Anatomi
Albueleddet dannes af overarmsknoglen (humerus) og albuebenet (ulna). Den anden underarmsknogle (spolebenet, radius) danner et led med ulna (art. radioulnaris proximalis). Rundt om albueleddet findes en ledkapsel og flere forstærkende ledbånd.
To af underarmens store muskelgrupper hæfter på albuen, dels udvendigt (laterale epikondyl) og dels indvendigt (mediale epikondyl), hvor der hos unge findes en vækstzone (apofyse), der øger risikoen for overbelastnings symptomer. Underarmsmusklerne, der hæfter på den indvendige side af albuen, bøjer (flekterer) og roterer (pronerer) hånden. Et ledbånd, der stabiliserer albuen (ulnare collaterale ligament), hæfter samme sted.
Underarmens bøjemuskler
A. M. biceps brachii
B. Epikondylus mediale
C. Aponeurosis m. bicipitis brachii
D. M. pronator teres
E. M. flexor carpi radialis
F. M. palmaris longus
G. M. flexor digitorum superficialis
M. flexor carpi ulnaris
Årsag
Gentagne ensformige belastninger af underarmsmusklen (fx ved overhåndskast, ketchesport, baseball) hos 6-16-årige medfører en overbelastningsbetinget ”betændelse” (inflammation) ved underarmsmuskelfæstet på vækstzonen (apofysen) indvendigt på albuen (mediale epikondyl).
Det er den hyppigste skade hos unge baseball-spillere, hvorfor skaden kaldes ”Little League Elbow” (Hodge C, Schroeder JD. 2023). I nogle tilfælde kan apofysen rives af, hvilket i sjældne tilfælde kan give nervepåvirkning.
Træningsbelastning bør reduceres i perioder med kraftig vækst (mål evt. højden for unge idrætsudøvere hver 3. måned). Træningen bør generelt være varieret, og man bør undgå gentagne bevægelser. Veksel mellem forskellige øvelser over tid for at reducere belastningen. Kvalitet i træningen er vigtigere end kvantitet.
Symptomer
Langsomt indsættende ømhed indvendigt på albuen (mediale epikondyl) under og efter idrætsaktivitet. Ved langvarige gener vil knoglefæstet på albuen blive mere prominerende. Når først vækstzonen på albuen lukker sig omkring 17-års alderen, svinder symptomerne sædvanligvis.
Akut behandling
Undersøgelse
Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse, hvor der er lokal trykømhed indvendigt på albuen (mediale epikondyl) med forværring dels når hånden bøjes (flekteres) mod modstand og dels når de indvendige ledbånd stabilitetstestet (valgus stress).
I tvivlstilfælde kan det være nødvendigt at supplere med ultralydscanning (eller eventuelt røntgen), hvor man i svære tilfælde kan se opflosning og øget åbning af vækstzonen (apofysitis).
Behandling
Det er afgørende for prognosen, at behandlingen indsættes hurtigst muligt og at genoptræningen ikke forceres. Behandlingen omfatter aflastning fra smerteudløsende aktivitet (kast, overhåndsslag) i ofte mindst 4-6 uger, mens mange andre træningsøvelser kan gennemføres uden gener. Hvis behandlingen indsættes hurtigt, kan skaden i nogle tilfælde ophele på få uger.
Hvis smerten har været til stede i flere måneder, kan aflastningsperioden blive betydeligt længere. Når smerterne er svundet, kan idrætsaktiviteten forsigtig genoptages. Der vil hos mere end 20% komme tilbagefald (Jensen JJ. et al., 2024), hvorefter fornyet aflastning bør påbegyndes hurtigst muligt. Kun i meget sjældne tilfælde, kan operation blive nødvendigt, som fx hvis apofysen afrives.
Det er vigtigt at både idrætsudøveren, forældre og træneren er informeret om, har forstået og respekterer behovet for belastningsstyring i genoptræningsperioden for at undgå langvarige skader, der kan strække sig over halve og hele år (Longo UG. et al., 2016).
