Anatomi
Knoglerne i knæleddet omfatter lårknoglen (femur), skinnebensknoglen (tibia) og knæskallen (patella). Ledfladerne på lårben, skinneben og knæskal er beklædt med en få mm tyk bruskbelægning, der tjener til at nedsætte belastningen på ledfladerne. Både indvendigt og udvendigt i leddet er der en ringformet bruskskive (menisk). Knæleddet er forstærket af en ledkapsel, der på siderne er forstærket med et udvendigt og indvendigt sideledbånd (ligamentum collaterale laterale og mediale). Den indvendige menisk sidder fast på det indvendige sideledbånd, mens den udvendige menisk sidder ikke fast på det udvendige sideledbånd.
Knæled forfra:
A. Ligamentum cruciatum posterius (Bagerste korsbånd)
B. Ligamentum collaterale mediale/tibiale (Indvendige sideledbånd)
C. Meniscus medialis (Indvendige menisk)
D. Insertio anterior menisci medialis
E. Ligamentum transversum genus
F. Tibiae
G. Fibulae
H. Ligamentum cruciatum anterius (Forreste korsbånd)
I. Ligamentum collaterale laterale/fibulare (Udvendige sideledbånd)
J. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)
K. Femur
Knæled oppefra:
A. Ligamentum transversum genus
B. Meniscus lateralis (Udvendige menisk)
C. Meniscus medialis (Indvendige menisk)
D. Insertio anterior menisci
Årsag
Meniskbristninger opstår sædvanligvis, når knæet strækkes samtidig med, det roteres. Herved klemmes menisken mellem lårben og skinneben. Indvendige menisk skades 3 gange hyppigere end udvendige. Meniskskader hos børn er meget sjældne.
Symptomer
Smerter på ledlinien ved tryk og ved rotation af knæet. Smerterne opstår ofte pludselig ved bestemte bevægelser og kan ledsages af hævelse i knæet. I nogle tilfælde kan knæet låse (fordi en flig af menisken kommer i klemme). I andre tilfælde kan man fornemme en lille, øm væskeudposning ved ledlinien (meniskcyste).
Undersøgelse
Diagnosen kan sædvanligvis stilles alene ved klinisk undersøgelse.
MR- og ultralydskanning kan påvise menisklæsioner (se billede), men ofte overdiagnosticeres ubetydelige forandringer i meniskerne, som ikke har betydning for symptomerne i knæet (Sihvonen R, et al. 2020).
Ved ultralydskanning kan der lave dynamiske skanninger, mens knæet bevæges, hvorved nogle skjulte læsioner bliver synlige. Video 1(normal) og Video 2 (syg).
Ved artroskopi (kikkerundersøgelse af leddet), kan ses mange, men ikke alle meniskskader.
Behandling
Behandlingen omfatter aflastning fra smerteudløsende aktivitet og gradueret genoptræning af knæet inden for smertegrænsen. Konservativ behandling helbreder langt de fleste menisklæsioner (Sihvonen R, et al. 2020). Hvis generne ikke langsomt svinder, hvis der er aflåsningstilfælde, eller hvis det er oplagt, at menisklæsionen er stor eller afrevet (f.eks. vurderet ved MR- eller ultralydskanning), må operation overvejes.
Ved operation kan man forsøge at sy det afrevne meniskstykke fast (hvilket vil kræve en betydelig længere genoptræningsperiode, men formentlig på lang sigt nedsætte risikoen for slidgigtforandringer i knæet). Akutte skader med strækkedefekt i knæet og mistanke om indeklemt menisk bør udredes og afklares inden uger. Hvis menisken afrives fra fæstet på ledkapslen, tilrådes operation med fastsyning af menisken.
Genoptræning
Efter operation kan belastningen af knæet starte så snart smerterne og hævelsen i knæet er svundet. I bedste fald er fuld aktivitet mulig efter et par uger. Det burde i ukomplicerede tilfælde være muligt genoptage idrætsaktiviteten på fuldt niveau i løbet af én måned. Træningen må ikke medføre tiltagende hævelse (eller smerter) i knæet.
Komplikationer
Ved manglende fremgang må man overveje, om diagnosen er korrekt. Det vil ofte kræve supplerende undersøgelser (røntgen, ultralyd- eller MR-skanning).
Specielt bør følgende overvejes:
- Bruskskader i knæet
- Bristning af forreste korsbånd
- Bristning af bagerste korsbånd
- Væskeansamling i leddet
- Betændt slimhindefold
Da der er risiko for, skaden giver varige mén, bør skaden anmeldes til dit forsikringsselskab
