Tennisalbue

EPICONDYLITIS LATERALIS

Anatomi

Albueleddet er ledforbindelsen imellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna). Flere ledbånd forstærker albueleddet: det indre sideledbånd (Ligamentum kollaterale mediale), det ydre sideledbånd (Ligamentum kollaterale laterale) og Ligamentum anulare radii (der går rundt om radiushovedet). En stor del af underarmens muskler, der har til opgave at bøje håndleddet bagover og strække fingrene, hæfter på overarmsknoglens udvendige knoglefremspring på albuen (epicondylus lateralis). 

Underarmens strækkemuskler: 

A. M. extensor carpi radialis brevis
B. M. extensor digitorum
C. M. extensor carpi ulnaris
D. M. anconeus
E. Olecranon (Albuespidsen)
F. Epicondylus lateralis

 

Årsag

Ved gentagne ensartede (over)belastninger overskrides muskelfæstets styrke. Herved opstår der mikroskopiske bristninger i senen og specielt ved senefæstet udvendigt på albuen (entesitis), hvilket medfører en ”betændelse” (inflammation).

Senebetændelsen er en advarsel om, at træningen er for belastende for den aktuelle muskelsene, og hvis ikke belastningen reduceres, kan der opstå en kronisk ”betændelse”, der er vanskelig at behandle. Tilstanden kaldes også ”tennisalbue”, og er i sportens verden ofte en følge af forkert slagteknik eller utilpasset udstyr (ketsjer).

Brug af en ny, tungere ketcher, tungere bolde eller stivere opstrengning kan medvirke til at fremkalde lidelsen. Især enhånds-baghåndsslaget fremkalder symptomerne, idet der ved boldkontakt fremkaldes en meget kraftig belastning af muskelfæsterne udvendigt på albuen (extensor senerne).

Tilbagesvinget i baghånden inden slaget eller opbremsningen af forhåndsslaget kan også være medvirkende, idet der også herved udføres en kraftig belastning af samme muskelgruppes senefæste udvendigt på albuen.

Symptomer

Ømhed og smerter på knoglefremspringet udvendigt på albuen (epicondylus lateralis) med forværring ved bagudbøjning i håndled (extention) mod modstand og ved udspænding. I nogle tilfælde er smerterne lokaliseret lidt nedenfor senefæstet.

Symptomerne svinder sædvanligvis ved aflastning, men kan vare i flere år. I sjældne tilfælde kan der opstå delvis eller totale bristninger i senefæstet, hvor der opleves et pludseligt smæld med forværring af smerterne.

Undersøgelse

Sædvanlig stilles diagnosen ved en almindelig klinisk undersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres en ultralydskanning, hvor betændelsesforandringerne ved fæstet tydeligt ses (Konarski W, et al. 2023). Der kan ved langvarige gener ses opflosning af knoglehinden og forkalkninger i bløddelene. 

Behandling

Korrektion af udløsende årsag (belastning, slagteknik og tilpasning af udstyr) er helt afgørende for resultatet af genoptræningen. Der findes ikke en veldokumenteret effektiv behandling.
Den anbefalede behandling er aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og langsom stigende styrketræning af musklerne på underarm inden for smertegrænsen.
Hvis man holder pause fra eller reducerer omfanget af den udløsende aktivitet, forsvinder symptomerne hos langt de fleste spontant i løbet af uger til måneder, men det er ikke sjældent, at generne varer i flere år, hvorfor det er vigtigt med træningskorrektion, så snart de første symptomer starter. 

Der er hyppigt tilbagefald, især hvis man ikke har elimineret den udløsende årsag (manglende styrke, forkert teknik). Hvis ikke generne falder til ro på reduktion af belastning og forsigtig genoptræningen inden for smertegrænsen og smerterne er hovedproblemet kan genoptræningen suppleres med medicinsk behandling i form af paracetamol, (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon.

Binyrebarkhormoninjektion ved symptomer på tennisalbue har en veldokumenteret korttidseffekt, men har ikke dokumenteret langtidseffekt muligvis pga. tilbagefald betinget forceret stigende træningsintensitet, når smerterne reduceres (Krogh TP, et al. 2013). Dette påvirker dog ikke resultaterne af evt. senere operation (Ha C, et al. 2023).

Langtidseffekt har kun korrektion/reduktion af udløsende årsag(er) og langsom genoptræning inden for smertegrænsen (Couppé C, et al. 2022). Ved manglende bedring kan man overveje operation, men resultaterne er ikke veldokumenterede.

Bandage

Nogle fornemmer en bedring i symptomerne ved at lægge tape (eller en forbinding) rundt om underarmen lige nedenfor albuen, Se tape, men også denne behandling er udokumenteret. Håndleds- og albuebandager kan virke aflastende, men der mangler dokumentation af effekt.

Komplikationer

Ved manglende fremgang, bør man på ny overveje om diagnosen er korrekt eller om der er tilstødt komplikationer.

Specielt bør følgende overvejes:

  • Slimsæksbetændelse
  • Gigtsygdom i albueleddet
  • Ledbåndsbristninger udvendigt på albuen
  • Indeklemning af nervus radialis
  • Kastealbue (gener udløst fra selve albueleddet og ledkapsel samt evt. fra n. ulnaris) 
  • Muskelbristning

Genoptræning

Genoptræningsprogram