Anatomi
men fæster i lilletå- og storetåsiden af foden. Hulfodssenen er stødabsorberende og er med til at opretholde den længdegående fodbue.A. Aponeurosis plantaris
B. Tuber calcanei
Årsag
Betændelse af hulfodssenen er en hyppig årsag til smerter under hælen og opstår ved gentagne overbelastninger i form af løb og afsæt. Da hulfodssenen er en funktionel forlængelse af Achillessenen, er de udløsende belastninger, der medfører overbelastningsskader i hulfodssenen og Achillessenen, ofte de samme. Platfod, høj vrist og overvægt disponerer til hulfodssenebetændelse.
Ved en pludselig kraftig belastning kan hulfodssenen i sjældne tilfælde briste (delvis/total). Langvarig belastning af hulfodssenefæstet på hælknoglen kan ofte resultere i en lille knogleudtrækning (sporedannelse) i fæstet på hælknoglen.
Der har givet anledning til, at hulfodssenebetændelse også kaldes en ”hælspore”, selv om sporedannelsen er symptomfri og betydningsløs, da symptomerne kommer fra den fortykkede hulfodssene.
Symptomer
Langsomt indsættende smerter ved løb og afsæt. Smerterne er oftest lokaliseret direkte under hælen lidt indvendigt (medialt), men kan strække sig ud i svangen. Igangsætningsbesvær med smerter under hælen fx om morgenen.
Der er ofte ømhed ved tryk på hulfodssenefæstet på hælknoglen. Tryksmerterne kan strække sig ud i svangen. Ved bristning af hulfodssenen, som oftest sker i svangen, kommer der akutte kraftige smerter i svangen, hvor den kan være blodudtrækning.
Undersøgelse
Diagnosen stilles sædvanligvis alene ved klinisk undersøgelse, hvor der er langsomt indsættende smerter under hælen ved fæstet af hulfodssenen. Der er ømhed ved tryk samme sted, hvorfra de kendte smerter kan udløses. Ofte strækker ømheden sig lidt ud i svangen. I alle tilfælde, hvor der fornemmes et smæld eller pludselig jagende smerte i hulfodssenen, bør man undersøges af relevant fagperson for at udelukke en (delvis eller total) og knoglebrud.
Dette afgøres bedst ved ultralydskanning og røntgen. I alle tilfælde, hvor forløbet ikke går jævnt fremad, vil det være hensigtsmæssigt med en ultralydskanning, hvor man kan vurdere omfanget af forandringer i senen: betændelse i senen (tendinitis), arvævsdannelse i senen (tendinosis), forkalkninger i senen samt (delvise og totale) bristninger. Se ultralydscanning af hulfodssene, ligesom ultralydskanning kan bruges til kontrol af behandlingen (Johannsen F, Magnusson SP. et al. 2022).
Behandling
Behandlingen af overbelastningsbetinget hulfodssenebetændelse består primært i aflastning fra den smerteudløsende aktivitet (løb, spring), udspænding og langsomt stigende styrketræning inden for smertegrænsen. Hvis behandlingen indsættes hurtigt, kan skaden i nogle tilfælde hele på få uger.
Hvis smerten har været til stede i flere måneder, og hvis der ved ultralydskanning er fundet fortykkelse af og forandringer i hulfodssenen, må man ofte påregne et genoptræningsforløb over flere måneder/halve år. Specielt lægges vægt på styrketræning ved at aktivere senen samtidig med den udspændes (excentrisk træning) eller langsom tung styrketræning (Beyer R, et al. 2015).
Ved manglende fremgang på aflastning og genoptræning kan genoptræningen overvejes suppleret med medicinsk behandling i form af gigtpiller, NSAID eller injektion af binyrebarkhormon rundt om den fortykkede del af senen (Johannsen FE, et al. 2019) som led i en langvarig genoptræning over måneder (et halvt år). Nogle steder opererer man for hulfodssenebetændelse, hvis genoptræning og medicinsk behandling ikke er tilstrækkeligt, om end dokumentationen for effekten er beskeden (Johannsen F, et al. 2020).
Totale bristninger af hulfodssenen behandles som hulfodssenebetændelse med aflastning i et par uger, hvorefter genoptræningen opstartes som anført nedenfor. Ofte går det ½ år inden fuld idrætsaktivitet kan genoptages. Hos sportsfolk med store krav til springkraften (fx gymnaster) kan operation overvejes. Efter operation må man påregne, at der går 1 år, inden fuld idrætsaktivitet kan genoptages.
Bandage
Tapning ved hulfodsseneproblemer er af tvivlsom betydning, men kan forsøges. Se tape.
Komplikationer
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man genoverveje eventuelle differentialdiagnoser og komplikationer.
Specielt bør følgende overvejes:
- Delvis eller total bristning af hulfodssenen,
- Træthedsbrud i foden
- Seneskedebetændelser
- Hvis hulfodssenen er normal på ultralydskanning bør afklemning af Baxters nerve overvejes.
Supplerende billeddiagnostik kan ofte være nødvendig (røntgen og MR-skanning).
Få idrætsskader har så stor risiko for at give kronisk, idrætsmæssigt invaliderende gener som hulfodssenebetændelse. Langtidsopfølgning (5-15 år) har vist, at en stor del af patienterne forsat har vekslende symptomer i mange år (artikel-5).
Specielt
Løbesko skal passe (tæt hælkappe) og have en god stødabsorberende effekt. Det tilrådes at reducere løbedistancer ved skift af sko og trappe distancerne langsomt op for at undgå overbelastningsskader. Det er afgørende at reagere på den første ømhed eller smerter, så træningen kan omlægges, inden tilstanden udvikler sig til en kronisk lidelse med risiko for at måtte stoppe idrætsaktiviteten permanent.
Få idrætsskader har så stor risiko for at give kronisk, idrætsmæssigt invaliderende gener som hulfodssenebetændelse. Langtidsopfølgning (5-15 år) har vist, at en stor del af patienterne forsat har vekslende symptomer i mange år (Hansen L, et al. 2018).
