Anatomi
Udvendigt på det ydre lårbensfremspring (trochanter major) fæster mange muskler i balden og omkring hoften. Mellem de forskellige muskelsenefæster findes slimsække, der skal nedsætte belastningen på muskler og sener, når disse glider hen over knoglefremspringet eller mod hinanden.
Sædemusklerne bagfra:
A. piriformis
B. gluteus minimus
C. Bursa m. piriformis
D. Bursae trochantericae m. glutei medii
E. gluteus medius (resectus)
F. Bursa trochanterica m. glutei maximi (Sumsæk ydre lårbensfremspring)
G. gluteus maximus
H. Bursae intermusculares mm. gluteorum
I. Tuberositas glutea
J. Tractus iliotibialis
K. biceps femoris (caput longum)
L. biceps femoris (caput breve)
M. adductor magnus
N. subtendinea m. bicipitis femoris superior
O. Tuber ischiadicum
P. ischiadica m. glutei maximi
Q. gemilli sup. Et inf.
R. ischiadica m. obturatorii interni
Årsag
Ved gentagne belastninger eller ved slag kan slimsækkene blive irriteret – ”betændte” (inflammerede), producere væske, hæve op og blive smertefuld (bursitis). Tilstanden er ofte kombineret med irritation ”betændte” (inflammerede), sener og senefæster rundt om slimsækkene (entesopati) på ydre.
Symptomer
Smerter ved tryk på udvendigt på låret svarende til slimsække og senefæster. Smerterne kan stråle ned langs låret og ofte om i balden svarende til de muskler, der har relation til den irriterede slimsæk.
Undersøgelse
I lette tilfælde med kun minimal ømhed kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. Ved mere udtalte smerter eller manglende fremgang bør der gennemføres undersøgelse af en fagperson for at sikre korrekt diagnose og behandling.
Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse. Hvis der er tvivl om diagnosen kan der udføres en ultralydsscanning.
Ikke sjældent er lidelsen i balde og lænd kombineret med slimsækbetændelse ved ydre lårbensfremspring (Zibis AH, et al. 2018)
Behandling
Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet, udspænding og gradueret genoptræning inden for smertegrænsen. Hvis den udløsende årsag kendes, skal denne naturligvis fjernes. Behandlingen kan suppleres med gigtpiller (NSAID) eller injektion med binyrebarkhormon i slimsækken (Seidman AJ, et al. 2023).
Da injektion af binyrebarkhormon er et led i en langvarig genoptræning af en ofte kronisk skade, er det afgørende, at genoptræningsforløbet strækker sig over flere måneder for at nedsætte risikoen for tilbagefald. Operation er sjældent indiceret, men kan forsøges i kroniske tilfælde med betydelige gener uden fremgang på anden behandling.
Komplikationer
Hvis ikke forløbet går jævnt fremad, bør man overveje, om diagnosen er rigtig, eller om der er tilstødt komplikationer:
Specielt bør følgende overvejes:
