Achillessenebetændelse ved fæstet på hælknoglen

ENTESITIS/ENTESOPATIA ACHILLES)

Anatomi

Lægmusklen (M Gastrocnemicus) består af to muskelhoveder, der samles i et bredt senebånd, der fortsætter i Achillessenen. På forkanten af Achillessenen hæfter en anden af de store lægmuskler (M Soleus), der således udgøre en del af Achillessenen. Achillessenen fæster på hælknoglen (calcaneus). Achillessenen består således af de 3 lægmuskler (Triceps Surae). Ved hælknoglen findes en dyb slimsæk foran (profund, bursae tendinis Achilles) og en overfladisk slimsæk bagpå (superficielt, bursae subcutanea calcanei) achillessenefæstet. Slimsækkene nedsætter trykket mod Achillessenen.

Underben:

A. Tendo calcaneus (Achillis)
B. M. soleus
C. M. gastrocnemius

Se billede af Entesopatia Achilles og Bursitis Achilles

 

 

Årsag

”Betændelse” (inflammation) ved Achillessenefæstet på hælknoglen opstår ved gentagne overbelastninger i form af løb og afsæt. Risikoen for belastningsskader af achillessenesfæstet stiger med alderen. Achillessenebetændelse ved fæstet på hælknoglen øger risikoen for (delvise) bristning af Achillessenen.

Betændelse af den dybe slimsæk foran achillessenefæstet opstår ofte samtidig med belastningsbetinget achillessenebetændelse ved fæstet på hælknoglen.

I nogle tilfælde er Achillessenebetændelse ved fæstet på hælknoglen led i en gigtsygdom (rygsygdommen axial spondylartritis og psoriasis gigt)

Forandringerne kan være betinget af slitageforandringer i senen (tendinose). Gennem de seneste år kaldes tilstanden Achilles tendinopati uafhængig af om årsagen er inflammation (tendinitis) eller slitage (tendinose). Tendinopati øger risikoen for delvise og totale bristninger.

Symptomer

Smerter ved aktivering af Achillessenen (løb og afsæt) samt tryk på senefæstet på hælknoglen. I modsætning til ømheden ved betændelse af Achillessenen er ømheden lokaliseret helt nede ved fæstet på hælknoglen (entesen). Ved slimsæksbetændelse foran achillessenefæstet er der tillige ømhed ved tryk lige foran fæstet på hælknoglen. Symptomer kan i nogle tilfælde vare i flere år.

Undersøgelse

Diagnosen stilles i lette tilfælde, hvor ømheden er langsomt indsættende uden pludselig forværring, ved en klinisk undersøgelse. I tilfælde hvor der fornemmes et smæld eller pludselig jagende smerte ved senefæstet, bør man undersøges af relevant fagperson og få udført en dynamisk ultralydskanning for at diagnosticere en (delvis) bristning af achillessenefæstet.

Herved vil man også kunne vurdere sværhedsgraden af seneforandringerne (senetykkelse, blodkarindvækst i senen (Doppleraktivitet), forkalkninger, slitageforandringer (degeneration) og endvidere diagnosticere slimsæksbetændelse (bursitis) Se ultralydscannig af Achillessenefæstet på hælknoglen.

Behandling

Behandlingen af overbelastningsbetinget achillessenebetændelse ved fæstet på hælknoglen består primært i aflastning fra den smerteudløsende aktivitet (løb), udspænding og langsomt stigende styrketræning inden for smertegrænsen. Hvis behandlingen indsættes hurtigt, kan skaden i nogle tilfælde hele på få uger. Hvis smerten har været til stede i flere måneder, og hvis der ved ultralydskanning er fundet fortykkelse af og forandringer i achillessenefæstet, må man ofte påregne et genoptræningsforløb over flere måneder/halve år.

Specielt lægges vægt på styrketræning ved at aktivere senen samtidig med den udspændes (excentrisk træning) eller langsom tung styrketræning (Johannsen F, et al. 2018). Ved manglende fremgang på aflastning og genoptræning kan genoptræningen overvejes suppleret med medicinsk behandling i form af gigtpiller, NSAID eller injektion af binyrebarkhormon (Johannsen F, et al. 2018) i den dybe slimsæk foran Achillessenefæstet på hælknoglen. Ved at foretage injektionen i den dybe slimsæk undgås generende sammentrækning af fedtvævet (fedtatrofi), som er en mulig komplikation til injektionen, og som kan medføre gener fra skoens hælkappe.

Da injektion af binyrebarkhormon altid er et led i en langvarig genoptræning af en meget alvorlig, kronisk skade, er det afgørende, at genoptræningsforløbet strækker sig over adskillige måneder (et halvt år) for at nedsætte risikoen for tilbagefald og bristninger. Senen kan naturligvis ikke efter en langvarig skadesperiode holde til maksimal belastning efter kun en kortvarig genoptræningsperiode.

Et halvt års genoptræning inden maksimal belastning (spring, spurter) tillades, er ikke usædvanligt. Se Generelt, Kronisk senebetændelse. Akutte, totale bristninger af achillessenefæstet behandles sædvanligvis operativt med efterfølgende bandagering i 6-8 uger (Cohen D, et al. 2023).

Komplikationer

Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør der udføres en (fornyet) ultralydskanning for at udelukke (delvis, tiltagende eller total) bristning af achillessenefæstet.

Genoptræning

Genoptræningsprogram