Anatomi
Underbenet består af to knogler: skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula). Lægmusklerne opdeles i 3 grupper (muskelloger, kompartments) af kraftige muskelhinder (fascier), der er delvis ueftergivelige: en forreste muskelloge (der omfatter fodens bøjemuskler, extensorerne), en udvendig (lateral) muskelloge (der omfatter peroneusmusklerne) og en bagerste muskelloge (der omfatter fodens strækkemuskler, flexorerne), der er opdelt i en overfladisk og en dyb del). Hver muskelgruppe har sin egen blod- og nerveforsyning.
Underben:
A. Tendo calcaneus (Achillis)
B. M. soleus
C. M. gastrocnemius
Årsag
Ved muskeltræning kan musklerne vokse så hurtigt, at de omkringliggende muskelhinder (fascier) ikke kan give sig tilstrækkeligt. Herved vokser trykket i muskellogen, hvorved musklerne, blodkar og nerver kan blive påvirket (kronisk kompartmentsyndrom). Denne tilstand optræder især hos intensivt trænende sportsfolk.
Ved akutte voldsomme belastninger eller direkte traumer (fx knoglebrud) kan der opstå væskeophobning og blødning i muskellogen, der udløser betydelig forhøjet tryk i muskellogen med akut påvirkning af muskler, nerver og blodkar (akut kompartmentsyndrom).
Symptomer
Ved kronisk kompartmentsyndrom er der langsomt indsættende muskelsmerter efter nogle minutters aktivitet. Det fornemmes at musklen ”spændes” og bliver hård, hvilket ledsages af ubehag og evt. føleforstyrrelser. Smerterne svinder få minutter efter ophør af belastning, men kommer hurtigt igen, hvis belastningen genoptages.
Ved akut kompartmentsyndrom er der tiltagende smerter, der ofte er kraftigere end forventet i forhold til den primære vurdering af skadens omfang. Selv udspænding gør ondt. Samtidig svinder smerterne ikke kort efter belastningsophør
Undersøgelse
Diagnosen kronisk kompartmentsyndrom stilles primært på baggrund af de karakteristiske belastningsrelaterede smerter og en klinisk undersøgelse af en relevant fagperson. Der kan evt. udføres trykmåling i muskellogen, men trykmåling er forbundet med betydelige begrænsninger og manglende dokumentation (Ritchie ED, et al. 2023). Billeddiagnostik (røntgen, ultralyd- og evt. MR-skanning) giver sjældent et sikkert et svar.
Ved mistanke om akut kompartmentsyndrom skal der foretages akut lægeundersøgelse (evt. på hospital).
Behandling
Behandlingen af kronisk kompartmentsyndrom er aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og langsomt stigende styrketræning inden for smertegrænsen, så muskelhinderne kan nå at give efter. Hvis der er vedvarende gener eller hyppige tilbagefald trods regelret genoptræning, kan man foretage spaltning af en eller flere af muskelhinderne (Weiss C, et al. 2022).
Det akutte kompartmentsyndrom kræver altid akut lægeundersøgelse (evt. på sygehus) med mulighed for akut operativ spaltning af muskelhinderne, da der ellers kan opstå permanente skader på muskler og nerver.
Genoptræning
Hvis der foretaget operation for både akut eller kronisk kompartmentsyndrom, kan der være specifikke genoptræningsinstruktioner fra operatøren afhængig af operationstype og -forløb.
Komplikationer
Der kan ved akut kompartmentsyndrom opstå varige skader på muskler og nerver, hvis ikke behandlingen indsættes hurtigst muligt. Amputationer er beskrevet efter akutte kompartmentsyndromer.
Specielt
Da der er risiko for, at akutte kompartmentsyndromer kan give varige mén, bør skaden anmeldes til dit forsikringsselskab.
