Anatomi
Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale og mediale). Inde i knæet findes to ledbånd, forreste og bagerste korsbånd (ligamentum cruciatum anterius og ligamentum cruciatum posterius). Korsbåndene fæster på lårbenet og skinnebenet, og holder disse knogler sammen, og støtter og stabiliserer derved knæet. Det forreste korsbånd modvirker, at underbenet glider fremad i forhold til lårbenet.
Knæled forfra
A. Ligamentum cruciatum posterius (Bagerste korsbånd)
B. Ligamentum collaterale mediale/tibiale (Indvendige sideledbånd)
C. Meniscus medialis (Indvendige menisk)
D. Insertio anterior menisci medialis
E. Ligamentum transversum genus
F. Tibiae
G. Fibulae
H. Ligamentum cruciatum anterius (Forreste korsbånd)
I. Ligamentum collaterale laterale/fibulare (Udvendige sideledbånd)
J. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)
K. Femur
Årsag
Bristning af forreste korsbånd er en alvorlig skade, der sædvanligvis opstår ved et vrid i knæet fx under fodbold, håndbold, basketball, fald på ski eller ved springgymnastik. Hyppigheden er 6-8 gange højere under kampe i forhold til træning, og piger rammes 50% hyppigere end drenge (Bram JT, et al. 2021).
De fleste skader sker uden kontakt med modspiller. Korsbåndsskader hos børn diagnosticeres med tiltagende hyppighed og kun ca. ½ kommer tilbage til samme niveau som inden skaden (Sun B, et al. 2024).
Symptomer
Sædvanligvis høres eller mærkes et smæld og forsat idrætsaktivitet må afbrydes. Knæet hæver inden for de første timer, hvorefter knæet ikke kan bøjes helt. Der er efterfølgende ofte fornemmelse af benet giver efter (knæsvigt).
Undersøgelse
Ved mistanke om total eller delvis bristning af forreste korsbånd bør man straks søge læge (skadestue), for at få stillet diagnosen. Lægen kan udføre forskellige knætest (forreste skuffeløshed, Lachmann, Pivot shift), for at undersøge stabiliteten af knæet. Man skal være opmærksom på, at løsheden i knæet ofte først kan påvises efter 2 uger.
Diagnosen bristet forreste korsbånd kræver sædvanligvis MR-scanning. Der tilrådes endvidere røntgen af knæet i 2 planer (inden 2 uger), hvis der er blot en af følgende er opfyldt: patienten er under 12 år, kan ikke gå 4 skridt på grund af smerter, trykømhed af knæskal eller lægbenshoved (caput fibulae), knæet kan ikke bøjes mere end 60°, eller der er ledbåndsskader (Pittsburgh knee rules).
Behandling
Hos unge for teenagealderen vil man sædvanligvis være tilbageholdende med operation og behandlingen er derfor genoptræning. Hvis der har været knæsvigt, eller hvis korsbåndsskaden er kombineret med andre ledbånds- eller meniskskader, anbefales operation med indsættelse af et ”nyt” korsbånd.
Det tager ca. 9 måneder, før børn efter korsbåndsoperation kan vende tilbage til idræt (Lorange JP, et al. 2024).
Genoptræning
Man må forvente et intensiv genoptræningsforløb over et år. Det er vigtigt, at knæet strækkes helt ud mindst 2 gange dagligt. Hvis der kommer problemer med at strække knæet helt ud, bør operatøren tilse knæet.
Bandage
Hængsel bandage (Don-Joy) kan anvendes de første par uger. Tape-behandling ved korsbåndsbristninger i knæet har ingen sikker effekt.
Komplikationer
Ved manglende fremgang må man overveje forskellige komplikationer.
Specielt bør følgende overvejes:
- Væskeansamling i leddet
- Bristning af forreste korsbånd
- Menisklæsion
- Bruskskade i knæet
- Bristning af indvendige sideledbånd
- Bristning af udvendige sideledbånd
I de tilfælde, hvor knæskalssenen er brugt som nyt korsbånd, ses hyppigt inflammation (”betændelse”) i knæskalssenen, hvor knæskalssenen er fjernet. Hos børn er der en risiko for at påvirke væksten på det opererede ben, da man må gennembore vækstzonen for at indsætte det kunstige korsbånd.
Da der er risiko for, skaden giver varige mén, bør skaden anmeldes til dit forsikringsselskab.