Print
FROSSEN SKULDER

Diagnose: FROSSEN SKULDER
(PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS)

Anatomi:
Skulderleddet består af ledhovedet på overarmen (caput humeri) og ledfladen på skulderbladet (cavitas glenoidalis). Hele vejen rundt om kanten af ledfladen på skulderbladet findes en menisk (labrum glenoidale). Leddet er omgivet af en ledkapsel, der er forstærket af adskillige ledbånd. Rundt om ledkapslen ligger skuldermusklerne som yderligere forstærkning af leddet.




  1. Capsula articularis

  2. Capsula articularis

  3. Labrum glenoidale

  4. Capsula articularis

  5. M. biceps brachii 
    (caput longum)


  6. Acromion 
    (delvis fjernet)


  7. Processus coracoideus

  8. Ligamentum coracohumerale

SKULDERLED


Årsag: I nogle tilfælde kan en kraftig belastning (fald) af ukendte årsager udløse en skrumpning af ledkapslen, således at bevægelse i skulderen i alle retninger nedsættes. I andre tilfælde opstår tilstanden uden forudgående skader.

Symptomer: Sædvanligvis opstår der smerter i skulderen (som i mange tilfælde stammer fra betændelse af slimsækken (bursitis subacromialis). Efter nogle få måneder kommer der bevægelsesindskrænkning i skulderleddet, så alle bevægelser er reduceret. Efter nogle år 
(i gennemsnit 2½ år) svinder smerterne og efter yderligere nogle måneder normaliseres bevægeligheden i skulderleddet, (article).


Undersøgelse: Alle med mistanke om frossen skulder bør lægeundersøges. Almindelig lægeundersøgelse er ofte tilstrækkelig til at stille diagnosen. Der er typisk bevægelsesindskrænkning i alle retninger, inklusiv når armen passivt roteres udad. Hvis skulderbladet holdes fast, vil der kun være meget beskeden bevægelighed.

Behandling: Da tilstanden er godartet og sædvanligvis spontant heler op, skal man være tilbageholden med behandlinger, der medfører risici for bivirkninger. Sædvanligvis tilrådes lette smertestillende (paracetamol) eller eventuelt gigtpiller (NSAID) ved behov. Ved manglende effekt kan man injicere binyrebarkhormoni skulderleddet og i slimsækken, hvis denne er betændt, (article). Nogle har anvendt binyrebarkhormon i tabletform. Forskellige operationer har været forsøgt, hvor man gennemskærer (eller sprænger) ledkapslen, men disse operationer er engang imellem forbundet med betydelige komplikationer, hvorfor en vis tilbageholdenhed tilrådes, (article).

Komplikationer: Alle med frossen skulder bør lægeundersøges for at sikre, at diagnosen er korrekt. Man bør blandt andet overveje:

Egen læge vil ligeledes overveje indikationen for røntgen af lungerne og måling af blodsukker, da tilstanden er beskrevet lidt hyppigere ved folk med lungekræft og sukkersyge.

Joomla SEO powered by JoomSEF
Banner