Behandlingen af overbelastningsudløst betændelse af vækstzoner er primært aflastning, da vækstzonerne ikke kan trænes stærkere. Det er vigtigt at holde ”alle” andre muskler i gang, mens senefæsterne på vækstzonen på hælknoglen heler op. Træningsøvelserne må ikke provokere de kendte smerter under hælen under eller efter træningen.
Kondition
Ubegrænset: Cykling, Svømning, løb med stigende distancer
Udspænding
Koordination
Styrke
Stå på begge forfødder på et trappetrin med hælen ud over kanten. Rejs dig langsomt op på tæer med vægten på det raske ben. Sænk dig langsomt ned på træningsbenet, så langt du kan komme, så det strammer i lægmusklen. Brug det raske ben til at komme op på tæer igen. Støt evt. med en hånd på væggen. Øvelsen udføres skiftevis med strakt og bøjet knæ. Belastningen kan øges ved at tage en rygsæk på og efterhånden øge ballastningen i rygsækken.
Stå på ét ben foran en væg. Støt evt. med hænderne på væggen. Gå langsomt op på tå. Hold spændingen i få sekunder og før langsomt foden tilbage til udgangsposition. Øvelsen udføres skiftevis med strakt og bøjet knæ. Når øvelsen kan gennemføres mange gange uden gener, kan belastningen øges ved at tage en rygsæk på og efterhånden øge vægten i rygsækken