Anatomi
Lægmusklerne opdeles i 3 muskelgrupper (muskelloger, kompartments) af kraftige muskelhinder (fascier). En forreste muskelloge (der omfatter fodens bøjemuskler, extensorerne), en udvendig (lateral) muskelloge (der omfatter peroneusmusklerne) og en bagerste muskelloge (der omfatter fodens strækkemuskler, flexorerne).
Se billede af Tibialis periostitis (skinnebensbetændelse – lægben)
Den store bagerste muskelgruppes muskelhinde hæfter på indvendige kant af skinnebenet, mens den forreste muskelgruppes muskelhinde hæfter på udvendige kant af skinnebenet.
Se billede af Tibialis periostitis (skinnebensbetændelse – underben)
Årsag
Ved for hurtigt stigende træningsintensitet med gentagne, ensformige belastninger (løb, spring, dansere), der overstiger vævsstyrken, kan der opstå overbelastningsbetinget mikroskopiske læsioner og ”betændelse” (inflammation) ved muskelhindens fæste på skinnebenskanten.
Tilstanden ses hyppigst hos løbere med hyppige skift af løbeunderlag. Udtalt pronation (hvor foden “falder” indad ved landing under løb) menes at øge risikoen for indvendig (medial) skinnebensbetændelse.
Symptomer
Forværres ved tryk og belastning. Bedres ofte forbigående efter opvarmning. Smerter på indvendige kant af skinnebenet forværres ved strækning af fodleddet (flexion) mod modstand, og smerter på udvendige kant af skinnebenet forværres, når foden bøjes op mod modstand (extention).
Smerten er oftest lokaliseret til nederste 1/3 af skinnebenet og er ofte dobbeltsidige.
Undersøgelse
I lette tilfælde kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse og diagnosen sædvanligvis stilles alene på en klinisk undersøgelse, hvor smerten er lokaliseret direkte på skinnebenskanten.
I tilfælde med mere udtalte smerter eller manglende fremgang trods aflastning anbefales lægeundersøgelse for at sikre diagnosen og blandt andet udelukke træthedsbrud.
Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at supplere med røntgen, ultralydskanning eller MR-skanning.
Behandling
Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet (løb), udspænding og langsom stigende genoptræning inden for smertegrænsen. Det er afgørende, at der anvendes gode stødabsorberende sko (Deshmukh NS, Phansopkar P. 2022).
Komplikationer
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør der foretages lægevurdering for at sikre, at diagnosen er rigtig, og at der ikke er tilstødt komplikationer i form af træthedsbrud.
