Anatomi
Der indgår 4 muskler i den muskelkappe (rotatorcuffen), der omgiver skulderleddet, og som har til funktion at styre, koordinere og assistere ved bevægelse i skulderen: M supraspinatus (øvre skulderbladsmuskel), M infraspinatus (nedre skulderbladsmuskel), M subscapularis og M teres minor. Når armen føres ud fra kroppen og op over hovedet (abduceres) glider supraspinatus musklen ind under det øverste skulderbladfremspring (acromion).
A. Acromion
B. Tuberc. majus (humeri)
C. M. infraspinatus
D. Spina scapulae
E. M. supraspinatus
Årsag
Ved gentagne belastninger med armen over hovedet (tennis, svømning, kast) bliver den øvre skulderbladsmuskelsene (M supraspinatus) ”betændt” (inflammeret), hæver op og kan sammen med slimsækken over senen (bursa subacromiale) blive klemt (impingement) mellem overarmsknoglens hoved (caput humeri) og skulderbladets øvre knoglefremspring (acromion).
Herved bliver senen svagere med risiko for bristninger. Ikke sjældent er senebetændelsen kombineret med slimsæksbetændelse.
Symptomer
Langsomt indsættende lokal ømhed efter belastningen udvendigt og forpå skulderen. Af og til udstråling ned på overarmen. Smerterne forværres når man trykker på supraspinatussenen forpå skulderen, og når musklen aktiveres (armen løftes ud til siden) og udspændes (hånden føres til lænden).
Undersøgelse
Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse, hvor der er smerter ved løft af armen evt. mod modstand. Ved mere udtalte smerter eller besvær med at løfte armen ud fra kroppen samt ved manglende fremgang, bør der gennemføres undersøgelse af fagperson for at sikre korrekt diagnose og behandling.
Almindelig klinisk lægeundersøgelse er ofte tilstrækkelig til at stille diagnosen. Hvis der er usikkerhed om diagnosen, bør der suppleres med ultralydskanning (evt. MR-skanning) (Griffith KM, et al. 2022). I nogle tilfælde påvises forkalkninger i muskelsenen, hvilket kan besværliggøre genoptræningen (Merolla G, et al. 2015).
Behandling
Behandlingen omfatter primært aflastning fra de smerteudløsende aktiviteter, udspænding og genoptræning af musklerne omkring skulderen inden for smertegrænsen. Ved manglende fremgang på genoptræningen kan medicinsk behandling overvejes i form af gigtpiller, NSAID eller injektion af binyrebarkhormon (sædvanligvis i slimsækken (bursae subacromiale) over supraspinatusmusklen.
Da injektion af binyrebarkhormon er et led i en længerevarende genoptræning af en langvarig skade, er det ofte nødvendigt, at genoptræningsforløbet strækker sig over adskillige uger til måneder for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger. Senen kan naturligvis ikke efter en langvarig skadesperiode holde til maksimal belastning efter kun en kortvarig genoptræningsperiode.
Hvis der er kalkudfældninger i skuldermusklen, kan man forsøge at suge dette ud samtidig med man injicerer binyrebarkhormon rundt om kalkudfældningerne. Ved manglende fremgang på genoptræningen og medicinsk behandling kan man forsøge operativ behandling.
Komplikationer
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer.
Specielt bør følgende overvejes:
