Anatomi
Hofteleddet består af hofteskålen (acetabulum) og lårbenshovedet (caput femoris). Rundt i kanten af leddet er der en ledlæbe (labrum), der stabiliserer hofteleddet og svarer til menisken i knæet og labrum i skulderen.
Årsag
Ligesom ledbrusken er labrum udsat for mekanisk stress, hvilket med alderen medfører en gradvis degeneration. Degenerationen accelereres hos personer med skader i hoften, og resultere i slidgigt i hofteleddet. Forandringer i labrum er ofte asymptomatiske. 60 % af alle raske idrætsudøvere har forandringer, som ved ultralyd- eller MR-skanning af hoften ligner skader i labrum.
Labrumskader er derfor kun behandlingskrævende, hvis symptomerne kan henføres til de påviste forandringer. Udbygning af knoglen ved ledskålen (acetabularkanten) eller lårbenshoved/hals (caput/collum) kan afklemme labrum og ledbrusken ved bevægelser i hoften (henholdsvis Pincer- og CAM-impingement), og give skader på labrum og ledbrusk.
Slidgigt, hoftebrud, medfødt hoftedysplasi og en enkelt kraftig overbelastning kan resultere i en skade på labrum.
Symptomer
Smerterne er ofte relateret til fysisk aktivitet, specielt ved fleksion i hoften, fx ved squats, cykling eller spark. Ofte vil der være bevægelsesindskrænkning ved rotation i hofteleddet. I svære tilfælde kan der være hvilesmerter.
Undersøgelse
Der findes nedsat bevægelighed rotation i hofteleddet. De to mest anvendte tests FABERE og FADIR er følsomme, men uspecifikke (dvs. testenere er positive ved flere forskellige lidelser i og omkring hofteleddet). Det vil ofte være nødvendigt at supplere den almindelig kliniske undersøgelse med MR-skanning (som finder flest labrumskader) eller ultralydskanning.
Labrumskader ses hos 22-55% af alle med hoftesmerter, men med mindre, der er cyster I labrum, er forandringer af usikker betydning (Berthelot JM, et al. 2023).
Behandling
Da de fleste labrumskader diagnosticeret ved ultralyd- og MR-skanning er tilfældige og ubetydelige fund, skal der kun iværksættes behandling, hvis symptomerne svarer til en labrumskade. En labrumskade er som udgangspunkt en følge af en tilgrundliggende patologi i hofteleddet, som behandlingen bør rettet mod. Sædvanligvis følger behandlingen de sædvanlige retningslinjer med primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og gradueret genoptræning inden for smertegrænsen.
Ved manglende fremgang på aflastning og genoptræning kan behandlingen evt. suppleres med medicinsk behandling i form af gigtpiller (NSAID) eller ved ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon for at fjerne eventuel betændelse (”inflammation”). Operativ behandling kan forsøges med fjernelse af eventuelle knoglepålejringer (Pincer og CAM) og evt. fjernelse af labrum. I nogle tilfælde kan skader i labrum sys, så labrum bevares.
Videnskabelige dokumentationer for behandlingseffekt af ledlæbeskader er sparsomme (Savoye-Laurens T, et al. 2023).
Komplikationer
Ved manglende fremgang må man overveje om diagnosen er korrekt eller skyldes en anden skade i hofteleddet f.eks:
Specielt bør følgende overvejes:
