Achillessenebetændelse ved vækstzonen på hælknoglen

APOPHYSITIS CALCANEI, MORBUS SEVER, SEVERS SYNDROM

Anatomi

Lægmusklen (M Gastrocnemicus) består af to muskelhoveder, der samles i et bredt senebånd, der fortsætter i Achillessenen. På forkanten af Achillessenen hæfter en anden af de store lægmuskler (M Soleus), der således kommer til at udgøre en del af Achillessenen. Achillessenen fæster på hælknoglen (calcaneus), hvor der hos børn findes en vækstzone (apofyse), hvilket hos ikke-udvoksede udgør det svageste punkt i lægmuskel og Achillessene.
 
Underben bagfra

A. M. soleus
B. Tuber calcanei
C. Tendo calcaneus (Achillis)
D. M. gastrocnemius

 

 

Årsag

Ved gentagne ensartede (over)belastninger (løb, fodbold) overbelaster lægmusklerne ved Achillessenefæstet vækstzonen på hælen (calcaneus), så der opstår en irritationstilstand med ”betændelse” (inflammation) i vækstzonen (apofysitis). Lidelsen kaldes Severs syndrom og er meget hyppig og ses typisk hos idrætsaktive 8-12-årige.

Træningsbelastning bør reduceres i perioder med kraftig vækst (mål evt. højden for unge idrætsudøvere hver 3. måned). Træningen bør generelt være varieret, og man bør undgå gentagne bevægelser. Veksel mellem forskellige øvelser over tid for at reducere belastningen. Kvalitet i træningen er vigtigere end kvantitet.

Symptomer

Langsomt indsættende smerter ved aktivering (løb, afsæt, tågang) og udspænding af Achillessenen. Der er trykømhed bag på hælknoglen. Hos ca. halvdelen med af unge med Severs syndrom er symptomerne dobbeltsidige.

Undersøgelse

Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse, hvor de kendte smerter kan fremkaldes ved samtidigt tryk udvendigt og indvendigt på Achillessenefæstet på hælknoglen (calcaneus squeeze test). Ved mere udtalt ømhed, ved pludseligt indsættende eller langvarige smerter anbefales lægeundersøgelse med henblik på at sikre korrekt diagnose og behandling.

Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralydskanning. Ved ultralydscanning vil man kunne vurdere omfanget af forandringer i senefæstet (entesitis) og i vækstzonen (apofysitis) med inflammation og evt. fragmentering (uregelmæssighed) af vækstzonen, som ofte ses i svære tilfælde.

Ultralydskanning kan således medvirke til at graduere alvorligheden af skaden. Røntgen, MR- og CT-skanning er kun indiceret, hvis der er tvivl om diagnosen.

Behandling

Behandlingen består primært i aflastning fra den smerteudløsende aktivitet (løb, spring), da vækstzonen ikke kan trænes stærkere (Hernandez-Lucas P. et al., 2024). Det er vigtigt at opretholde funktion af muskler og sener på benet med muskeløvelser og udspænding.

Hvis behandlingen indsættes hurtigt, kan skaden i nogle tilfælde ophele på få uger, men det er ikke sjældent at ved langvarige symptomerne kan aflastningsperioden vare længere end ½ år. Når smerten er svundet, kan idrætsaktiviteten langsomt optrappes inden for smertegrænsen.

Vækstzonen på hælknoglen lukker sædvanligvis efter 15-års alderen, hvorefter generne ofte svinder permanent uden at efterlader mén. Der er kun dokumenteret beskeden effekt af indlæg og specielle sko (Uvelli K. et al., 2017).

Det er vigtigt at både idrætsudøveren, forældre og træneren er informeret om, har forstået og respekterer behovet for belastningsstyring i genoptræningsperioden for at undgå langvarige skader, der kan strække sig over halve og hele år (Fares MY, et al. 2021).

Komplikationer

Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør der udføres en lægeundersøgelse for at fastslå diagnosen og udelukke bl.a. knoglesygdomme (inkl. brud), slimsæksbetændelse, Tarsaltunnelsyndrom og hælpudesyndrom

Genoptræning

Genoptræningsprogram