Anatomi
Hjernen er omgivet af hjernehinderne (meninges) og beskyttes af kranieknoglen
Årsag
Ved direkte slag mod hovedet, hvis hoved rammer noget hårdt eller ved pludseligekraftige bevægelser med hovedet, kan der ved sportsaktivitet opstå voldsomme rystelser, hvor hjernen stødes imod kranieknoglen med en sådan kraft, at der opstår en hjernerystelse. I svære tilfælde kommer der væskeudtrækning og blødning i hjernen eller på hjerneoverfladen.
Nyere undersøgelser har vist, at selv lette hovedtraumer kan medføre langvarige gener (Cancelliere C. et al., 2023).
Obduktionsundersøgelser har vist en øget forekomst af neuropatologiske forandringer i form af proteinaflejringer i hjernen blandt atleter inden for kontaktsport som amerikansk fodbold, rugby og fodbold mange år efter, at de er stoppet med at spille. (Mackay DF, et al. 2019)
Lignende proteinaflejringer ses også ved neurodegenerative sygdomme som fx Parkinsons sygdom og Alzheimers demens.
Symptomer
Hovedpine, svimmelhed, hukommelsesproblemer, lys- og lydfølsomhed, humørsvingninger, koncentrationsbesvær, almen utilpashed, kvalme, synsforstyrrelser, langsom reaktion på tiltale, agiteret adfærd, desorientering og ændret mental tilstand. I meget svære tilfælde ses døsighed stigende til fjernhed, bevidstløshed, kramper og i værste fald død. Tegn og symptomer på hjernerystelse kan udvikle sig over tid.
I de meget sjældne tilfælde hvor der er sket dødsfald i sport efter slag mod hovedet, sker dette ofte, hvis man i samme kamp får 2 hovedskader. 10-30 % af idrætsudøvere med hjernerystelse får vedvarende symptomer (dvs. voksne i mere end 2 uger og børn i mere end 4 uger). I langt de fleste tilfælde heler en hjernerystelse inden for de første par uger.
Undersøgelse
Alle idrætsudøvere, der får et slag i hovedet og som efterfølgende klager over utilpashed bør straks stoppe med idrætsaktiviteten og undersøges af en sundhedsfaglig person. Udredningen bør som minimum indeholde en grundig sygehistorie (skadessituation, symptomer, tidligere sygdomshistorie), en grundig fysisk undersøgelse samt neurokognitive test (SCAT6 og ChildSCAT6). Der er sjældent behov for billeddiagnostik (Register-Mihalik JK, et al. 2019). I tilfælde med tab af bevidsthed, bevidsthedssløring eller balanceproblemer bør atleten fjernes fra banen og vurderes af en læge eller anden autoriseret medicinsk fagperson, og atleten må ikke vende tilbage til sportslig aktivitet på dagen for skaden. Såfremt en ”sidelinjeevurdering” ikke giver mistanke om hjernerystelse, kan en sundhedsfaglig person vurdere, hvorvidt atleten kan fortsætte den sportslige aktivitet. Hvis det tillades, at atleten fortsætter, skal der laves efterfølgende vurdering med henblik på evt. forsinket symptomudvikling.
Hvis der ikke er en læge eller anden medicinsk fagperson til stede, bør man såfremt mistanken om hjernerystelse opretholdes, lade atleten vurdere på det lokale hospital.
Ved symptomer over 2 uger hos voksne og 4 uger hos børn tilrådes henvisning til målrettet udredning og behandling af sundhedspersoner med erfaring i behandling af hjernerystelse og neuropsykologisk undersøgelse. Mindreårige er mere sårbarhed for hjernerystelse, da det falder sammen med perioder med hjernemotorisk modning og udvikling.
Alle hovedskader skal tages alvorligt, da der i nogle tilfælde kan opstå livsfarlige blødninger eller kroniske skader. Hovedparten bliver dog 100% raske i løbet af få uger, og kun 30% af voksne har sympotomer i mere end 2-3 uger og børn og unge i mere end 4-6 uger.
Behandling
Ved et akut hovedtraume skal der primært fokuseres på potentielt livstruende tilstande som hjerneblødning, kramper og brud på kranie eller rygsøjle, og den akutte behandling skal rettes herimod, herunder at få tilkaldt den akutte relevante lægehjælp til håndtering af disse tilstande.
Ved ikke-akut behandlingsbehov tilrådes hvile og aflastning fra fysisk og kognitiv (tænkning) aktivitet indtil symptomerne er svundet. Det frarådes og kan være risikabelt at tage smertestillende for at fortsætte idrætsaktiviteten. De første 1-2 døgn efter hovedtraumet er det vigtigt med fysisk og mental hvile.
Inden fysisk aktivitet kan genoptages, må der ikke forsat være fysiske-, kognitive- eller emotionelle-symptomer eller søvnforstyrrelser. Tilbageholden med alkohol og koffeinholdige drikke tilrådes.
Ved gradvis øgning af aktivitetsniveauet nås målet om tilbagevenden til almindelig daglig aktivitet for langt de fleste voksne i løbet af to uger og for børn i løbet af fire uger.
Den stærkeste prognostiske faktor for, hvor hurtigt der kommer symptomfrihed efter sportsrelateret hjernerystelse, er sværhedsgraden af symptomerne i de første par dage efter skaden. Få symptomer den første dag efter skaden er en gunstig prognostisk indikator.
Genoptræning, specifikt
Aflastning og hvile i 1-2 dage. Herefter kan træningen gradvis genoptages i henhold figuren uden symptomerne forværres. Der bør gå mindst 24 timer mellem hvert af de 6 trin.
Specielt
Mere udbredt anvendelse af hjelme i forskellige sportsgrene vil utvivlsomt kunne nedsætte antallet af hjernerystelser og følgevirkningerne heraf.
