Anatomi
Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler.
Ryggen set fra siden:
A. Vertebra prominens
B.Vertebra coccygea I (haleben)
C. Promontorium
D. L I (1. lændehvirvel)
E. Th I (1. brysthvirvel)
F. Axis
Årsag
I langt de fleste tilfælde er årsagen til rygskævhed (skoliose) hos unge ukendt (idiopatisk) og ses hyppigst hos piger. Man skelner imellem funktionelle og organiske skolioser. De funktionelle skolioser skyldes ofte ulige lange ben.
Årsagen til de organiske skolioser er oftest ukendt, men arvelige faktorer medvirker. Organiske skolioserne øges oftest gradvist i løbet af børneårene eller tidlig voksenalder, så længe væksten pågår. De optræder hos 2-5 % af unge i 12-14-årsalderen og findes lige hyppigt hos drenge og piger. Kun hver 10. bliver behandlingskrævende.
Symptomer
Skoliose kan give smerter og ømhed, men medfører i lette grader ikke nødvendigvis symptomer og børn med skoliose har ofte ikke flere rygsmerter end andre. I svære tilfælde giver det rygsmerter og kan påvirke hjerte-lungefunktion og livskvaliteten.
Undersøgelse
Skolioser ses bagfra (i modsætning til Mb Scheuermann, der ses fra siden). Ved fremoverbøjning fremkommer markant asymmetri i ryggen. Det er vigtigt at stille diagnosen så hurtigt som muligt, da resultatet bedres, hvis behandlingen indledes så snart, det er nødvendigt. Man bør derfor være opmærksom på tidlige tegn på rygskævhed (uens skulder- eller hoftehøjde, prominens af en eller begge skulderblade, skæv talje om end det er et usikkert mål).
Almindelig lægeundersøgelse vil sædvanligvis kunne stille diagnosen. De funktionelle skolioser (der skyldes forskel i benlængde) udrettes, når personen sidder ned. De organiske skolioser bør vurderes af ortopædkirurgisk speciallæge.
Røntgen (forfra, fra siden og evt. med skolioseoptagelse) og evt. MR-skanning vil vise sværhedsgraden af rygskævheden.
Behandling
Behandlingen er afhængig af sværhedsgraden. Langt de fleste vil kunne dyrke sportsgrene med ikke-monoton rygbelastning inden for smertegrænsen. Styrketræning og udspænding af mave- og rygmuskler anbefales (Chen Y, Zhang Z, Zhu Q. 2023, Qi X, et al. 2023). Hvis rygskævheden forværres (> 20-40 grader) og den unge forsat vokser kan man anvende støttebandager (Landauer F, Trieb K Prof. 2022).
Trods bandagen kan man sædvanligvis dyrke sport på næsten normalt niveau. Hvis rygskævheden bliver udtalt (> 40-50 grader) kan operation komme på tale. I specielle tilfælde kan operation være indiceret tidligere.
Komplikationer
Hvis ikke smerterne aftager på aflastning og behandling, bør man (på ny) undersøges af læge.
Specielt bør følgende overvejes:
- Diskusprolaps
- Sekundære muskelinfiltrationer,
- Scheuermanns sygdom
- Brud på hvirvelbuen (arkolyse), rygsmerter
Men der findes mange andre årsager til lændesmerter (bl.a. gigtsygdom, infektioner, stofskiftesygdomme, nervesygdomme, tumorer), som kræver yderligere speciallægeundersøgelser.
