Anatomi
Ryggen er opbygget af kasseformede ryghvirvler, der holdes på plads, dels ved hjælp af knoglernes udformning, dels ved ledbånd og dels ved de store og små ryg- og mavemuskler. Imellem ryghvirvlerne er indskudt bruskskiver (disci), der virker stødabsorberende. Disci ligger tæt op ad rygmarvskanalen, hvorfra der afgår nerver til benene.
Ryg hvirvler.
A. Ligamentum longitudinale posteriu
B. Foramen intervertebrale
C. Ligamentum flavum
D. Ligamentum interspinale
E. Processus spinosus
F. Ligamentum supraspinale
G. Nucleus pulposus
H. Corpus vertebrae
I. Ligamentum longitudinale anterius
J. Discus intervertebralis
Årsag
Hvis ryggen udsættes for en belastning, der overstiger dens styrke, vil der kunne opstå en revne i en af bruskskiverne, således det flydende indhold i midten af bruskskiven (nucleus pulposus) kan klemmes ud og trykke på nerveroden.
Symptomer
Smerter og stivhedsfornemmelse i lænden med udstråling til et af benene. Ved diskusprolaps kan smerterne stråle helt ud i foden. Der kan være føleforstyrrelser og kraftnedsættelse i benet. Ofte er der forværring ved hoste. I sjældne tilfælde kan der komme så alvorlig afklemning af nerverne, at der opstår problemer med at kontrollere vandladning og afføring, hvilket kræver akut operation.
Undersøgelse
Ved mistanke om diskusprolaps bør man kontakte sin læge, der vil kunne fastslå diagnose og hvilken behandling, der skal iværksættes. Der testes for ømhed af ryghvirvlene, muskelkraft, følesans, reflekser og nervetryk med udstråling fx ved strakt benløfttest (Lasèques undersøgelse). Det er ofte nødvendigt med MR-skanning.
Behandling
Behandlingen omfatter aflastning fra smerteudløsende aktivitet og gradueret genoptræning af ryggen inden for smertegrænsen. Hvis der er tegn på diskusprolaps uden alarmsymptomer (problemer med at kontrollere vandladning og afføring eller betydelig muskelsvækkelse/lammelse), vil behandlingen primært være rettet mod at ændre på ubalancen mellem den belastning ryggen udsættes for, og den styrke ryggen er trænet op til at kunne klare. Det tilrådes derfor, at man (eventuelt via fysioterapeut) instrueres i, hvordan man mest hensigtsmæssigt belaster ryggen, og hvilke maksimalt belastende bevægelser man bør undgå (”ergonomisk vejledning”). Det kan være nødvendigt med få dages aflastning for at dæmpe smerterne, men herefter bør man starte på stigende træning med mave- og rygstabiliserende og -styrkende øvelser. Motion er tilladt hvis det ikke giver tiltagende, udstrålende smerter.
Regelmæssige gåture á 30 min (3-5 gange om ugen) reducerer lændemerter og næsten fordobler tidsintervallet for tilbagefald af lændesmerter, der kræver behandling (Pocovi NC., et al. 2024).
Hvis der er behov for smertestillende anbefales paracetamol eventuelt kombineret med gigtpiller (NSAID). Langt de fleste med diskusprolaps bliver rask ved genoptræning.
I tilfælde af manglende fremgang på ovennævnte behandling i flere måneder kan operation komme på tale, skønt der efter 1-2 år ikke er sikker forskel på operation og genoptræning. Ved alarmsymptomer (problemer med at kontrollere vandladning og afføring eller betydelig muskelsvækkelse/lammelse) tilrådes dog akut indlæggelse for vurdering af indikation for akut operation.
Specielt
Tobaksrygning medfører øget risiko for rygsmerter ved at nedsætte blodforsyningen til bruskskiverne (disci), således dagligdagens småskader ikke heler så godt op. Tobaksophør er derfor en vigtig del af behandlingen.
