Muskelsmerte

DOMS: DELAYED ONSET MUSCLE SORENESS OG TRIGGERPUNKTER

Anatomi

Underarmsmusklerne opdeles i 3 grupper (muskelloger, kompartments) af kraftige muskelhinder (fascier), der er delvis ueftergivelige. En forreste muskelgruppe dvs. håndrygsiden af underarmen (volar kompartment, der indeholder strækkemusklerne), en udvendig muskelgruppe (radiale/lateral kompartment) og en bagerste muskelgruppe dvs. håndfladesiden af underarmen (dorsal kompartment, der indeholder bøjemusklerne). Hver muskelgruppe har sin egen blod- og nerveforsyning.

Årsag

Hård træning af underarmsmusklerne kan udløse muskelømhed (DOMS = Delayed Onset Muscle Soreness), specielt hvis man overtræner utrænede muskler eller laver kraftig muskelsammentrækning samtidig med musklen udspændes (excentrisk muskeltræning). DOMS skyldes små belastningsudløste skader i muskelvævet (Heiss R, et al. 2019) og bindevæv og ses relativt hyppigt i underarmene.

Hård træning (gentagne tunge løft eller ketsjersport) kan også udløse ”Triggerpunkter” med lokale muskelforandringer, hvor tryk udløser ømhed, evt. udstråling til hånden og føleforstyrrelser (referred pain). Triggerpunkter i musklerne kan også være sekundær til andre smertefulde skader og ses også hos ikke-idrætsaktive. Symptomerne fra triggerpunkterne kan vare meget længere end DOMS.

Symptomer

Ved DOMS er der smerter, ømhed og stivhed af underarmsmusklerne. Der kan være lette kramper og nedsat muskelstyrke og ledbevægelighed. Symptomerne er maksimale 1-3 dage efter træningen, men symptomerne varer kun få dage. Af og til kan der forbigående måles forhøjede muskelenzymer (kreatininkinase) i blodet som tegn på, at der er sket muskelskader.

Ved triggerpunkter er muskelsmerterne mere lokaliserede end ved DOMS.

Undersøgelse

Diagnosen DOMS og triggerpunkt stilles primært på baggrund af de karakteristiske muskelsmerter efter pludselig stigende træningsintensitet og en klinisk undersøgelse, og lokalisationen af smerterne, som ved triggerpunkter er meget lokal.

Behandling

Reduktion af udløsende aktivitet, udspænding og langsom stigende genoptræning inden for smertegrænsen kan påbegyndes. Massage kan i en nogle tilfælde reducere symptomerne forbigående. Ved langvarige gener fra triggerpunkter har man forsøgt injektion af binyrebarkhormon i triggerpunktet, men dokumentationen af effekten er begrænset.

Komplikationer

Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig, eller om det drejer sig om senelidelser eller nerveafklemning.

Genoptræning