Bristning af korsbånd, bagerst

RUPTURA LIGAMENTUM CRUCIATUM POSTERIUS

Anatomi

Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale og mediale). Inde i knæet findes to ledbånd, forreste og bagerste korsbånd (ligamentum cruciatum anterius og ligamentum cruciatum posterius). Korsbåndene fæster på lårbenet og skinnebenet, og holder disse knogler sammen, og støtter og stabiliserer derved knæet. Det bagerste korsbånd modvirker, at underbenet glider bagud i forhold til lårbenet.

Knæled forfra

A. Ligamentum cruciatum posterius (Bagerste korsbånd)
B. Ligamentum collaterale mediale/tibiale (Indvendige sideledbånd)
C. Meniscus medialis (Indvendige menisk)
D. Insertio anterior menisci medialis
E. Ligamentum transversum genus
F. Tibiae
G. Fibulae
H. Ligamentum cruciatum anterius (Forreste korsbånd)
I. Ligamentum collaterale laterale/fibulare (Udvendige sideledbånd)
J. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)
K. Femur

Årsag

Bristning af bagerste korsbånd opstår sædvanligvis ved et slag eller spark direkte ind på forsiden af skinnebenet lige under knæet, så skinnebenet trykkes bagud i forhold til lårbenet – se foto

 

Symptomer

Sædvanligvis høres eller mærkes et smæld og forsat idrætsaktivitet må afbrydes. Knæet kan hæve inden for de første timer, hvorefter knæet ikke kan bøjes helt. Relativt ofte sker der ikke hævelse i knæet.

Man kan efterfølgende ofte fornemme, at benet giver efter (knæsvigt). Prognosen er god, og 90% kan genoptage sports på samme niveau.

Undersøgelse

Ved mistanke om total eller delvis bristning af korsbåndet bør man søge læge (evt. hospital), for at få stillet diagnosen. Lægen kan udføre forskellige knætest (bagerste skuffeløshed) for at undersøge stabiliteten af knæet.

Man skal være opmærksom på, at løsheden i knæet ofte først kan påvises efter 2 uger. Undersøgelsen er ofte vanskeligere hos børn. Ultralydskanning kan i mange tilfælde påvise bristningen i bagerste korsbånd. Se ultralydscanning. Men MR-skanning er sædvanligvis nødvendig.

Behandling

Behandlingen af bristninger af bagerste korsbånd omfatter primært aflastning og genoptræning. Ved udtalt løshed og symptomer eller hvis bristningen er kombineret med andre skader i knæet kan operation overvejes (Rupp GE, et al. 2024).

Bandage

Hængsel bandage (Don-Joy) kan anvendes de første par uger. Tape behandling af korsbåndsbristninger i knæet har ingen sikker effekt.

Komplikationer

Ved manglende fremgang må man overveje

Specielt

Da der er (beskeden) risiko for, skaden giver varige mén, bør skaden anmeldes til dit forsikringsselskab.

Genoptræning

Genoptræningsprogram