Anatomi
Den store forreste lårmuskel (musculus quadriceps femoris) består af fire muskler (MM vastus lateralis, vastus medialis, vastus intermedius og rectus femoris). Musklerne fæster alle på øverste kant af knæskallen. Knæskalssenen (ligamentum patellae) forbinder den nedre kant af knæskallen med øverste, forreste del af skinnebenet (tuberositas tibiae). Knæskallen holdes på plads af de strukturer, der fæster på knæskallen, specielt forreste lårmuskel og knæskalssenen samt ledkapslen og flere ledbånd (retiaculum patellae mediale og retiaculum patellae laterale).
Knæ forfra:
A. Tendo m. adductoris magni
B. Retinaculum patellae mediale
C. Meniscus medialis (Indvendige menisk)
D. Ligamentum collaterale mediale/tibiale (Indvendige sideledbånd)
E. Bursa anserina
F. Bursa subtendinea m. sartori
G. Ligamentum patellae
H. Patella (Knæskal)
Årsag
Akut ledskred af knæskallen sker primært for børn og unge (og unge voksne) under idrætsaktivitet, hvor der sker et vrid på et let bøjet knæ, mens foden støtter på jorden. Knæskallen kan herved forskydes ud på udvendige side af knæet, hvorved ledbåndene, der holder knæskallen, brister. Ofte stødes knæskallen mod lårbenet og hos ca. halvdelen opstår der bruskskade på bagsiden af knæskallen (chondromalacia patellae).
Stort set i alle tilfælde med ledskred af knæskallen er der anatomiske ændringer i den normale anatomi, hvilket nedsætter den belastning, der kan udløse et ledskred. Hos 35% med ledkred af knæskallen er der familiær disposition bl.a. i form af højtstående knæskal eller affladet knæskalsfure på lårbensknoglen (trochleadysplasi) (Samelis PV, et al. 2023)
Symptomer
Pludselig indsættende kraftige smerter der umuliggør fortsat idrætsaktivitet. I nogle tilfælde kan knæskallen forskydes helt ud på udvendige side af knæet, og knæet bliver derved låst i bøjet stilling (total ledskred) indtil knæskallen pludselig smutter på plads igen, hvorefter knæet på ny kan strækkes. I andre tilfælde forskydes knæskallen kun delvis ud på udvendige side af knæet (delvis ledskred = subluxatio patellae).
Undersøgelse
Hvis knæskallen sidder på plads, kan diagnosen være vanskelig, og alle med mistanke om forskydninger af knæskallen bør altid lægeundersøges for at sikre diagnosen og den rette behandling. Ved undersøgelsen vil der typisk kunne udløses kraftige smerter, når knæskallen presses udad (lateralt), mens knæet bøjes (Apprehensionstest).
Knæskallen vil ofte kunne føres længere udad på det skadede end på det raske knæ. Røntgen vil i 30% vise knogleafrivning og kan samtidig påvise evt. anatomiske varianter. MR-scanning kan give oplysninger om bruskforholdene i knæet efter totale og delvise ledskred af knæskallen. (Sahin E, et al. 2024)
Behandling
Akutbehandling omfatter ophævelse af ledskredet af knæskallen. Delvise ledskred bør primært behandles med aflastning og genoptræning. Der er ikke enighed om behandlingen af total ledskred af knæskallen, hvor 30-50% vil få fornyet ledskred (Lee DY, et al. 2023).
Ved ledskred uden knogleskader vil bandageres ofte i 2 uger, hvorefter genoptræningen intensiveres (se Genoptræning, generelt og specifikt). Ofte anbefales operation specielt ved gentagne ledskred og ved større skader på knogle og brusk, hvor bl.a. det indvendige stabiliserende ledbånd (mediale patellofemorale ligament, MPFL) genskabes. Dokumentationen af de forskellige behandlingstiltag er ikke entydige (Parikh SN, et al. 2024). Idrætsspecifik træning kan ofte genoptages efter 1-2 måneder og genoptage sport efter 3-6 måneder.
Genoptræning
Genoptræning af ikke-opereret ledskred af knæskallen omfatter primært styrketræning af lårmusklerne samt balancetræning. Hvis der er foretaget operation, bør genoptræningen tilrettelægges i samarbejde med den afdeling, hvor operationen er foretaget.
Bandage
Tape og bandager har ikke nogen overbevisende dokumenteret forebyggende effekt ved tidligere total eller delvis ledskred af knæskallen (Vermeulen D, et al. 2019), men anvendes erfaringsmæssigt alligevel i stort omfang. Se tape.
Komplikationer
Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt.
Specielt bør følgende overvejes:
- Bruskbeskadigelse
- Knoglebrud
- Menisklæsion
- Bristning af forreste korsbånd
- Bristning af bagerste korsbånd
- Knoglehindeafrivninger (periosteal avulsion)
