Anatomi
Der er 4 knogler i forbindelse med knæet (lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella), lægbenet (fibula). Der er mange muskler, ledbånd og andre strukturer i eller omkring knæleddet.
Knæled:
A. Patella (Knæskal)
B. Tibiae (Skinneben)
C. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)
D. Femur (Lårben)
Årsag
Patellofemoralt smertesyndrom (PFPS) er en meget hyppig og ofte langvarig tilstand hos unge under 25 år og dækker over et typisk klinisk symptomkompleks uden der kan påvises sikker årsag. De er teoretiske overvejelser om den udløsende årsag til forreste knæsmerter (PFPS) er mange (dårligt tilpassede ledflader (malalignment), instabilitet med dårlig knækontrol, Hoffas fedtlegeme forrest i knæet, platfod mm).
Symptomer
Almindeligvis udvikler tilstanden sig gradvist, og er karakteriseret ved smerter fortil i leddet (bagved og omkring knæskallen), relateret til fysisk aktivitet inkl. vægtbelastning, hugsiddende stilling, bilkørsel og trappegang. Der beskrives aflåsningslignende tilfælde (pseudoaflåsning) og følelse af knæsvigt. Smerterne er ofte dobbeltsidige. Generne forsvinder langsomt, men selv med relevant genoptræning har over halvdelen af patienterne stadig smerter og nedsat fysisk funktionsniveau 5-8 år efter smertedebuten.
Undersøgelse
Forreste knæsmerter (PFPS) er primært en klinisk diagnose. Det er vigtigt at udelukkespecifikke årsager til smerterne, som kræver en specifik behandling (plica, slidgigt, springerknæ, løberknæ, forreste korsbåndsskade mm). Sædvanligvis er almindelig klinisk undersøgelse af fagperson tilstrækkeligt, men billeddiagnostik (røntgen, ultralyd- og MR-skanning) kan blive indiceret fx ved væske i knæet, traume eller manglende fremgang (Pacini P, et al. 2023).
Behandling
Behandlingen omfatter aflastning fra de smerteudløsende aktiviteter indtil generne er aftagende. Herefter kan en langsom stigende genoptræning inden for smertegrænsen påbegyndes, hvor det primære mål er at styrke musklerne rundt om knæet. Lettere smertestillende kan forsøge. Der er ingen dokumentation for, at knæet skades ved belastning, skønt smerterne midlertidig forværres. Der er således ingen sammenhæng mellem PFPS og slidgigt. Der er ingen operativ mulighed.
Effekten af træningen er relativt beskeden, men en risiko ved forreste knæsmerter (PFPS) er psykologiske faktorer med ”fear avoidance” (Glaviano NR. et al., 2022), hvor patienter begrænser deres fysiske aktivitet for at reducere deres symptomer, hvilket kan resultere i social isolering, angst og inaktivitet med vægtøgning (øget BMI). Det er derfor vigtigt, at man forsat indgå i en eller anden form for fysiske aktivitet på en kontrolleret og tryg måde, hvilket kan være med til at forebygge kroniske smerter, nedsat fysisk funktion og bevare det sociale miljø (Selhorst M. et al., 2023).
Bandage og indlæg
Man kan forsøge med knæskalsstabiliserende tape, se tape, og såler (Chen Z, et al. 2022), men dokumentationen for effekt er beskeden.
Komplikationer
Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt. Det vil ofte kræve supplerende undersøgelser (røntgen, ultralydskanning, MR-skanning eller evt. artroskopi).
Specielt bør følgende overvejes:
