Muskelskade overarmen, bagpå

RUPTURA/HÆMATOMA M. TRICEPS BRACHII

Anatomi

 

Albueleddet er ledforbindelsen imellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna). Albuens store strækkemuskel (Triceps) er lokaliseret på bagsiden af overarmen. Tricepsmusklen har tre muskelhoveder: et indvendigt (caput mediale), et udvendigt (caput laterale) og et langt (caput longus). De to første muskelhoveder udspringer fra bagsiden af overarmsknoglen (humerus), men det lange muskelhoved udspringer fra skulderbladet (tuberculum infraglenoidale). De tre muskelhovedet fæster sammen på spidsen af albuebenet (olecranon ulna).

Skulderens og overarmens muskler bagfra: 

A. Clavicula (Nøgleben, Kraveben) 
B. Bursa subcutanea acromialis 
C. M. deltoideus 
D. M. triceps brachii (caput laterale)
E. M. brachioradialis 
F. Epicondylus lateralis 
G. Olecranon (Albuespidsen) 
H. Epicondylus medialis 
I. M. triceps brachii (caput mediale)
J. M. triceps brachii (caput longum)

Årsag

Når en muskel pludselig udsættes for en belastning, der overstiger muskelstyrken, sker der en bristning, der ofte ledsages af en blødning. I nogle tilfælde opstår muskelbristningen (kontusionen) og -blødningen efter et direkte slag mod musklen. Langt de fleste bristninger er delvise muskelbristninger. Bristninger sker oftest, hvis musklen trækker sig sammen samtidig med, den bliver udspændt (eccentrisk kontraktion).

Totale bristninger er meget sjældne og er da oftest lokaliseret ved fæstet på spidsen af albuebenet (olecranon ulna). Når musklen brister og specielt hvis den kvæstes efter direkte slag mod musklen, kan der opstå blødninger i musklen. I nogle tilfælde kan der komme forkalkninger svarende til blødningen (myositis ossifikans) eller der kan trækkes væske ind i blødningen så der opstår en væskeansamling i musklen (hygrom) komplikationer til muskelblødning.

Symptomer

I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen (”muskelforstrækning”, ”truende fiber”). I sværere tilfælde mærkes en pludselig jagende smerte i musklen (”delvis muskelbristning”, ”fibersprængning”) og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter strækning i albuen mod modstand er ophørt (”total muskelbristning”, som er meget sjældent).

Ved muskelskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk, udspænding (bøje i albueleddet) og aktivering mod modstand (strække i albueleddet). Hvis der opstår en større blødning eller væskeansamling i musklen, vil der ofte fornemmes en fast udfyldning i musklen

Undersøgelse

Sædvanlig stilles diagnosen ved en klinisk undersøgelse. Symptomerne kan provokeres ved tryk på tricepsmusklen og ved forsøg på at strække albuen mod modstand. Ved mere udtalte smerter eller besvær med at bruge armen bør der gennemføres undersøgelse af en relevant fagperson for at sikre korrekt diagnose og behandling.

Der kan evt. behov for at supplere med ultralydskanning, hvor selv mindre uregelmæssighed i muskelfibrene, blødninger og forkalkninger kan ses (evt. MR-scanning).

Behandling

Behandling omfatter aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og langsom stigende styrketræning af tricepsmusklerne inden for smertegrænsen. Operation er sædvanligvis kun indiceret ved totale bristninger ved senefæstet på spidsen af albuebenet (olecranon ulna).

Ved større blødninger eller væskeansamlinger (hygromer) i musklen kan disse udtømmes ultralydvejledt, hvilket reducerer smerterne og fremmer ophelingen.

Komplikationer

Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig, om bristningen er værre end primært antaget, eller om der er tilstødt komplikationer, fx komplikationer til muskelblødning.

Genoptræning

Genoptræningsprogram