Nerveafklemning bag indvendige ankelkno (Tarsaltunnel syndrom)

TARSALTUNNEL SYNDROM

Anatomi

Bag den indvendige ankelkno (mediale malleol) løber en af underbenets store nerver (Nervus tibialis) ned til foden. Tibialis-nerven holdes på plads en et kraftigt senestrøg (retinaculum musculorum flexorum pedis) i Tarsaltunnelen og deler sig i to nerver: n. plantaris medialis og n. plantaris lateralis. Sidstnævnte afgiver en nervegren til hælen (Baxter’s nerve). Tibialis-nerven forløber i Tarsaltunnelen sammen med tre bøjesener (tibialis posterior, fleksor digitorum longus og fleksor hallucis longus) og blodkar til foden (arterier) og fra foden (vener).

Underben bagfra:

A. N. ischiadicus
B. N. tibialis
C. N. tibialis
D. Tendo calcaneus (Achillis)

Årsag

Tibialis-nerven bag og under indvendige ankelkno (mediale malleol) kan sammen med de øvrige nervegrene blive klemte, hvorved der kan opstå en irritation af nerven. Der er beskrevet talrige årsagen til nerveirritation, bl.a. sko der klemmer, afklemning af det kraftige senestrøg i Tarsaltunnelen og en væskeansamling (ganglion) eller sene- og seneskedehindebetændelse, der trykker på nerven. Oftest findes ingen forklaring på nerveirritationen.

Symptomer

Der fornemmes en brændende, stikkende smerter og evt. føleforstyrrelse langs fodsål og tæer, oftest lokaliseret til indvendige fodrand. Der kan være symptomer fra læggen. Smerten forværres ved gang og løb. Hvis Baxternerven er påvirket, er det også smerter i hælen, hvilket ofte mistolkes som hulfodssenebetændelse.

Undersøgelse

Sædvanligvis er almindelig lægeundersøgelse tilstrækkelig til at sikre diagnosen, da symptomerne kan fremkaldes ved at trykke eller banke med en finger på nerven (Tinnel’s tegn) bag/under indvendige ankelkno (mediale malleol). Smerterne svinder (i en time) ved anlæggelse af en ultralydvejledt lokalbedøvelse rundt om nerven (diagnostisk blokade) (Iborra Á, et al. 2023), hvor selv de mindre nervegrene kan rammes (Presley JC, et al. 2013).

Hvis der er i tvivl om diagnosen, kan der udføres ENG- (elektroneurografi) og EMG-undersøgelse (elektromyografi), hvilket sjældent er indiceret.

Behandling

Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktiviteter (løb), udspænding og langsomt stigende genoptræning inden for smertegrænsen. Anvendelse af sko med høj hæl virker ofte lindrende på smerterne.

Hvis der ikke er jævn fremgang på aflastning og genoptræning, kan behandlingen suppleres med medicinsk behandling i form af gigtpiller (NSAID) eller ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon i Tarsaltunnelen (Atesok K, et al. 2022). Ved manglende effekt kan operation med frilægning af nerven forsøges, men det er sjældent nødvendigt (Vij N, et al. 2022).

Komplikationer

Ved manglende fremgang bør man overveje om diagnosen er korrekt, eller om der er tilstødt komplikationer.

Specielt bør følgende overvejes:

Genoptræning

Genoptræningsprogram