Anatomi
Underbenet består af mange muskler, men især de to største lægmuskler (musklerne Gastrocnemicus og Soleus), der sammen bliver til Achillessenen, der fæster på bagkanten af hælknoglen (calcaneus), udsættes relativt hyppigt for skader i form at bristninger og/eller blodansamlinger i musklerne.
Underben bagfra:
A. M. soleus
B. Tuber calcanei
C. Tendo calcaneus (Achillis)D. M. gastrocnemius
Årsag
Når en muskel udsættes for en belastning, der overstiger muskelstyrken, sker der en bristning, der ofte ledsages af blødning. Langt de fleste bristninger er delvise muskelbristninger.
Skader i muskler kan være lokaliseret i selv muskelvævet, i hinderne (muskelfascierne) om/mellem musklerne eller i senedelen af musklerne, hvilket har stor betydning for prognosen (muskler opheler langt hurtigere end sener).
Et af de svageste steder er fæstet mellem den indvendige (mediale) del af lægmusklen (Gastrocnemicus) og den underliggende Soleusmuskel (hvor skaden kaldes et ”Tennisben”) (Dai M, et al. 2021).
Der kan også opstå muskelblødning pga muskelskade efter direkte traume mod lægmusklen (fx spark). I nogle tilfælde kan blødningen trække væske til, så ansamlingen vokser i de efterfølgende dage (hygrom).i hinderne (fascien) mellem de to muskler
Symptomer
Ved muskelskader uden direkte traume mod musklen vil der i lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen (”muskelforstrækning”, ”truende fiber”). I sværere tilfælde mærkes en pludselig, jagende smerte i musklen (”delvis muskelbristning”, ”fibersprængning”) og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at bruge musklen (”total muskelbristning”).
Ved muskelskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk, udspænding og aktivering af lægmusklen mod modstand (afsæt, tågang). Ved totale bristninger kan der ofte ses og føles en defekt i musklen og en hævelse pga. den sammentrukne muskelbug og blødning.
Ved afrivning af det indvendige (mediale) fæste mellem de to store lægmuskler (Tennisben), vil der være (ofte langvarige) smerter indvendigt i læggen.
Ved direkte traume mod lægmusklen, vil der være smerter svarende til traumet, og der vil ofte være en større blodansamling.
Undersøgelse
Sædvanligvis stilles diagnosen alene på en klinisk undersøgelse, hvor der er de karakteristiske muskelsmerter ved tryk, udspænding og aktivering af musklen. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der suppleres med ultralydskanning eller MR-scanning.
Se ultralydscanning af et “tennisben”.
Behandling
Behandlingen af muskelskader i læggen omfatter aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og langsomt stigende genoptræning inden for smertegrænsen.
Det har stor betydning for hastigheden af genoptræningen at lokalisere, om en evt. bristning sidder i musklen, i hinderne (fascierne) eller i muskelsenen. Det kan ofte afgøres ved den kliniske undersøgelse. I tvivlstilfælde kan ultralydskanning eller MR-skanning påvise skadeslokalisationen.
Store blodansamlinger (eller hygromer) kan ultralydvejledt udtømmes, hvilket reducerer smerten og forkorter skadesperioden. Medicinsk behandling og operation er sædvanligvis ikke indiceret.
Tennisben kan tage måneder at genoptræne inden maksimal belastning igen er muligt.
Komplikationer
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig.
Specielt bør følgende overvejes:
- Komplikationer til muskelbristningen
- Bristning af achillessenen
- Dyb årebetændelse.
