Slidgigt i hånden

SLIDGIGT I HÅNDEN

Diagnose: SLIDGIGT I HÅNDEN
(ARTROSE)


Anatomi:
Håndleddets knogler består af 8 håndrodsknogler (ossa carpi), der sammen med de 2 underarmsknogler ulna og spolebenet (radius) danner håndleddet. Endvidere findes 5 mellemhåndsknogler (ossa metarcarpi) og i alt 14 fingerknogler (phalanges).

HÅNDLED OG HÅNDLEDSRYG

 

  1. Radius
  2. Articulatio radiocarpalis
  3. Os lunatum
  4. Os scaphoideum
  5. Articulatio mediocarpalis
  6. Os trapezoideum
  7. Os trapezium
  8. Articulatio carpometacarpalis pollicis
  9. Ossa metacarpi I
  10. Articulatio carpometacarpalis
  11. Ossa metacarpi II
  12. Ossa metacarpi III
  13. Ossa metacarpi IV
  14. Articulatio intermetacarpalis
  15. Ossa metacarpi V
  16. Os hamatum
  17. Lig intercarpale interosseum
  18. Os capitatum
  19. Os pisiforme
  20. Os triquetrum
  21. Processus styloideus
  22. Discus articularis
  23. Ulna

Årsag: Ved gentagne belastninger kan primært brusken og siden knoglen under brusken beskadiges (slidgigt). Slidgigtforandringerne kan i nogle tilfælde medføre en “betændelse” (inflammation) af ledhinden (synovitis), hvilket betinger væskedannelse, hævelse, bevægelsesindskrænkning og smerter i leddet. Slidgigtforandringer i hånden opstår ofte efter tidligere skader (knoglebrud, forstuvninger). Slidgigtforandringer ses hyppigst i selve håndleddet (articulatio radiocarpale) eller svarende til tommelfingerens rodled (articulatio carpometacarpale pollicis) samt i fingrenes yderled (DIP-led).

Symptomer: Smerter og skurren i leddet ved bevægelse. Af og til hævelse i leddet (synovitis).

Undersøgelse: Ofte er almindelig klinisk undersøgelse tilstrækkelig. Det kan dog være nødvendigt af supplere med en røntgenundersøgelse. Ultralydscanning er velegnet til at påvise væske i leddene (Ultralydbillede), (article).

Behandling: Aflastning fra smerteudløsende aktiviteter indtil hævelsen er svundet. Herefter kan en genoptræning påbegyndes, der primært har til mål at styrke musklerne omkring leddet og bevare ledbevægeligheden. Der findes ingen behandling, der kan genskabe den ødelagte brusk (og knogle). Brusktransplantationer er endnu ikke egnede til generelle slidgigtforandringer. Ved hævelser i leddet kan man forsøge at dæmpe ledhindebetændelsen (synovitis) med gigtpiller (NSAID) eller ved at udtømme ledvæsken og injicere binyrebarkhormon, hvilket med fordel kan foregå ultralydvejledt. Smerter uden ledhævelse behandles bedste med paracetamol.

Genoptræning: Genoptræningen er afhængig af i hvilket led slidgigtforandringer sidder. Generelt tilrådes øvelser for at bevare ledbevægeligheden og ikke belastende styrketræningsøvelser for musklerne omkring leddet, hvilket dog ikke har så stor effekt som omkring led med store muskler (f.eks. knæ).
Se i øvrigt genoptræning, generelt.

Bandage: Ved slidgigtforandringer i håndled og i tommelfingeren kan man få fremstillet en bandage, der kan støtte (og aflaste) leddet. Ved slidgigtforandringer i tommelfingerens grundled (MCP-led), kan man anlægge en tape, (tape-beskrivelse) .

Komplikationer: Ved svære slidgigtforandringer med smerter i hvile (om natten) kan det blive nødvendigt at stivgøre leddet. Man bør overveje, om hævelsen i leddet kan være led i en generaliseret gigtsygdom.