Brud på underarmen

FRACTURA ANTEBRACHII

Anatomi

Underarms knogler består af underarmsknoglen (ulna) og spolebenet (radius).

Underarmsknoglen forfra: 

A. Albue
B. Ulna
C. Håndled
D. Radius

Årsag

Ved slag eller fald på armen, kan der opstå brud på en eller begge knogler. Bruddet kan ske alle steder på knoglerne. Hyppigt sker bruddet tæt på håndleddet (Colles-fraktur) brud på knogler omkring håndled. Hos børn ses ofte, at knoglen kun ”bøjer” (green-stick fraktur) og bruddene sker ofte i vækstzonerne (brud på knoglerne i armen)

Symptomer

Pludselig indsættende smerter i underarmen og smertebetinget bevægelsesindskrænkning af armen efter fald eller direkte traume. Af og til kan der ses vinkling af underarmen. I sjældne tilfælde kan der udvikles et akut muskellogesyndrom.

Undersøgelse

Pludselig opståede kraftige smerter i armen og bevægelsesindskrænkning efter fald eller direkte traume, bør føre til akut lægeundersøgelse på mistanke om brud. Ved røntgen (eller ultralyd- eller MR-skanning) kan man sædvanligvis se bruddet og på baggrund af brudtypen afgøre behandlingen.

Behandling

Sædvanligvis er aflastning og evt. bandagering tilstrækkeligt, men ved betydelig forskydning eller vinkling af knoglerne sættes bruddet på plads i bedøvelse, hvorefter det bandageres i nogle få uger. Ved specielle brudtyper kan det være nødvendigt at stabilisere bruddet operativt (Ruzicka A, et al. 2023).

Genoptræning

Når smerterne er svundet efter 2-3 uger, kan man påbegynde konditionstræning i form af cykling Sædvanligvis vil man først efter ca. 3 måneder kunne deltage i kontaktidræt. Børn kan dog ofte deltage allerede efter 4 uger (Bhanushali A, et al. 2023). Ved operativ behandling kan der være specifikke hensyn, som operatøren informerer om.

Bandage

Der kan fremstilles individuelle bandager til anvendelse under sportsaktivitet efter knoglebrud på underarmen.

Komplikationer

I langt de fleste tilfælde heler bruddet op uden komplikationer. Hos enkelte kan der ske en dårlig heling og påvirkning af blodkar- og nerveforsyningen til armen. Ved manglende fremgang bør man derfor konsultere sin læge.

Genoptræning