Knoglebrud

FRAKTUR

Anatomi

Knoglerne i knæleddet omfatter af lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Endvidere dannes et lille led mellem skinnebenet og lægbenet (fibula).

Knæled:

A. Patella (Knæskal)
B. Tibiae (Skinneben)
C. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)
D. Femur (Lårben)

Årsag

Knoglebrud opstår sædvanligvis efter direkte slag eller kraftigt vrid.

Symptomer

Pludselig indsættende smerter med forværring ved tryk og belastning. Symptomerne er afhængige af, hvilken knogle, der er brækket. I tilfælde hvor fx knæskallen brækker tværs over, vil strækkefunktionen i knæet være ophævet.

Undersøgelse

Ved mistanke knoglebrud bør man straks søge læge (skadestue), for at få stillet diagnosen, der sikres ved røntgenundersøgelse.

Behandling

Behandlingen er helt afhængig af brudtype (aflastning, bandagering, operation)

Genoptræning, specifikt

Genoptræningen er helt afhængig af brudtype, og bør derfor foregå efter vejledning af behandlende læge. Man må forsøge i det omfang det er muligt at bevare muskelstyrken i lår og skinneben og bevare bevægeligheden i knæleddet.

Komplikationer

Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man lægevurderes igen for at sikre, at bruddet heler planmæssigt op.

Specielt

Da der er risiko for, bruddet kan give varige mén, bør du overveje at anmelde det til dit forsikringsselskab. Specielt hvis der er brud i ledfladerne, er risikoen for langtidsfølger betydelig.

Genoptræning