Klatrefinger

FINGER FLEXOR PULLEY INJURY

Anatomi

Bøjesenerne på fingrene holdes fast til fingerknoglerne (phalanx) ved 5 stærke ledbånd (flexor pulleys).

Bøjesenen holdes fast til fingerknoglerne vha. bindevævsstrøgene (pulleys) A1-A5. Det er ofte pulley A2, A3 og A4, der brister.

 

 

 

 

 

 

(Idrætsskader, 2. udgave, FADL’s forlag)

 

Årsag

Ved en kraftig belastning af fingrenes bøjesener, kan ledbåndene (flexor pulleys) briste, så bøjesenen pressen opad som en flitsbuestreng (se figuren), hvilket udløser smerter. Det er en hyppig skade hos klatrere og kaldes ”klatrefinger”.

Symptomer

Smerter ved forsøg på at bøje fingeren mod modstand.

Undersøgelse

Diagnosen stilles ofte ved en klinisk undersøgelse. Der er ofte ømhed ved tryk på bøjesenen, med forværring, når bøjesenen aktiveres mod modstand. Der kan udføres en dynamisk ultralydskanning, der viser at bøjesenen løftes og ikke har kontakt til fingerknoglen, når bøjesenen aktiveres.

Se ultralydscanning af en fingers bøjesene.

Behandling

Reduktion af smerteudløsende aktivitet. Man kan forsøge at stabilisere og aflaste bøjesenen ved at tape cirkulæret rundt om fingeren, så tapen holder bøjesenen (delvist) på plads (Larsson R, et al. 2022). De fleste (delvise) pulleys-bristninger kan behandles konservativt, men hvis ikke generne falder til ro på reduktion af belastning og forsigtig genoptræningen inden for smertegrænsen, er operation med forsøg på at genskabe pulleys en mulighed (Miro PH, et al. 2021).

Genoptræning

Konditionstræning i form af løb samt genoptræning i henhold til retningslinjerne under genoptræning, generelt kan forsætte uændret. Det er hensigtsmæssigt opretholde bevægelighed ved forsigtigt at træne håndmusklerne inden for smertegrænsen.

Bandage

Man vil kunne stabilisere og aflaste bøjesenen ved at tape cirkulæret rundt om fingeren, så tapen holder bøjesenen (delvist) på plads (H-tape).

Genoptræning