Anatomi
Musklerne og sener omkring ankelledet er opdelt i 3 grupper. En gruppe forpå anklen (exten sorsenerne), der bøjer foden op, en gruppe bag indvendige ankelkno (de lange flexorsener) og en gruppe bag udvendige ankelkno (peroneussenerne), der bl.a. medvirker til at stabiliserer og strække anklen. Senerne er i dele af forløbet lejret i seneskeder.
Fod, indvendigt
A. M. flexor digitorum longus
B. Vagina synovialis tendinis m. tibialis posterioris
C. Vagina synovialis tendinis m. flexoris hallucis longi
D. Vagina tendinum m. flexoris digitorum pedis longi
E. Tendo m. tibialis anterioris
F. Vagina tendinis m. tibialis anterioris
Fod, udvendigt
A. M. extensor digitorum longus
B. M. peroneus brevis
C. M. peroneus longus
D. Vagina tendinum m. extensoris digitorum pedis longi
E. M. peroneus tertius
F. Tendines m. extensoris digitorum longi
G. Vagina synovilis mm. peroneorum communis
Årsag
Senebetændelse (tendinopati) og seneskedehindebetændelse (tenosynovitis) opstår enten ved en mekanisk irritation af senen og seneskeden (fx fra en sko, der er snøret for stramt) eller hyppigere pga. gentagne belastninger (hårde landinger, løb med retningsskifte), som overstiger senens styrke og udløser en ”betændelse” (inflammationen) i senen og/eller i seneskedehinden.
Inflammationen i senen kan medføre en svækkelse og i værste fald en bristning af senen. I reglen er det de stødabsorberende muskler og deres sener bagved (tibialis posterior) og foran (tibialis anterior) den indvendige ankelkno (mediale malleol), der overbelastes med udvikling af senebetændelser og/eller seneskedehindebetændelser.
Symptomer
Ved senebetændelse og seneskedehindebetændelse er der smerter langs senen med forværring ved udspænding og aktivering af musklen. Der er ofte den klassiske ”smertetriade” med øm ved starten af belastning (”igangsætningsbesvær”), bedring ved bevægelse og forværring vedvedvarende belastning.
Undersøgelse
Diagnosen stilles sædvanligvis ved en klinisk undersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen kan en ultralydskanning sædvanlig afklare dette. Ofte kan der ses hævelse af eller langs senen og en gang imellem fornemmes knitren (krepitation), når der trykkes på senen med en finger. I svære tilfælde er der øget blodkarindvækst i senen (Doppleraktivitet).
Ultralydskanning bør overvejes i alle de tilfælde, hvor der ikke er jævn fremgang på aflastning (Bordalo M, et al. 2023), se ultralydscanning af tenosynovitis
Behandling
Behandlingen omfatter aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og forsigtig genoptræning af muskelstyrken inden for smertegrænsen. Evt. tryk fra sko skal korrigeres. Ved manglende fremgang kan man forsøge at supplere genoptræningen med medicinsk behandling i form af gigtpiller (NSAID) eller ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon i seneskeden.
Komplikationer
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig eller om der er tilstødt komplikationer:
Specielt bør følgende overvejes:
