Anatomi
Albueleddet er ledforbindelsen imellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna). Flere ledbånd forstærker albueleddet: det indre sideledbånd (Ligamentum kollaterale mediale), det ydre sideledbånd (Ligamentum kollaterale laterale) og Ligamentum anulare radii (der går rundt om radiushovedet). 5 af underarmens muskler, der har til opgave at bøje i håndleddet og fingrene, hæfter på overarmsknoglens indvendige knoglefremspring på albuen (epicondylus medialis): pronator teres, flexor carpi radialis, palmaris longus, flexor digitorum superficialis og flexor carpi ulnaris.
Underarmens bøjemuskler:
A. M. biceps brachii
B. Epikondylus mediale
C. Aponeurosis m. bicipitis brachii
D. M. pronator teres
E. M. flexor carpi radialis
F. M. palmaris longus
G. M. flexor digitorum superficialis
H. M. flexor carpi ulnaris
Årsag
Ved gentagne ensformige (over)belastninger (bøjning i håndled) overskrides muskelfæstets styrke. Herved opstår der mikroskopiske bristninger i senen og specielt ved senefæstet indvendigt på albuen (entesitis), hvilket medfører en ”betændelse” (inflammation), som oftest ses hos 45-64-årige i den dominante arm. Senebetændelsen er en advarsel om, at træningen er for belastende for den aktuelle muskelsene, og hvis ikke belastningen reduceres, kan der opstå en kronisk ”betændelse”, der er vanskelig at behandle.
Tilstanden kaldes også ”golfalbue”, og er i sportens verden (golf, vægtløftning, ketchesport, bowling, spydkast og sport med overhåndskast mm) ofte en følge af forkert teknik og for hurtig optrapning af træningsintensitet, men kan i øvrigt opstå af mange andre årsager. Brug af en ny tungere ketcher, tungere bolde eller stiv kølle/ketcher er andre faktorer, som kan fremkalde symptomerne.
Det er især forhåndsslaget i tennis, tennisserv eller smash (badminton), der udløser en kraftig belastning af muskelfæsterne indvendigt på albuen (flexor senerne). 90% af tilfældene med golfalbuer ses hos ikke-idrætsaktive (Kiel J, Kaiser K. 2023), hvor tungt arbejde, mange gentagelse, diabetes og tobaksrygning er risikofaktorer.
Symptomer
Ømhed og smerter på knoglefremspringet indvendigt på albuen (epicondylus mediale) med forværring ved bøjning i håndled (flexion) mod modstand og ved udspænding. Smerterne kan stråle ned i underarmen.
Undersøgelse
Sædvanlig stilles diagnosen ved en almindelig klinisk undersøgelse, hvor der er ømhed ved muskelsenefæstet indvendige på albuen. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres en ultralydscanning hvor betændelsesforandringerne ved fæstet ofte kan ses. Der kan ved langvarige gener ses opflosning af knoglehinden (”entesopati”) og forkalkninger i bløddelene. MR-skanning er sjældent indiceret.
Behandling
Korrektion af udløsende årsag (belastning, slagteknik og tilpasning af udstyr) er naturligvis afgørende for resultatet af genoptræningen.
Der findes ikke en veldokumenteret effektiv behandling. Den anbefalede behandling er aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og langsom stigende styrketræning af musklerne på underarm inden for smertegrænsen.
Hvis man holder pause fra eller reducerer omfanget af den udløsende idræt, forsvinder symptomerne hos langt de fleste i løbet af uger til måneder, men det er ikke sjældent, at generne varer i flere år, hvorfor det er vigtigt med træningskorrektion så snart de første symptomer starter.
Hvis ikke generne falder til ro, kan behandlingen suppleres med medicinsk behandling i form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon, skønt dokumentationen for langtidseffekten er begrænset. Ved manglende bedring kan man overveje operation, skønt dokumentationen for effekten er begrænset. Kun hos 2-3% findes der indikation for operation (Kiel J, Kaiser K. 2023).
Bandage
Nogle fornemmer en bedring i symptomerne ved at lægge tape (eller en forbinding) rundt om underarmen lige nedenfor albuen, se tape. Men også denne behandling er udokumenteret. Håndleds- og albuebandager kan virke aflastende, men der mangler dokumentation af effekt.
Komplikationer
Ved manglende fremgang, bør man på ny overveje om diagnosen er korrekt eller om der er tilstødt komplikationer.
Specielt bør følgende overvejes:
- Slimsæksbetændelse
- Gigtsygdom i albueleddet
- Ledbåndsbristninger indvendigt på albuen
- Skader på nerverne ulnaris og medianus
- Kastealbue (gener udløst fra selve albueleddet og ledkapsel)
- Muskelbristning
