Bristning af bagerste korsbånd – Uge 1

De følgende øvelser kan kun betragtes som et supplement til retningslinierne, der er udleveret af lægen, der har foretaget operationen. Det kirurgiske indgreb kan have været kompliceret, så specifikke forholdsregler er nødvendige. Træningen må ikke medføre hævelse eller smerte i knæet.

Tidsangivelserne angiver tidsforbruget på udspænding, koordinations- og styrketræning for hver time, der trænes. Tidsforbruget ved udspænding, koordination og styrketræning kan ændres efter træningsmuligheder og individuelle behov.

Udspænding (stretching) gennemføres på følgende vis: Spænd muskelgruppen i 5 sekunder. Umiddelbart herefter udspændes muskelgruppen i 20 sekunder. Musklen må godt blive øm, men må ikke gøre ondt. Slap af i 20 sekunder. Proceduren gentages.

Instruktion

Generel instruktion til genoptræning – læs her

Kondition

Ingen

Udspænding

Ingen

Koodination

5 min

Stå på et ben på gulv/madras. 
Kig frem og hold knæet led bøjet.

Styrke

25 min

Sid på stol med træningsbenet på skammel. Løft benet lidt over skamlen med maksimal bøjet fod og hold stilling i 10 sek. Herefter 10 sekunders pause. Øvelsen gentages i ca. 3 min.

Lig på gulvet med træningsbenet strakt. Pres benet ned mod gulvet og vip foden op. Hold stillingen i ca.10 sek. Der skal være spænding på lårets forside. Slap af i ca. 10 sekunder. Gentag øvelsen i ca. 3 min.

Lig på gulvet med armene over hovedet og med strakte ben. Løft højre arm og venstre ben samtidigt. Løft herefter modsatte arm og ben.