Anatomi
Lægmusklen (M. Gastrocnemicus) består af to muskelhoveder, der samles i et bredt senebånd, der fortsætter i Achillessenen. På forkanten af Achillessenen hæfter en anden af de store lægmuskler (M. Soleus), der således udgøre en del af Achillessenen. Achillessenen består således af de 3 lægmuskler (Triceps Surae). Achillessenen fæster på hælknoglen (calcaneus). Lige foran Achillessenefæstet på hælknoglen er lokaliseret en slimsæk.
Underben bagfra:
A. M. soleus
B. Tuber calcanei
C. Tendo calcaneus (Achillis)
D. M. gastrocnemius
Årsag
”Betændelse” (inflammation) af Achillessenen opstår ved gentagne overbelastninger ofte i form af løb og afsæt. Risikoen for belastningsskader af Achillessenen stiger med alderen. Langt de fleste tilfælde af betændelse (tendinitis) i Achillessenen er lokaliseret 3-6 cm over fæstet på hælknoglen og sjældnere ved fæstet på hælknoglen (entesitis), hvor det ofte er kombineret med en slimsæksbetændelse (bursitis).
Forandringerne kan være betinget af slitageforandringer i senen (tendinose). Gennem de seneste år kaldes tilstanden Achilles tendinopati uafhængig af om årsagen er inflammation (tendinitis) eller slitage (tendinose). Tendinopati øger risikoen for delvise og totale bristninger.
Symptomer
Smerter ved aktivering af Achillessenen (løb og afsæt), tryk på senen og ved udspænding af senen. Senen føles ofte fortykket. Symptomer kan i nogle tilfælde vare i flere år.
Undersøgelse
Ved langsomt indsættende ømhed/smerter uden pludselig forværring, stilles diagnosen ved en klinisk undersøgelse. Ved langvarige symptomer, manglende fremgang på aflastning og genoptræning og i alle tilfælde, hvor der fornemmes et smæld eller pludselig jagende smerter i senen, bør man undersøges af relevant fagperson og få udført en ultralydskanning.
Ultralydskanningen kan bl.a. påvise omfanget af forandringer i senen: senetykkelse, blodkarindvækst i senen (Doppleraktivitet) – se ultralydscanning, betændelse i senen (tendinitis), slitageforandringer i senen (tendinosis), forkalkninger i senen, betændelse af senevævet rundt om senen (peritendinitis), slimsæksbetændelse (bursitis) samt (delvise) bristninger.
Behandling
Behandlingen af overbelastningsbetinget achillessenebetændelse består primært i aflastning fra den smerteudløsende aktivitet (løb), udspænding og langsomt stigende styrketræning inden for smertegrænsen.
Hvis behandlingen indsættes hurtigt, kan skaden i nogle tilfælde ophele på få uger. Hvis smerten har været til stede i flere måneder, og hvis der ved ultralydskanning er fundet fortykkelse af Achillessenen, må man ofte påregne et genoptræningsforløb over flere måneder/halve år. Specielt lægges vægt på styrketræning ved at aktivere senen samtidig med den udspændes (excentrisk træning) eller langsom tung styrketræning (Beyer R, et al. 2015).
Ved manglende fremgang på aflastning og genoptræning kan genoptræningen overvejes suppleret med medicinsk behandling i form af gigtpiller, NSAID eller injektion af binyrebarkhormon rundt om den fortykkede del af senen (Johannsen F, et al. 2018). Da injektion af binyrebarkhormon altid er et led i en langvarig genoptræning af en alvorlig, kronisk skade, er det afgørende, at genoptræningsforløbet strækker sig over adskillige måneder (et halvt år) for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger.
Senen kan naturligvis ikke efter en langvarig skadesperiode holde til maksimal belastning efter kun en kortvarig genoptræningsperiode. Et halvt års genoptræning inden maksimal belastning (spring, spurter) tillades, er ikke usædvanlig. Se Generelt, kronisk senebetændelse.
Bandage
Tapening ved Achillesseneproblemer er af tvivlsom betydning, men kan forsøges. Se tape
Komplikationer
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør der udføres en (fornyet) ultralydskanning for at udelukke (delvis) bristning af Achillessenen.
Ikke mange idrætsskader har så stor risiko for at give kronisk, idrætsmæssigt invaliderende gener som achillessenebetændelse. I de sværeste tilfælde vil skaden trods alle behandlings- og genoptræningsforsøg ofte medføre ophør med idræt.
Specielt
Da achillessenebetændelse er vanskelig at behandle, er det af stor betydning at forebygge, at skaden (gen)opstår. Principperne i genoptræning (Genoptræning, generelt) bør følges, så hurtigt stigende træningsbelastning i sæsonstart, efter skadesperioder eller med nye løbesko undgås.
Ved ultralydskanning af symptomfrie idrætsfolk, kan der hyppigt påvises forandringer i Achillessenen, der dokumenteret øger risikoen for at udvikle achillessenebetændelses-symptomer i løbet af de næste 12 måneder (Fredberg U, et al. 2008). Herved kan forebyggende styrke og smidighedstræning påbegyndes inden skaden giver symptomer.
