lammelser i armen. Ofte forværring ved hoste.
Undersøgelse
Opstår skaden akut efter et direkte traume er strategien at forhindre bevægelse i halsen indtil den skadede er lægeundersøgt (evt. på hospitalet). Dette for ikke at forværre skaden, hvis der er brud i halshvirvlerne.
Ved mistanke om diskusprolaps bør man kontakte sin læge, der ved specielle undersøgelser (udbredningen af føleforstyrrelse, muskelkraftnedsættelse, reflekser, foramen kompressionstest) vil kunne fastslå diagnose og hvilken behandling, der skal iværksættes. Sædvanligvis supplere med MR-scanning, hvis ikke behandlingen forløber planmæssigt.
Behandling
Hvis lægen finder tegn på diskusprolaps uden alarmerende symptomer (betydeligmuskelsvækkelse/lammelse), vil behandlingen primært være få dages aflastning og herefter genoptræning med henblik på at genoprette bevægelighed og styrke nakke- og halsmusklerne. Patienten bør endidere informeres om prognose, smertemekanismer og hensigtsmæssig adfærd og smertehåndtering (inkl. ergonomisk vejledning).
Langt de fleste med diskusprolaps bedres efter genoptræning. I tilfælde af manglende fremgang på ovennævnte behandling, vil man overveje MR-scanning og eventuelt operation. Operation kommer således først på tale, hvis genoptræningen ikke lykkes. Ved alarmerende symptomer (betydelig muskelsvækkelse/lammelse) tilrådes akut indlæggelse for vurdering af indikation for akut operation. Langtidsresultaterne efter konservativ og operativ behandling af diskusprolaps er stort set ens med varighed på 2-3 måneder.
Specielt
Træningen bør gennemføres ”livslang” for at nedsætte risikoen for tilbagefald efter en vellykket genoptræning. Tobaksrygning medfører øget risiko for rygsmerter ved at nedsætte blodforsyningen til bruskskiverne (disci), således dagligdagens småskader ikke heler så godt op. Tobaksophør er derfor en vigtig del af behandlingen.
